Holdninger og værdier må nødvendigvis spille en rolle i Landbohøjskolens uddannelser, da uddannelserne retter sig mod professioner, som udøves i et værdipluralistisk samfund. Vi kan derfor ikke lade som om, værdier og holdninger enten ikke eksisterer eller er ens for alle. Dette udfordrer den grundholdning, som præger Landbohøjskolen, hvor såkaldt objektiv faglighed er i højsædet

Kaltoft, Pernille

Rasmussen, Jesper

Danish

Organic Eprints

  15MOSAIK    NR. 3  9. OKTOBER      2002Ensidige holdninger i undervisningen – hvad stiller vi op med dem?Holdninger og værdier må nødven-digvis spille en rolle i Landbohøjsko-lens uddannelser, da uddannelserneretter sig mod professioner, somudøves i et værdipluralistisk sam-fund. Vi kan derfor ikke lade somom, værdier og holdninger enten ik-ke eksisterer eller er ens for alle. Detteudfordrer den grundholdning, sompræger Landbohøjskolen, hvorsåkaldt objektiv faglighed er i højsæ-det.Af Jesper Rasmussen & Pernille KaltoftHhv. lektor ved Institut for Jordbrugsviden-skab og seniorforsker ved Danmarks Mil-jøundersøgelserUmiddelbart kunne man tro, at Land-bohøjskolen med sin naturvidenskabe-lige selvforståelse kun praktiserer værdi-neutral undervisning, men sådanforholder det sig ikke. Den er fyldt medmennesker, som for det første har hold-ninger og som for det andet betjener sigaf videnskaber, der i sig selv repræsente-rer værdier. Dette er ikke dårligt, mendet er problematisk, hvis det ikke erken-des, at holdninger er vævet ind i denjordbrugsfaglige undervisning. Og deter galt, hvis det, der giver sig ud for atvære værdineutral undervisning, i vir-keligheden er bærer af nogle ganske be-stemte holdninger.Håndtering af værdi- og holdningss-pørgsmålDet hele var meget nemmere, hvis vi-den i sig selv kunne fortælle os, hvadder er godt eller skidt, og  hvordan viskal handle. Men så enkelt er det ikke.Der skal værdier og holdninger til, forat vi kan handle etisk forsvarligt. Det erderfor en udfordring at få de naturvi-denskabelige synsvinkler og den profes-sionsorienterede faglighed til at spillefornuftigt sammen i forbindelse medpraksisnære problemstillinger. Kursernei etik og videnskabsteori, og det nye Fa-gets Videnskabsteori som bliver obliga-torisk fra 2003, giver uden tvivl de stu-derende et bredere perspektiv påvirkeligheden, end det som den almin-delige jordbrugsfaglige undervisning til-byder, men rækker det? Hvordan for-holder det sig med holdningerne på dejordbrugsfaglige kurser? På kurserne i økologisk jordbrug ar-bejdes der i et vist omfang med at ind-drage og synliggøre holdningsspørgs-mål i undervisningen (1). Dervedtrænes de studerende i at analysere,hvor og hvordan holdninger gør siggældende i forhold til de faglige pro-blemstillinger, som de arbejder med. Ogde trænes i at blive opmærksomme påderes egne holdninger og deres betyd-ning. Vi har ikke kendskab til andre fag-lige kurser på agronomuddannelsen,hvor værdi- og holdningsanalyser ind-går som en integreret del af undervis-ningen.HoldningsundersøgelseFor at kortlægge om der er systematiskeholdningsforskelle mellem kurser, harvi gennemført en spørgeskemaunder-søgelse blandt undervisere og studeren-de på Landbohøjskolen (2). Vores anta-gelse er, at hvis forskellige kurserrepræsenterer forskellige holdningerblandt de studerende, påvirker kurserneenten de studerendes holdninger, ellerde studerende vælger kurser efter deholdninger som kurserne repræsenterer.Vi har arbejdet med en internationaltanerkendt alternativ-konventionelholdningsskala, som grupperer respon-denterne i forhold til de værdier, somligger til grund for henholdsvis det øko-logiske og konventionelle jordbrug. Deter således holdninger til økologisk kon-tra konventionelt jordbrug, der er ble-vet målt på.Store forskelleUndersøgelsen viser, at der ﬁndes storeholdningsforskelle blandt såvel under-visere som studerende, og at holdnin-gerne er tydeligt kursusafhængige. Destuderende, som tager kurser i økologiskjordbrug, er generelt positive overforøkologisk jordbrug. Dette er måske ikkeså overraskende, da kurserne vedkendersig en konstruktiv tilgang til økologiskjordbrug, og derfor repræsenterer enpositiv holdning til økologisk jordbrug.Mere overraskende er det, at nogle af dealmene planteavlskurser, som præsente-res som holdningsneutrale og hylderden værdifri tilgang til fagligheden, erbefolket med studerende med stærktnegative holdninger til økologisk jord-brug. Blandt disse kurser er nogle cen-trale produktionsorienterede kurser,som anses for mere eller mindre obliga-toriske for de studerende, som ønsker atblive planteavlskonsulenter. På nogle afdisse kurser havde de studerende i un-dersøgelsen endog meget negativeholdninger til økologiske jordbrug. Demest positive havde holdninger, dersvarede til de mest negative blandtdem, som valgte kurser i økologisk jord-brug. De mest negative holdninger varforbundet med aggressivitet overforøkologisk jordbrug og blokeringer i for-hold til at diskutere dets berettigelse. Påde pågældende produktionskurser varde studerende som gennemsnit merenegative overfor økologisk jordbrug,end dem som arbejdede i den agro-ke-miske branche i USA i begyndelsen af90’erne. Dette indebærer blandt andeten klar afvisning af, at der er knyttetmiljøproblemer til moderne landbrugs-produktion.Når det holdningsneutrale bliverholdningsbærendeAf spørgeskemaundersøgelsen fremgårdet, at ﬂere af de kurser, som indgik  iundersøgelsen, er holdningsbærende påtrods af, at de præsenteres som hold-ningsneutrale. De studerende, som gårpå kurserne, har enten fået ensidigeholdninger på kurserne, eller de harvalgt kurser, der passer til deres egneholdninger. Hvad der er den væsentlig-ste mekanisme, vides ikke. Det fore-kommer imidlertid foruroligende, atstuderende, som følger et kursus i ek-sempelvis planteernæring, stort set ikkeser miljøproblemer i landbrugets kvæls-toftab. Det mest foruroligende består ik-ke i selve synspunktet, men at der tilsy-neladende ikke ﬁndes den holdnings-diversitet blandt de studerende, somman måtte forvente og ønske. Stude-rende med kritiske holdninger til kon-ventionel landbrugspraksis søger tilsy-neladende ikke viden omplanteernæring - eller mister deres kriti-ske holdninger i kursets forløb?Undersøgelsen har vist, at det i højgrad er en illusion at tro, at den fagligeundervisning på Landbohøjskolen pr.automatik er værdineutral. Faglighed ogholdninger er i høj grad blandet sam-16MOSAIK    NR. 3  9. OKTOBER      2002Foto: Sigmamen, så det ikke er til at se, hvad der erhvad. Sammenblandingen er næppe be-vidst fra undervisernes side, men den erreel. Problemet er ikke sammenblandin-gen –  den er uundgåelig –  men postu-latet om værdineutralitet og den derafmanglende bevidsthed og reﬂeksion iforhold til holdninger. Dette kan ledetil ensretning og udelukkelse af anderle-des tænkende.Undersøgelsen har også vist, at vi tilsy-neladende ikke er kommet så megetnærmere værdipluralistiske kurser, sommange tror, og som nogle mener overf-lødiggør selvstændige kurser i økologiskjordbrug. Integration mellem det økolo-giske og konventionelle jordbrug synesstadig at være ønsketækning. For Land-bohøjskolens vedkommende ser detfortsat ud til at være nødvendigt at gøreen specialindsats for de studerende, somhar holdninger, der ligner dem som lig-ger til grund for det økologiske. Og derer måske især grund til at gøre en speci-alindsats i forhold til de potentielle stu-derende, som fravælger Landbohøjsko-len af holdningsmæssige årsager?Reference(1) Aabo, C (2002) Holdningsdannelse iundervisningen. KVL-Mosaik 7, 8-92) Rasmussen, J & Kaltoft, P (2002) Qu-antitative assessment of alternative ver-sus conventional attitudes in higher ag-ricultural education. BiologicalAgriculture & Horticulture (accepted)17MOSAIK    NR. 3  9. OKTOBER      2002Holdninger er vigtige, selvbekræftende og konservativeNogle holdninger er overﬂadiske, mens andre er dybe, da de er kædet sammenmed basale værdier hos det enkelte menneske. Dybe holdninger har betyd-ning for, hvordan vi oplever og forstår verden, og for hvordan vi handler.Holdningerne og værdierne hjælper os med at ﬁnde sammenhæng og meningi tilværelsen, og de får os til at føle harmoni mellem det, vi opfatter som rig-tigt, og det vi gør. Holdninger er selvbe-kræf-tende, fordi vi har behov for atopleve sammenhæng mellem oplevelse, forståelse og handling. De dybe hold-ninger er konservative, fordi vi ikke kan ændre dem fra den ene dag til denanden. Dette er hensigtsmæssigt, fordi vi ville komme i konﬂikt med os selvog omverdenen, hvis vi hyppigt skiftede holdninger, men det kan også væreuhensigtsmæssigt, fordi holdninger kan være en hæmsko for en ny og ønsketudvikling.Graﬁsk præsentation af holdninger blandt studerende i henhold til en alterna-tiv-konventionel holdningsskala (2). Studerende svarede i 2001 på 24 spørgs-mål (a til x), hvor et svar, der repræsenterer en stærk økologisk holdning er af-bildet nær cirklens periferi, og et svar, der repræsenterer en stærkkonventionel holdning er afbildet nær cirklens centrum. At der ikke er over-krydsninger mellem besvarelserne fra de to viste kurser, er et udtryk for at destuderende repræsenterer to forskellige holdningsparadigmer. Sammenhængs-kraften i de 24 spørgsmål som berører vidt forskellige aspekter i forhold tiljordbrug, betyder, at man til en vis grad kan forudsige svarene på en rækkespørgsmål, hvis man kender svarene på ét eller nogle få. Figuren viser gen-nemsnit for kurserne

Ensidige holdninger i undervisningen - hvad stiller vi op med dem?

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Organic Eprints

Copenhagen University Research Information System