Nye modeller for rutevalg

Trafikmodeller består ofte to hovedtrin: Først beregnes antallet af ture (turproduktion) fordelt mellem destinationer (turfordeling) og på transportmidler (modal-split), og derefter fordeles turene på trafiknettet ved hjælp af en rutevalgsmodel (på engelsk: traffic assignment). Igennem det sidste år er forskellige problemer ved rutevalgsmodeller blevet diskuteret i forbindelse med konkrete modelarbejder (bl.a. i Ingeniøren). Her er det blandt andet blevet påpeget, at modellerne beregnede trafikmængder, der var større end vejenes kapacitet (manglende kapacitetsafhængighed) og at det var urealistisk, at alle trafikanter benytter samme rute (manglende stokastik). I denne artikel diskuteres i afsnit 2, hvordan trafikanter vælger rute, mens afsnit 3 diskuterer, hvilke eksisterende typer rutevalgsmodeller, der bedst beskriver dette. Denne diskussion bygger på Nielsen (1996), men kan også ses som en fortsættelse af et noget bredere indlæg ved sidste års trafikdage (Nielsen, 1995). Derefter præsenteres i afsnit 4 en nyudviklet rutevalgsmodel, der både tager hensyn til trafikanternes manglende kendskab til trafiknettet (den traditionelle stokastik) og til deres forskellige præferencer (f.eks. valg af korteste versus hurtigste rute). Det vises i afsnit 5, at den nye modeltype leder til en mere virkelighedsnær modellering af rutevalg, og derved til mere troværdige resultater af trafikmodelarbejder. De teoretiske diskussioner i artiklen underbygges i afsnit 6 med afprøvninger på forskellige fuldskala trafik- modeller, mens afsnit 7 peger på fremtidige forskningsbehov

Kørselsafgifter i København: Trafikmodelberegninger og trafikale effekter

I artiklen gennemgås metoder og resultater fra et nyligt afsluttet projekt omhandlende indførelse af vejafgifter i København. Projektet er udarbejdet for Institut for Miljøvurdering (IMV) i samarbejde mellem IMV og Center for Trafik og Transport (CTT). For en uddybende gennemgang henvises til de to hovedrapporter, henholdsvis Wrang et al. (2006) og Rich & Nielsen (2006). I samarbejde med – og for - Institut for Miljøvurdering, har CTT gennemført en række trafikmodelberegninger af kørselsafgifter i København. Forskellige tidligere projekter har belyst samme emne, eksempelvis har flere forskellige projekter (for Transportrådet, Trafikministeriet og Københavns Kommune) benyttet OTM (Ørestadstrafikmodellen) til belysning af konsekvenser af kørselsafgifter. Nogle af begrænsningerne ved OTM er, at der ikke modelleres skift af rejsetidspunkt, samt at modellen er estimeret og kalibreret på tværsnit i tid og Stated Preference analyser, hvori der ikke var stor variation af omkostningsniveauet for bilture

System convergence in transport models: algorithms efficiency and output uncertainty

Transport models most often involve separate models for traffic assignment and demand. As a result, two different equilibrium mechanisms are involved, (i) the internal traffic assignment equilibrium, and (ii) the external equilibrium between the assignment model and the demand model. The objective of this paper is to analyse convergence performance for the external loop and to illustrate how an improper linkage between the converging parts can lead to substantial uncertainty in the final output. Although this loop is crucial for the performance of large-scale transport models it has not been analysed much in the literature. The paper first investigates several variants of the Method of Successive Averages (MSA) by simulation experiments on a toy-network. It is found that the simulation experiments produce support for a weighted MSA approach. The weighted MSA approach is then analysed on large-scale in the Danish National Transport Model (DNTM). It is revealed that system convergence requires that either demand or supply is without random noise but not both. In that case, if MSA is applied to the model output with random noise, it will converge effectively as the random effects are gradually dampened in the MSA process. In connection to DNTM it is shown that MSA works well when applied to travel-time averaging, whereas trip averaging is generally infected by random noise resulting from the assignment model. The latter implies that the minimum uncertainty in the final model output is dictated by the random noise in the assignment model

Europæernes rejsevaner belyst igennem Ferie- og Forretningsrejseundersøgelserne

Der er i dag kun en begrænset viden om fjernrejser. Enkelte undersøgelser viser, at fjernrejserne har en substantiel miljømæssig belastning og at rejseaktiviteten vokser hurtigt. Behovet for bedre viden og forståelse af rejseaktiviteten er derfor stor. Mangel på data er en væsentlig grund til de få analyser der findes af fjernrejser. Eurostat indsamler imidlertid hvert år data fra en survey, som alle medlemslande er forpligtede til at gennemføre efter nogle fælles overordnede retningslinier. I Danmark kaldes undersøgelsen Ferie og forretningsrejseundersøgelsen. En Europæisk fællesbetegnelse er snarest Tourism Demand Survey. Selv om undersøgelserne ikke fuldt ud lever op til de krav, man stiller til en transport survey fra en transport tilgang (specielt er der ingen information om rejseafstande), at kvaliteten af undersøgelserne i de enkelte lande er ret blandet, og at data kun foreligger som indikator tabeller, finder forfatterne materialet anvendeligt til at belyse Europæernes rejseaktivitet, ikke mindst fordi det dækker 30 lande over en 15 års tidsserie for en væsentlig del af landene. Paperet præsenterer først en oversigt over rejsefrekvensen i de enkelte lande og en sammenstilling af, hvor stor en del af de enkelte landes befolkning, der foretager private udlands og indenlands rejser med overnatning af forskellig varighed. Derefter gennemføres en analyse af udviklingen i rejsefrekvenser på private udlandsrejser med mindst 4 overnatninger. Analyserne viser, at de 30 lande kan inddeles i 3 grupper, 1) de gamle mellem- og nordeuropæiske medlemslande med den højeste rejsefrekvens på private udlandsrejser og den største andel af befolkningen, der er rejseaktiv, 2) 5 Middelhavslande med en meget lav rejsefrekvens på private udlandsrejser, men med en væsentlig større andel der holder ferie m,v, indenlands samt 3) de nye medlemslande, der har en lavere rejsefrekvens end førstnævnte gruppe, men væsentlig højere end middelhavslandene. Analysen af udviklingen i rejseaktivitet viser en samlet indkomstelasticitet på 1,8 for alle land under ét, og væsentlig over 1 for de 3 grupper hver for sig. Et muligt mætningspunkt i udviklingen diskuteres. Dette foreslås at ligge ved at ca. 90% af befolkningen rejser udenlands årligt og har ca 2 rejser i gennemsnit. Men hertil kommer de kortere rejser, typisk weekendrejser, som ikke er analyseret i detaljer i dette paper