Er fleksibiliteten bæredygtig?

Artiklen belyser det fleksible arbejdsliv på en sådan måde, at det bliver muligt at drøfte forbindelsen til bæredygtighedstemaet. Der tages udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilke subjektive eller kulturelle konsekvenser har et højfleksibelt arbejdsliv? Og hvordan skal der forskes i dette tema? Forfatterne argumenterer for at angribe spørgsmålene med fokus på erfaringsbegrebet. Kan medarbejdere igennem erfaringsprocesser korrigere fleksible organisationsformer, således at der bliver mere sammenhæng og kontinuitet i arbejdslivet? Artiklen præsenterer et forskningsoplæg, hvor vægten er lagt på styrkelse af sådanne erfaringsprocesser. Der argumenteres endvidere for, at fleksibilitet ikke kun udtrykker organisatoriske rationaliteter, men også samfundsmæssige rationaliteter, og derfor kan refleksioner over fleksibiliteten også blive en refl eksion over samfundsmæssig bæredygtighed

arbejde og kunstsans - En diskussion af centrale begreber i en kritisk forskning om læreprocesser i arbejdslivet

Artiklen går ind i nogle af de grundbegreber som er på banen i nyere arbejdslivsforskning om læreprocesser. Det drejer sig om begreber som kvalifikationskrav, kvalificering, dannelse, erfaring, refleksivitet osv. Igennem en analyse af hvordan disse nøglebegreber historisk står i forhold til arbejds- og subjektfilosofi, når forfatterne frem til at der er sket et 'kritiktab' i de senere års beskæftigelse med læreprocesser. Kritiktabet kan føres tilbage til en for hurtig afsked med den bravermanske analyse af 'arbejdets fornedrelse'. For at imødegå dette tab peges der på en ny vinkel på normativiteten i analyserne af arbejdsprocessernes modernisering - det såkaldte begreb om kunstsans i arbejdet som stammer fra Karl Marx. Igennem dette begreb skitseres en aktuel kvalifikations- og dannelseskritik af de arbejdsprocesser som udfoldes i tilknytning til postfordistiske produktionskoncepter. Denne kritik muliggør at læreprocesser kan politiseres, dvs forbindes med behov for samfundsmæssige reformer og grundlæggende forandringer

Uddannelse og læring i arbejdslivet

Artiklerne i dette nummer er samlet indenfor temaet "uddannelse og læring i arbejdslivet". Begrundelsen for dette valg af tema er primært dets aktualitet i både arbejdslivsforskningen og i den praktiske arbejdspolitik. I den politiske diskurs fra Clinton og Blair til Nyrup har uddannelse i stigende grad været lanceret som svar på globaliseringen. Kan "vi", Danmark, ikke konkurrere på pris og stordrift, så må vi satse på viden, kvalitet og innovationer. Det er ganske vist ikke nyt at se på uddannelse som en konkurrencefaktor; således lå der også i 1950`ernes og 60`ernes humankapitaltænkning en sådan tankegang. Men i forskerverdenen og i den politiske diskussion var disse tanker altid i clinch med dannelsesmål, demokratiseringsmål eller sociale lighedsmål. - Det nye er således at uddannelse så massivt anerkendes som en vækst- og konkurrencefaktor - der anses for at være i stand til at trække sociale og humane mål med sig. I dag er det nærmest med en selvfølgelighedens jargon at uddannelserne i stigende grad underlagt markedsøkonomisk regulering; således også i regeringens "Rapport om voksen- og efteruddannelse", der blev offentliggjort i august, og som vi har en kommentar til i dette nummer. Uddannelse og læring er ikke blot som funktion eller instrument i stigende grad orienteret imod arbejdslivet; der er også sket en kraftig opvarmning af interessen for de læreprocesser og uddannelsesformer, som ligger på arbejdspladsen som sådan. Den såkaldte 'interne læring' antager i dag en betydelig størrelse. Det ses ikke blot inden den managementbølge, der besmykker sig med begrebet lærende organisation, som vi med artiklen af Bente Elkjær også kaster et kritisk blik på i dette nummer, men i lige så høj grad i bredere læringsaktiviteter i virksomhederne. Disses omfang og karakter kortlægges i artiklen af Claus Agø Hansen og Karsten B Andersen. Den stigende interesse for 'intern læring' skyldes blandt andet, at den i forhold til den eksterne uddannelse tilbyder et billigere alternativ med en højere umiddelbar nytteværdi. Det har betydning for forvalterne af de offentlige uddannelseskasser og for virksomhedernes ledere. Den interne læring er også et positivt alternativ for mange kortuddannede, som har negative erfaringer med skoleuddannelse, og som derfor er mere motiverede for læring på arbejdspladsen. Det skyldes, at den interne læring opleves mere anvendelig og foregår i tilknytningen til det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Mange af de øvrige medarbejdergrupper, som udvikler nye arbejdsværdier, lægger vægt på, at arbejdet tilbyder muligheder for udvikling og læring. Så både fra oven og fra neden er der interesse for selve arbejdspladsen som rum for læring. Det er således ikke uden grund at praksis-orienteret læring er kommet til at fylde meget i den pædagogiske debat, og at arbejdspolitik og uddannelsespolitik således også i god forstand er rykket tættere sammen. Vi er af den opfattelse, at både uddannelser og arbejdsliv i det lange løb vinder ved denne tættere forbindelse. Men man bør imidlertid advare imod en for harmonistiske forståelse af interesserne i arbejdslivsrelateret læring. Kurt Aagaard Nielsen og Birger Steen Nielsen peger i deres artike

UDVIKLING UDEN ERFARING? Samfundet, der forsvandt: Om arbejdspsykologi og demokrati

Artiklen tager udgangspunkt i et traditionelt dilemma i arbejdspsykologiens mainstream mellem på den ene side et HUMANITÆRT engagement og på den anden side TILPASNING til UDEMOKRATISKE forhold. Dette dilemma ændrer udseende op gennem den nyere historie. I artiklen forfølges dette dilemma med UD VIK LINGS-forståelsen som omdrejningspunkt, kulminerende i det nye ‘vidensarbejde’. De dominerende udviklingsforståelser kritiseres og relateres til den materielle og organisatoriske udvikling i arbejde og hverdagsliv, med dets modsigelser mellem magt, disciplinering og modstand. Her får psykologien let en INSTRUMENTEL rolle, ikke mindst dér hvor den taler allermest ‘SUBJEKTIVT’. DEMOKRATISERING af arbejdet kræver andre målestokke end ekspertlogikker og abstrakt vækst. I artiklen henvises til forfatternes egne projekterfaringer med ‘frirum’ og alternative demokratiske samarbejdsformer mellem almindelige mennesker og eksperter. Her er begreberne erfaring, livssammenhæng og social fantasi centrale