Late Iron Age longhouse chronology: A study aimed at constructing a formal house chronology for the Late Iron Age, based on selected localities in central and eastern Jutland

This paper presents a formalised chronological study of the longhouses of the Late Iron Age. This is based on the correspondence analysis of data relating to house ground plans recorded at a number of Iron Age settlements in central and eastern Jutland, which, as a region, has the most comprehensive relevant data set, including many constructional details. The chronology constitutes a formalisation of the house-chronological considerations undertaken to date in reference to settlements in Jutland and results in a seriable sequence, the chronological significance of which is supported by stratigraphic observations. The study demonstrates that, in general, the investigated settlements follow the same chronological development and can therefore be correlated. Moreover, it shows that the placing of each individual house in the chronology is subject to some uncertainty, due to the relatively small number and long duration of the chronological features

Århus 2030: Vækst uden udvidelse, mobilitet uden bil

Et ønske om 75.000 flere indbyggere og et tilsvarende antal arbejdspladser i Århus Kommune in- den 2030 rejser naturligt spørgsmål i forhold til hvordan denne vækst håndteres. Et af de væsentli- ge spørgsmål i den forbindelse er hvordan trafikken afvikles på et vejnet, der presses af 25 % flere indbyggere og op mod 30 % flere arbejdspladser med udgangspunkt i visionerne beskrevet i Planstrategi 2008 for Århus kommuner. Dette paper beskæftiger sig med dette spørgsmål, og i særlig grad om mulighederne for at afvikle det øgede transportbehov på andre måder end ved hjælp af privat biltrafik. Paperet er baseret på et afgangsprojekt, udarbejdet af Henrik Vestergaard Petersen og Mads Laursen i foråret 2007, med Lektor Ph.d. Henrik Harder som vejleder, som indeholder analyse og løsningsforslag indenfor kollektiv trafik og bystruktur i Århus. Paperet viser, at Århus er relativt spredt udviklet. Dette til trods formår det kollektive trafiksystem at sikre, at de fleste af byens boliger og arbejdspladser kan nås indenfor gangafstand fra kollektiv trafik. Systemet har dog svag dækning med højfrekvent busdrift, hvilket sammen med indirekte linjeføring og lang køretid gør det svært for den kollektive trafik at blive opfattet som et reelt alternativ til bilen. Paperet præsenterer et alternativ til denne situation, hvor der udlægges et begrænset areal til by- vækst, mens der lægges stor vægt på central lokalisering og fortætning. Med central placering af byudviklingen skabes bedre tilgængelighed til, og bedre grundlag for, kollektiv trafik. Løsningsforslaget opsætter tilsvarende et hurtigt, højfrekvent og direkte bussystem, med fokus på at betjene byens tætte områder bedst muligt

Århus 2030: Vækst uden udvidelse, mobilitet uden bil

Et ønske om 75.000 flere indbyggere og et tilsvarende antal arbejdspladser i Århus Kommune in- den 2030 rejser naturligt spørgsmål i forhold til hvordan denne vækst håndteres. Et af de væsentli- ge spørgsmål i den forbindelse er hvordan trafikken afvikles på et vejnet, der presses af 25 % flere indbyggere og op mod 30 % flere arbejdspladser med udgangspunkt i visionerne beskrevet i Planstrategi 2008 for Århus kommuner. Dette paper beskæftiger sig med dette spørgsmål, og i særlig grad om mulighederne for at afvikle det øgede transportbehov på andre måder end ved hjælp af privat biltrafik. Paperet er baseret på et afgangsprojekt, udarbejdet af Henrik Vestergaard Petersen og Mads Laursen i foråret 2007, med Lektor Ph.d. Henrik Harder som vejleder, som indeholder analyse og løsningsforslag indenfor kollektiv trafik og bystruktur i Århus. Paperet viser, at Århus er relativt spredt udviklet. Dette til trods formår det kollektive trafiksystem at sikre, at de fleste af byens boliger og arbejdspladser kan nås indenfor gangafstand fra kollektiv trafik. Systemet har dog svag dækning med højfrekvent busdrift, hvilket sammen med indirekte linjeføring og lang køretid gør det svært for den kollektive trafik at blive opfattet som et reelt alternativ til bilen. Paperet præsenterer et alternativ til denne situation, hvor der udlægges et begrænset areal til by- vækst, mens der lægges stor vægt på central lokalisering og fortætning. Med central placering af byudviklingen skabes bedre tilgængelighed til, og bedre grundlag for, kollektiv trafik. Løsningsforslaget opsætter tilsvarende et hurtigt, højfrekvent og direkte bussystem, med fokus på at betjene byens tætte områder bedst muligt

Formativ feedback styrker skriftlighed hos studerende fra It og Sundhed

I denne artikel præsenterer vi erfaringerne fra et projekt, der har til formål at styrke de studerendes danske, akademiske skrivefærdigheder på uddannelsen It og Sundhed på Københavns Universitet. Projektet bygger på antagelserne, at faglighed og formidlingskompetencer er tæt forbundet, og at sproglig bevidsthed inden for fagets kontekst er et fælles ansvar mellem underviser og studerende. Projektet er knyttet til bachelorkurset i Epidemiologiske metoder, og det er udviklet i samarbejde mellem kursuslederen og en sprogkonsulent i løbet af forårssemestrene 2014 og 2015. Gennem skriftlige afleveringer og formativ feedback på disse har de studerende haft mulighed for at arbejde med deres skriftlige formidling som forberedelse til den skriftlige eksamen i kurset og som styrkelse af deres akademiske skrivefærdigheder generelt. I artiklen beskriver vi baggrunden for projektet og erfaringerne med at udvikle og gennemføre det. Derudover diskuterer vi projektets udbytte samt udfordringerne med at sætte eksplicit fokus på fagets sproglige aspekt. På baggrund af de studerendes eva-luering og eksamensresultater konkluderer vi, at projektet har medvirket til at styrke deres akademiske skriftlighed. In this article, we report on experiences gained from a project designed to improve the Danish academic writing skills of students enrolled on the programme It & Health at the University of Copenhagen. Based on the assumptions that university disciplines and communicative competence are inextricably linked and that language awareness is a joint responsibility between teacher and students, the project focused explicitly on language use on the BSc course Introduction to Epidemiology. Through receiving formative feedback on written assignments, the students got the chance to reflect and work on their writing. This process acted both as preparation for their written exam and a way to improve their academic writing skills in general. The course coordinator worked with a language consultant to develop and refine the project during the spring semesters of 2014 and 2015. In this article, we describe the background to the initiative as well as the experiences of those involved. The learning outcomes are discussed, along with the challenges involved in integrating an explicit focus on language and feedback into students’ disciplinary writing. From the students’ evaluations and their exam results, we conclude that the project had a positive impact on improving the students’ academic writing skills