Mekanisk og biologisk bekæmpelse af frostmålere, viklere og ribsbredvingemøl i økologisk solbær og ribs

Dette projekt har fokuseret på direkte bekæmpelse af tre skadegørere i økologisk ribs og solbær, nemlig den lille frostmåler Operophtera brumata, L. (Lepidoptera: Geometridae), viklere, primært hækvikler Archips rosana (L.) (Lepidoptera; Tortricidae) og ribsbredvingemøl Lampronia capitella (Clerck) (Lepidoptera; Prodoxidae). Behandlinger blev testet i en mark på 0,78 ha opdelt mellem solbærsorterne Ben Hope og Titania og i ribssorten Rovada. Vi anvendte et randomiseret blok design. I 2011 sammenlignede vi behandlinger med insektsæbe, rapsolie og Bacillus thuringiensis i Rovada og Titania. I Ben Hope sammenlignede vi blandinger af disse midler samt blanding med pyrethrum. I 2012 fortsatte undersøgelserne. Dette år indgik neem, sammen med B thuringiensis og pyrethrum i undersøgelserne. Behandling blev iværksat baseret på visuel bedømmelse af skader og eller angreb. I 2011 med fokus på frostmåler, men baseret på observationer af ribsbredvingemøl blev dette skadedyr inddraget i studierne. Der var delte behandlinger begge år med mellem 3 og 6 behandlinger. Mekanisk bekæmpelse/ monitering af lille frostmåler vha. limfælder blev undersøgt i efteråret 2011. I sommeren 2012 undersøgte vi mulighed for flammebehandling mod larver af ribsbredvingemøl. Ud fra angrebenes størrelse vurderes frostmålere og ribsbredvingemøl at være væsentlige skadegørere. Vi fandt korrelation mellem angreb af ribsbredvingemøl og udbytte og tilvækst i solbær. Forsøgene viser, at det mikrobiologiske middel B. thuringiensis som kan anvendes med rimelig effekt mod frostmålere og viklere. B. thuringiensis kan også bekæmpe ribsbredvingemøl og gav en halvering af skader i 2011, men den tidlige forekomst af dette skadedyr, parret med at det søger ind i knopperne og her ikke vil blive eksponeret for B. thuringiensis gør denne art sværere at bekæmpe med B. thuringiensis. Således var der en effekt af B. thuringiensis i 2011 men ikke i 2012. Mod ribsbredvingemøl havde pyrethrum en effekt i 2011. I det kolde 2012 havde kun pyrethrum effekt og nedsatte angreb med 75%. Neem havde en mindre regulerende effekt overfor viklere, men ikke mod de andre to skadegørere. Overfor viklere havde imidlertid både B. thuringiensis og pyrethrum større effekt end neem. Hverken insektsæbe eller rapsoliebehandlinger havde nogen regulerende effekt overfor nogle af de tre skadedyr ved forsøgene i 2011 og blev ikke undersøgt videre i 2012. En forudsætning for de resultater der er opnået i disse forsøg er monitering. Monitering for skadedyr bør starte tidligt i solbær og ribs. Visuel bedømmelse af ribsbredvingemøl angreb bør ske allerede fra grøn spids, frostmåler fra knopbrydning. Begge arter kan dog være svære at se som små larver. Ugentlig indsamling af grene fra sidst i februar, som sættes til drivning indendørs, kan bruges til at monitere fremkomst af larver og vurdere angrebsgrad og forventet fremkomst af larver i marken. Forsøg med mekanisk bekæmpelse af frostmåler ved hjælp af limfælder viste mulighederne ved at anvende den nye sprøjtbare insektlim der havde gode fangegenskaber, men i forsøget fangede vi ingen frostmålere. Der kræves videre undersøgelser og udvikling ifht at blive en praktisk anvendelig metode til bekæmpelse/ monitering. Forsøg med brænding mod larver af ribsbredvingemøl kunne ikke opgøres i 2012, men vil blive vurderet i foråret 2013 ud fra opgørelse af angreb i behandlede og ubehandlede plots. Sammenfattende kan B. thuringiensis bruges overfor både lille frostmåler og viklere. Det er positivt da dette mikrobiologiske middel er specifikt mod sommerfuglelarver og derfor skånsomt mod nyttedyrsfaunaen. God effekt forudsætter at angreb moniteres så de små larver rammes. Det er her og nu kun pyrethrum der sikkert kan bekæmpe ribsbredvingemøl. Også her er monitering allerede fra før grøn spids vigtig. Pyrethrum bredt virkende og dermed også skadelig for nyttedyrsfaunaen. Bekæmpelse med pyrethrum kan derved øge risiko for andre skadedyrsproblemer senere på sæsonen eller det følgende år. For at opnå sikker bekæmpelse af ribsbredvingemøl og andre skadedyr og for at sikre nyttedyrsfaunaen vil det være væsentligt at undersøge andre/ supplerende metoder til bekæmpelse af ribsbredvingemøl, som kan vise sig at blive et fremtidigt problem i økologiske solbær og ribs. Forebyggelse bla. ved at fremme funktionel biodiversitet, er et område hvor der savnes mere viden indenfor ribs og solbær. Overfor ribsbredvingemøl kan feromonforvirring indgå i fremtidig bekæmpelse