Kortlægning af begravede dale - gebyrkortlægning og undersøgelsesmetoder

Århus Amt er i lighed med landets øvrige amter i gang med en omfattende kortlægning af grundvandsressourcerne i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-områder). Disse områder er beskrevet ved et antal indsatsområder, for hvilke der skal udarbejdes indsatsplaner med henblik på beskyttelse af fremtidens drikkevandsressourcer

Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet

I den foregående artikel kiggede vi på to af de metoder, der er benyttet i forbindelse med kortlægning af grundvandsressourcerne i Århus Amt. Der så vi, hvordan der i Århus Nord og ved Hadsten ved hjælp af geofysiske metoder er blevet identificeret et imponerende netværk af begravede dale, og vi sluttede af med at omtale, hvordan disse dales indfyldning på baggrund af fingrusanalyser er blevet henført til forskellige glaciationer

Pårørende til demente. En spørgeskemaundersøgelse om deres helbred og behov

Demens er en alvorlig sygdom, der fører til svigtende hukommelse og ændret adfærd. Personer med demens har derfor behov for støtte til den daglige omsorg og pleje (1) - en omsorg og pleje, der ofte varetages både af familien og den kommunale ældrepleje. En undersøgelse har vist, at ca. 85% af de demente bor i eget hjem, hvoraf ca. 55% modtager hjemmepleje (2). Mange pårørende til demente (ægtefæller, børn/svigerbørn, børnebørn, fjernere slægtninge eller nærtstående venner) påtager sig ofte en meget stor plejemæssig opgave ved enten at være samboende eller ved at have en regelmæssig og tæt kontakt til den demente. I de kommende årtier, hvor de yngre generationer bliver mindre, samtidig med, at ældrebefolkningen vokser, må det formodes at der bliver en øget andel af ældre med demenssygdom samt et øget behov for offentlig finansieret ældrepleje. Pårørende til demente er ofte en vigtig ressource i pleje- og omsorgsindsatsen for hjemmeboende demente. Udenlandske undersøgelser af pårørende, som er omsorgsgivere til demente, har vist, at såvel den dementes sygdom som den pårørendes rolle som omsorgsgiver, påvirker den pårørende negativt: De pårørende giver oftere udtryk for dårligt fysisk helbred, manglende overskud, stress og isolation, ligesom de oftere udviser symptomer på angst og depression end personer på samme alderstrin i den generelle befolkning (3-5). Pårørende, som er samboende med og omsorgsgivere til demente (ex. ægtefæller og samlever), udviser højere grad af depression og angst end ikke-samboende (ex. børn og børnebørn) i forbindelse med plejeog omsorgsgivning (6-8). Kvindelige ægtefæller til demente klager hyppigere over depressive symptomer, mens mandlige ægtefæller hyppigere klager over angst (9). Et godt socialt netværk hos den pårørende, uanset relation til den demente, synes at mindske belastningen (10). Undersøgelsen Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse gennemført blandt pårørende til demente personer, som var hjemmeboende eller indflyttet på plejehjem maks. 6 måneder før undersøgelsestidspunktet. Pårørende blev defineret som nuværende eller tidligere ægtefælle/samlever, søskende, børn, børnebørn, svigerbørn eller nære venner til den demente. Da der ikke findes registeroplysninger på pårørende til demente, er deltagerne rekrutteret fra 3 forskellige rekrutteringssteder.Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST), SD

Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk datasammenstilling

Århus Syd-området er et ca. 150 km2 stort område sydvest for Århus i Århus Amt, som er blevet kortlagt i perioden fra 2003 til 2006 (Århus Amt, 2006). Formålet med kortlægningen er at vurdere den fysiske og kemiske tilstand af grundvandsmagasinerne samt den naturlige beskyttelse, sådan at der senere kan udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Der er i den forbindelse udført forskellige undersøgelser i området

Pårørende til demente. En spørgeskemaundersøgelse om deres helbred og behov

Demens er en alvorlig sygdom, der fører til svigtende hukommelse og ændret adfærd. Personer med demens har derfor behov for støtte til den daglige omsorg og pleje (1) - en omsorg og pleje, der ofte varetages både af familien og den kommunale ældrepleje. En undersøgelse har vist, at ca. 85% af de demente bor i eget hjem, hvoraf ca. 55% modtager hjemmepleje (2). Mange pårørende til demente (ægtefæller, børn/svigerbørn, børnebørn, fjernere slægtninge eller nærtstående venner) påtager sig ofte en meget stor plejemæssig opgave ved enten at være samboende eller ved at have en regelmæssig og tæt kontakt til den demente. I de kommende årtier, hvor de yngre generationer bliver mindre, samtidig med, at ældrebefolkningen vokser, må det formodes at der bliver en øget andel af ældre med demenssygdom samt et øget behov for offentlig finansieret ældrepleje. Pårørende til demente er ofte en vigtig ressource i pleje- og omsorgsindsatsen for hjemmeboende demente. Udenlandske undersøgelser af pårørende, som er omsorgsgivere til demente, har vist, at såvel den dementes sygdom som den pårørendes rolle som omsorgsgiver, påvirker den pårørende negativt: De pårørende giver oftere udtryk for dårligt fysisk helbred, manglende overskud, stress og isolation, ligesom de oftere udviser symptomer på angst og depression end personer på samme alderstrin i den generelle befolkning (3-5). Pårørende, som er samboende med og omsorgsgivere til demente (ex. ægtefæller og samlever), udviser højere grad af depression og angst end ikke-samboende (ex. børn og børnebørn) i forbindelse med plejeog omsorgsgivning (6-8). Kvindelige ægtefæller til demente klager hyppigere over depressive symptomer, mens mandlige ægtefæller hyppigere klager over angst (9). Et godt socialt netværk hos den pårørende, uanset relation til den demente, synes at mindske belastningen (10). Undersøgelsen Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse gennemført blandt pårørende til demente personer, som var hjemmeboende eller indflyttet på plejehjem maks. 6 måneder før undersøgelsestidspunktet. Pårørende blev defineret som nuværende eller tidligere ægtefælle/samlever, søskende, børn, børnebørn, svigerbørn eller nære venner til den demente. Da der ikke findes registeroplysninger på pårørende til demente, er deltagerne rekrutteret fra 3 forskellige rekrutteringssteder.Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST), SD