Artiklen går ind i nogle af de grundbegreber som er på banen i nyere arbejdslivsforskning om læreprocesser. Det drejer sig om begreber som kvalifikationskrav, kvalificering, dannelse, erfaring, refleksivitet osv. Igennem en analyse af hvordan disse nøglebegreber historisk står i forhold til arbejds- og subjektfilosofi, når forfatterne frem til at der er sket et 'kritiktab' i de senere års beskæftigelse med læreprocesser. Kritiktabet kan føres tilbage til en for hurtig afsked med den bravermanske analyse af 'arbejdets fornedrelse'. For at imødegå dette tab peges der på en ny vinkel på normativiteten i analyserne af arbejdsprocessernes modernisering - det såkaldte begreb om kunstsans i arbejdet som stammer fra Karl Marx. Igennem dette begreb skitseres en aktuel kvalifikations- og dannelseskritik af de arbejdsprocesser som udfoldes i tilknytning til postfordistiske produktionskoncepter. Denne kritik muliggør at læreprocesser kan politiseres, dvs forbindes med behov for samfundsmæssige reformer og grundlæggende forandringer
