Effektmål for politiets hastighedsindsats

Politiet har siden 2017 haft mål for effekten af hastighedsindsatsen på udvalgte strækninger. I artiklen beskrives den strategiske baggrund for politiets arbejde med effektmål, organiseringen af arbejdet med effektmål gennemgås og politiets redskaber i hastighedsindsatsen beskrives kort. Efterfølgende gennemgås den særligt fokuserede indsats på hastighedsområdet i 2017 og 2018, og resultaterne af indsatsen i 2017 præsenteres. Effektmålene har været, og er, at gennemsnitshastighederne og overtrædelsesprocenterne skal nedbringes på de udpegede strækninger. I runde tal blev effektmålene nået for 70 % af de udpegede strækninger i 2017, og målene er i særlig grad nået på strækninger, hvor der har været en stor kontrolindsats. Afslutningsvis diskuteres opstillingen af effektmål for 2019 samt metoderne til effektevaluering

National Strategisk Analyse i politiet

Siden 2015 har Rigspolitiet hvert år udarbejdet en national Strategisk Analyse, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed og beredskab. Trafiksikkerhedsafsnittet består dels af en analyse af udviklingen i uheldsstatistikken og dels af en analyse af udviklingen i ”politisager” inden for spirituskørsel, hastighedsovertrædelser og distraktion. Uheldsdata dækker perioden 2009 til 2015 mens politidata går frem til 2016. På Trafikdagene vil uheldsdata fra 2016 være indarbejdet i præsentationen. Med baggrund i den strategiske analyse har politiet udarbejdet en national operativ strategi, som ligeledes bliver præsenteret på Trafikdagene

Lastbilchaufførers arbejdsforhold og uheldsrisiko (LAU)

Der er tale om et case- kontrolstudium, hvor uheldsimplicerede lastbilchauffører, samt chauffører der på et senere tidspunkt passerede uheldsstedet, er blevet interviewet mhp. at bestemme sammen-hængen mellem en række faktorer, med særlig vægt på arbejdsmiljø, og uheldsrisiko. En hovedhypotese var, at mange chauffører er underlagt et stort arbejdspres, og at dette har en negativ indflydelse på deres uheldsrisiko. Hypotesen har ikke kunnet bekræftes. For det første er der overraskende mange chauffører, der ikke oplever, at de er underlagt et stort pres. Således har fx næsten 90% af uheldschaufførerne svaret, at de havde rimelig eller endog masser af tid på den aktuelle tur. Det viser sig endvidere, at risikoen er signifikant større for chauffører, der har “masser af tid”. Det skal dog understreges, at der generelt er ret få chauffører, som giver udtryk for et meget stort arbejdspres (der stilles adskillige spørgsmål til belysning af denne problemstilling); men der er en tendens til, at det især er uheldschaufførerne, der giver disse svar. Dermed danner der sig et billede af en situation, hvor man ser en sikkerhedsgevinst ved moderat travlhed/arbejdspres i forhold til “masser af tid”, mens et meget stort arbejdspres/stressniveau forøger risikoen. Datamængden er dog for beskeden til at give sikkerhed for den sidste del af dette mønster. Fokus i undersøgelsen er forhold, som menes at ligger bag de egetlig uheldsfaktorer og -årsager. Der er særlig vægt på forskellige arbejdsmiljørelaterede forholds betydning for uheldsrisikoen, men en række andre forhold er også inddraget. Det drejer sig fx om forhold, der karakteriserer den udførte transport. Det er væsentligt for forståelse af undersøgelsens resultater at have in mente, at de umiddelbare eller egentlige faktorer og årsager ikke er undersøgt. Det drejer sig fx om forhold som hastighed, orientering, rødkørsel, opmærksom mv. – altså forhold som hver især vides at have stor direkte betydning for uhelds opståen. Når fx risikoen ved hastighedsoverskridelser ikke behandles, er det således ikke fordi overskridelserne vurderes at være af mindre betydning for uheldsrisikoen; men fordi det er de bagvedliggende faktorer som er undersøgelsens genstand, og af metodemæssige årsager har det ikke være muligt samtidig at inddrage de direkte faktorer