Legende samspil, frihed og rammer i det pædagogiske miljø – Narrative strukturer giver orienteringspunkter i hverdagen

Øvrig forfatter: Anette Boye Koch, ph.d., docent, VIA-UC ResumeMed afsæt i et eksempel fra forskningsprojektet ’Det gode børnemiljø’ vises, hvordan en pædagog i en børnehave og inden for rammerne af et fortælleværksted indgår i legende samspil med en større gruppe børn. Gennem det legende samspil og ved at forbinde sig til børnenes ideer og inddrage deres perspektiver, støtter pædagogen deres deltagelse i aktiviteten. Med udgangspunkt i en narrativ analyse af fortælleværkstedet belyses og diskuteres, hvordan pædagoger og børn sammen udvikler narrative strukturer, som de bruger til at navigere i et institutionsliv, hvor meget foregår på én gang og på flere niveauer. Artiklen diskuterer, hvordan pædagoger kan anvende narrative strukturer til at skabe et godt pædagogisk miljø, hvor ’det gode’ knyttes til børns muligheder for deltagelse i hverdagslivet, mens ’det pædagogiske’ knyttes til pædagogers evne til at være både legende og rammesættende i deres samspil med børn.      AbstractBased on an example from the research project ‘the good child environment’ the article illustrates how a pedagogue in a kindergarten and within the settings of a storytelling-session engages in play-full interactions with a large group of children. The play-full interactions motivate the children’s participation in the activity by connecting to their ideas and including their perspectives. Narrative analysis of the story-telling session shows – analytically – how pedagogues and children develop narrative structures, which are used on a daily basis to navigate in an institutional life where much is at stake simultaneously. The article discusses how narrative structures are useful in order to generate a good pedagogical environment in which ‘good’ is understood as children’s possibilities to navigate and participate in everyday life, and ‘pedagogical’ is understood as a professional balance between managing settings and acting playfully

Vi skaber noget kaos

[DK] Artiklen undersøger legens pædagogiske potentiale for pædagoger i skolen. Det gøres gennem en humanistisk filosofisk rammesætning af henholdsvis pædagogisk praksis og leg, som fænomener, der involverer frihedsoplevelser og udfoldes i et spændingsfelt mellem det rammesatte og det ustyrlige. Empirien er skabt gennem legeeksperimenter, skabt af pædagoger og forsker. Artiklen peger på, at pædagoger, der ikke tager del i leg med børn, risikerer at underminere deres egen faglighed, fordi legens iboende flertydighed rummer de bevægelser mellem uafhængighed og afhængighed, som børn har brug for at udforske, og som nordiske pædagoger traditionelt har været optaget af at skabe rammer for. Pædagogernes frihedsforståelser diskuteres, og det konkluderes, at pædagogisk legepraksis kræver nærværende pædagoger, der kan gribe og handle på legens særlige øjeblikke. Herigennem kan pædagoger samtidig understøtte deres egen særlige faglighed.   [UK] We create some chaos – Pedagogical play practice in school as a matter of children’s experiences of freedom and pedagogical professionalism The paper explores pedagogical potentials in play starting from a humanistic philosophical framing of pedagogy and play as phenomena that include experiences of freedom. Through play experiments, created by pedagogues, the paper suggests that pedagogue’s risk to undermine their professionalism when they draw away from children’s play. They do so because the immanent ambiguity of play includes movements between dependency and independency that children need to explore. In addition, such framing for children’s explorations have historically been pivotal in Nordic pedagogical settings. The paper discusses experiences and understandings of freedom and concludes that pedagogical play practice requires the sensitive presence of pedagogues that can grasp and participate in the exceptional moments of play

”Det gjorde sygt, sygt ondt”: Design af inkluderende legemiljø i skolen i samarbejde med pædagoger

ResumeMed afsæt i en pilotundersøgelse baseret på Design-Based-Research og etnografisk intervention præsenterer denne artikel et legedesign som ramme for studier af børns deltagelsesmuligheder i leg. Studiet tager udgangspunkt i legen som stemningspraksis og viser, at børns viden om at slå-for-sjov samt deres kendskab til et dø-dramatisk-narrativ har betydning for, om legen opleves som god, mens børn, der har forestillinger om virkelig, fysisk smerte, umiddelbart ikke oplever at være inkluderet i leg. Artiklen diskuterer afslutningsvis, hvordan børns viden om leg kan udgøre et pædagogisk potentiale, samt hvorfor legen bør sættes på den pædagogiske dagsorden i skole og SFO. Abstract”It hurts awesomely”. Designing inclusive play environment in schools in collaboration with pedagoguesStarting from a pilot study based on Designed-Based-Research and ethnographic intervention this article presents a play design. The play design is based on play as a mood practice and frames a study on children´s possibilities to participate in play. The study discloses how knowledge on hitting for fun and a narrative of dramatic death is significant for the children´s experiences of good play. Children, however, who do not experience themselves included in play, tend to speak of real pain. Finally, the article discus the pedagogical potential of children´s knowledge of play and why play ought to be part of a pedagogical agenda in schools and leisure time clubs

Om modstand, frihed og myndigblivelse i daginstitutionen

ResuméI denne artikel udfoldes et pædagogisk begreb om modstand, der tager udgangspunkt i et forskningsprojekt, hvor vi, sammen med pædagogerne selv, har undersøgt pædagogers fortællinger om praksis, for at komme på sporet af deres forståelser af god pædagogik. Med afsæt i det empiriske materiale og teoretisk støtte i den pædagogiske opdragelsesfilosofi viser vi, hvordan barnets erfaringer med at opleve og komme overens med modstand, forstås som et produktivt og essentielt anliggende i daginstitutionspædagogikken. Artiklen giver indblik i en betydelig kompleksitet og dynamik forbundet med den måde, pædagogerne forstår og fortolker den pædagogiske opgave, det er, at støtte børnene i at engagere sig i en verden og et fællesskab og samtidig blive sig selv. Vi viser, hvordan pædagogernes fortolkninger har resonans i kulturelt overleverede pædagogiske narrativer om betydningen af at arbejde med barnets vilje, og udlæser et begreb om myndigblivelse, der ikke har fornuften som grundtone, men snarere det at ville sin vilje. Dermed peger artiklen på, at pædagoger opererer med en fortolkning og forståelse af god pædagogik, der er i samklang med Dagtilbudslovens brede formål om opdragelse til demokrati og selvstændiggørelse. AbstractAbout resistance, freedom and coming of age in early childhood education. In order to get an insight in the knowledge early childhood educators bring into play in their daily practices, we have explored about 200 stories from everyday life in Danish Day Care Institutions in collaboration with the pedagogues. What struck us in the analysis of the stories was that the pedagogical importance of resistance was repeatedly mentioned in the pedagogues search for realizing “good pedagogy” in everyday-life. The article points to pedagogues engagements in dealing tactfully with the resistance children encounter as a concern for children’s being in the world, more specifically: children’s ability to make themselves at home in the world (Cleary & Hogan, 2001; Gadamer, 2000). The article argues that engaging in such resistance in tactful ways is also a concern for a formation of the child’s will, enabling the appearance of the child’s subjectivity and the realization of promising children´s communities

Play Types, Design Principles and Participation in Play: How Is it Possible to Design for Participation in Play?

Many school-age children have difficulties participating in play and need support to find playmates, take the initiative and structure play. If children do not master these competencies, they risk ending up in a spiral in which they are not given the opportunity to practice playing and develop play competencies. The purpose of the present study is to investigate how design principles in three different play types can be formulated in order to support pedagogues (educators) in developing new play activities with significant potential for participation. In addition, how these design principles cover more general and generic principles are scrutinized. This paper is based on a three-year design-based research study in two Danish schools investigating three play types: creative play, role play and movement play. It also presents four design principles on each play type which were found to support the development of new play activities with inclusive potential. As a theoretical contribution, the design principles of each play type are meta-analysed with the goal of helping pedagogues generate play activities with different participation possibilities. The generic design principles are the essence of play, play practices, play materials and play opportunities for participation

Når børn fælles skaber – om børns materialiserede samvær i leg

Artiklen handler om samspillet mellem børns sociale praksisser og materialer. Med udgangspunkt i et empirisk materiale fra et designbaseret forskningsprojekt og begreberne intra-action (Barad, 2007) og affinity (Mason, 2018) udforskes det hvordan materialer indgår i børns leg med hinanden og hvilke potentialer materialer har i børns leg? Der er ikke blot tale om, at børn anvender og leger med materialer, men at materialerne enten gennem form, fylde, konsistens eller rammesætning påvirker børnene og sågar trækker legen og børnene i en særlig retning. Den måde børnene er sammen på, er ikke italesat verbalt af børnene, men kropsligt, og det markerer et social samvær gennem en fælles optagethed. Dertil viser artiklens analyser, at materialer muliggør og medetablerer et socialt rum i børns leg, og pædagogernes rammesætning af børns leg. Artiklen peger på, at materialers relationelle betydning skaber en forståelse for fælles skabende praksisser, som er kortvarige, intense, nonverbale, sensoriske, dynamiske og processuelle. Et fokus på materialitet og krop, frem for verbalt sprog og social position, vil i et fremadrettet forskningsperspektiv kunne bidrage med viden om, hvordan man kan skabe deltagelsesmuligheder for børn gennem brug af materialer

Inklusions- og eksklusionsprocesser i leg

Abstract I forskningsprojektet ’Må jeg være med’ (Skovbjerg, Hansen, Sand, Jensen, Lieberoth, Lehrman og Jørgensen, 2022) har vi som en del af projektet udforsket, hvordan pædagoger håndterer inklusions- og eksklusionsprocesser i relation til leg, samt hvilken betydning pædagogers håndtering af disse processer har for børns mulighed for deltagelse i leg. Artiklens analyser viser, at pædagogers håndtering af inklusions- og eksklusionsprocesser ikke i tilstrækkelig grad bidrager til, at børn i legevanskeligheder støttes i at blive deltagere i leg. Artiklen giver afslutningsvis anbefalinger til væsentlige opmærksomhedspunker i pædagogers arbejde med i højere grad at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i relation til leg

Inklusions- og eksklusionsprocesser i leg

AbstractI forskningsprojektet ’Må jeg være med’ (Skovbjerg, Hansen, Sand, Jensen, Lieberoth, Lehrman og Jørgensen, 2022) har vi som en del af projektet udforsket, hvordan pædagoger håndterer inklusions- og eksklusionsprocesser i relation til leg, samt hvilken betydning pædagogers håndtering af disse processer har for børns mulighed for deltagelse i leg. Artiklens analyser viser, at pædagogers håndtering af inklusions- og eksklusionsprocesser ikke i tilstrækkelig grad bidrager til, at børn i legevanskeligheder støttes i at blive deltagere i leg. Artiklen giver afslutningsvis anbefalinger til væsentlige opmærksomhedspunker i pædagogers arbejde med i højere grad at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i relation til leg

Deltagelsesmuligheder i kreativ leg: Et design based research-studie af leg i skolen

Forskning peger på, at børn der mangler legekompetencer oplever en mere generel marginalisering i livet. I denne artikel præsenteres resultaterne af et design based research-studie, der har undersøgt mulighederne for at skabe flere deltagelsesmuligheder i leg for børn i indskolingen. Mere specifikt undersøges det, hvordan designprincipper kan udvikles og formuleres, så de bidrager til, at flere børn får mulighed for at deltage i kreative legeaktiviteter.  I artiklen inddrages to legeeksperimenter fra analysen, som i kraft af deres indbyrdes diversitet illustrerer nogle af de spændingsfelter, som fremstod som betydningsfulde, når pædagoger og forskere designede for kreativ leg. Analyserne peger på, at pædagogrollen, den fysiske organisering samt materialerne, der indgår i legen, har særlig betydning for at skabe forskellige deltagelsesmuligheder. Artiklen afsluttes med en reformulering af designprincipperne som en slags anbefaling til praksis om, hvordan projektet har vist, at de kreative lege bedst muligt giver forskellige deltagelsesmuligheder.&nbsp