Effekterne af 130 km/t på motorvejene

Den 30. april 2004 blev den generelle hastighedsgrænse på motorvejene hævet fra 110 km/t til 130 km/t. Ændringen blev i praksis gennemført på halvdelen af motorvejsnettet, idet den reste- rende del af nettet nu har en skiltet hastighedsgrænse på typisk 110 km/t – enkelte steder lavere. I forbindelse med indførelsen af de nye hastighedsgrænser blev der gennemført en række vej- tekniske forbedringer på de strækninger, hvor den generelle hastighedsgrænse blev gældende, sanktionerne for hastighedsovertrædelser blev skærpet, og politikontrollen og omtalen af denne blev intensiveret betydeligt. Disse forhold har betydning for, hvilke effekter de nye hastigheds- grænser har fået. DTU Transport og Vejdirektoratet har gennemført en fælles evaluering af korttidseffekterne af den ændrede hastighedsgrænse: ændringer i motorvejshastighederne, ændringer i antal person- skadeulykker samt påvirkninger af miljøet mht. støj og emissioner. Der er blevet foretaget en separat vurdering for tre motorvejstyper: Motorveje med 130 km/t, motorveje i Københavnsom- rådet samt motorveje med 110 km/t uden for Københavnsområdet. Undersøgelsen dækker peri- oden fra 1. maj 2004 frem til 1. september 2005, hvor klippekortet blev indført. Der bliver sammenlignet med en førperiode, som går fra 1. januar 2002 til 30. april 2004. Undersøgelsens metoder og resultater vil blive præsenteret på Trafikdagene 2008. Visse af un- dersøgelsens resultater mangler endelig politisk godkendelse, hvorfor de ikke bliver beskrevet her

On convex conceptual regions in deep network representations

The current study of human-machine alignment aims at understanding the geometry of latent spaces and the correspondence to human representations. G\"ardenfors' conceptual spaces is a prominent framework for understanding human representations. Convexity of object regions in conceptual spaces is argued to promote generalizability, few-shot learning, and intersubject alignment. Based on these insights, we investigate the notion of convexity of concept regions in machine-learned latent spaces. We develop a set of tools for measuring convexity in sampled data and evaluate emergent convexity in layered representations of state-of-the-art deep networks. We show that convexity is robust to basic re-parametrization, hence, meaningful as a quality of machine-learned latent spaces. We find that approximate convexity is pervasive in neural representations in multiple application domains, including models of images, audio, human activity, text, and brain data. We measure convexity separately for labels (i.e., targets for fine-tuning) and other concepts. Generally, we observe that fine-tuning increases the convexity of label regions, while for more general concepts, it depends on the alignment of the concept with the fine-tuning objective. We find evidence that pre-training convexity of class label regions predicts subsequent fine-tuning performance

Data standards for transcatheter aortic valve implantation: the European Unified Registries for Heart Care Evaluation and Randomised Trials (EuroHeart)

Funding: European Society of Cardiology.publishersversionepub_ahead_of_prin

Information literacy - en udfordring til borgerne og bibliotekerne i informationssamfundet

Intet abstrac

Dybdeanalyse af landevejsulykker

HVU’s syvende undersøgelsestema er ”landevejsulykker”. Det er på landevejene langt de fleste alvorlige trafikulykker sker, og det har været et væsentligt argument for at tage dette tema op. På grund af de mange ulykker var det nødvendigt med en yderligere afgrænsning. Derfor er undersøgelsen afgrænset til udvalgte strækninger på det overordnede landevejsnet. HVU har dybdeanalyseret 30 ulykker på disse veje. I det følgende vil typiske træk ved de undersøgte ulykker blive gennemgået og de hyppigste ulykkesfaktorer vil blive præsenteret. Endelig vil HVU’s anbefalinger til undgåelse af lignende ulykker blive gennemgået. De undersøgte ulykke opdeles i tre grupper – mødeulykker, krydsningsulykker og eneulykker. Der er knyttet forskellige karakteristika og ulykkesfaktorer til de tre ulykkestyper. Men et fælles træk er, at der i alle ulykker er tale om mindst én ulykkesfaktor, som er knyttet til den trafikale adfærd. Undersøgelsen munder ud i en række anbefalinger som primært er rettet til landets myndigheder og andre institutioner, som arbejder for at forbedre trafiksikkerheden. På trods af at ulykkerne i alle tilfælde kunne være undgået ved en bedre trafikal adfærd så er der i anbefalingerne fokus på vej‐ og køretøjstekniske løsninger. Overordnet er dette udtryk for, at HVU anbefaler at veje og køretøjer i større omfang bør indrettes, så de enten gør det sværere at begå fejl og overtrædelser i trafikken eller så konsekvenserne, når det går galt, bliver mindre