Hvad eller va? Indholdsgenkendelse af meget bogstavnær og mindre bogstavnær udtale i dansk mediesprog

Udtalen i de danske medier er i de seneste år blevet stærkt kritiseret. Lyttere og seere har klaget over, at de ikke kan høre, hvad der bliver sagt, og sprogforskere har hævdet, at ’stavelseskannibalisme’ har ført til uforståeligt mumledansk. I denne artikel fremlægger og analyserer vi resultaterne fra lydsurvey-testen ”Kan du forstå, hvad jeg siger?” (n = 8.213 respondenter). Resultaterne viser, at bogstavnær udtale generelt set er lettest at forstå, men samtidig, at de fleste respondenter problemfrit forstår den mindre bogstavnære udtale, og at det især er under særlige semantiske og pragmatiske omstændigheder, der er større forskelle i forståeligheden

På godt forskelligt dansk

[Se engelsk abstract

BRÆJKING NEWS: En eksperimentel undersøgelse af fejlobservante læseres holdninger til ukorrekte og korrekte stavemåder opfattet som stavefejl i nyhedsrubrikker på nettet

Sprogbrugere er ofte intolerante over for stavemåder, de mener er ukorrekte, og de nedvurderer både tekster, der indeholder disse stavemåder, og de skribenter, der bruger dem. Dette gælder også – og måske i særlig grad – hvis teksterne er nyhedsartikler og skribenterne er journalister. I denne artikel præsenterer vi resultaterne fra et onlineeksperiment, der har været gennemført i 2018 (N = 1.502). I eksperimentet har en gruppe fejlobservante deltagere læst en række manipulerede nyhedsrubrikker, som de har rettet stavemåder i og derefter angivet deres holdninger til. Resultaterne viser, at deltagerne især er intolerante over for elementære stavefejl, der er fremhævet i den præskriptive litteratur og normative debat som tilbagevendende og typiske fejl. Langt størstedelen af deltagerne og især de kompetente fejlfindere og stavere finder fejlene irriterende. Til gengæld opfattes fejlene ikke som meningsforstyrrende af særlig mange, med slåfejl som en undtagelse. Et af undersøgelsens mere bemærkelsesværdige resultater er, at mange af deltagerne ikke blot er intolerante over for stavefejl, men også over for korrekte, vanskelige stavemåder. Journalister risikerer dermed, at fejlobservante læsere synes, det er både irriterende og komisk, når de staver korrekt