Landvolkbevægelsen i Slesvig-Holsten

Protestbevægelsen Landvolkbewung i Slesvig-Holsten ligner på mange måder den af Hans Schultz Hansen ovenfor beskrevne ”Bondens Selvstyre”. e tyske bønder havde ligesom de danske haft gode afsætningsmuligheder under krigen, og inflationen under og efter krigen reducerede den gamle hypoteksgæld til næsten intet. Omvendt var der et investeringsbehov, og mange bønder optog ny gæld, men nu til høje renter, og da priserne begyndte at falde efter 1926, gik det helt galt for mange. Det første til en stor protestbevægelse. Metoderne var generelt mere radikale end i Danmark. Centralt stod skattenægtelser, forsøg på at standse tvangsauktioner og boykot, men det accellererede til bombeattentater. Bevægelsen, som var løst organiseret, havede sit tyngdepunkt i det vestlige Slesvig-Holsten. Den udgav dagbladet ”Das Landvolk” med et oplag på ikke mindre end 90.000 eksemplarer i september 1929. Landvolk er ofte slået i hartkorn med nazismen. I virkeligheden bekæmpede NSDAP  Landvolkbevægelsen, fordi den udgjorde en konkurrent. Da bevægelsen begyndte at klinge ud, meldte først og fremmest yngre landmænd sig  dog ind i partiet, og bevægelsen var på den måde "med til at berede vejen for den tyske fascismes magtovertagelse”

Jyske Heste til Europa. En holstensk mellemhandler 1830- 1840.

Forfatteren var arkivar ved Staatsarchiv Hamburg. Han indleder sin artikel med at konstatere, at ”underligt nok er Den danske hestehandels historie ikke skrevet, og det på trods af, at eksporten af danske, særlig jyske heste fra det sene 1700-tal og op gennem hele 1800-tallet var af største økonomiske betydning. Hestehandelen kunne - værdimæssigt- måle sig med tidens okseeksport, som forskningen har ofret ulige mere opmærksomhed.”Forfatteren udnytter en brevbog, der er ført af Johann Ahsbahs fra Grevenkop (Steinburg amt i Holsten), som kilde til en af de betydeligste hestehandlere i første halvdel af 1800-tallet.

Skovens tilbagegang i Slesvig og Holsten

Forfatteren gennemgår i hovedtræk skovenes udvikling i Slesvig-Holsten siden oldtiden. Langt tilbage var der stor skovrigdom. Meget blev ryddet, men skovene voksede igen under agrarkrisen i 1300-tallet. Derefter kom der igen pres på skovene. De bulhuse, som prægede meget af landsdelen, krævede meget træ, og det samme gjorde digebyggeri i marsken, anlæg af fæstninger og træ til skibe og trækul. I det 17. århundrede drev besættelsesstyrker rovdrift på skovene. Fra 1600-tallet og frem skulle en række forordninger standse ødelæggelserne, og der blev taget inititiativ til at plante skov, så udviklingen kan siges at vende i det 18. århundrede, omend det først slog reelt igennem i det 19

"Wir bedürfen weder überseeischen Taback noch indischen Zucker ..." Vertriebsaktivitäten und handelspolitisches Engagement badisch-pfälzischer Gewerbepflanzenbauern in der ersten Hälfte des 19. Jahrhunderts

Grüne N. "Wir bedürfen weder überseeischen Taback noch indischen Zucker .." Vertriebsaktivitäten und handelspolitisches Engagement badisch-pfälzischer Gewerbepflanzenbauern in der ersten Hälfte des 19. Jahrhunderts. In: Konersmann F, Lorenzen-Schmidt K-J, eds. Bauern als Händler. Ökonomische Diversivizierung und soziale Differenzierung bäuerlicher Agrarproduzenten im Zuge der Marktintegration (15.-19. Jahrhundert). Stuttgart: Lucius & Lucius; 2011: 135-162