Beskyttet eller inkluderet - en falsk modsætning: En undersøgelse af specialklasserækken på en folkeskole

Rapporten peger på, at flere elever, som inden for de senere år er placeret i skolens specialklasser er i omfattende vanskeligheder (ADHD, Autisme, omsorgssvigt osv.), men det specialpædagogiske tilbud har ikke udviklet sig som en konsekvens af en ændret elevsammensætning. Der synes at være et behov for en gentænkning af det specialpædagogiske tilbud i retning af en integration af undervisning, specialpædagogik og behandling. Rapporten problematiserer endvidere at PPR’ s funktion og rolle befinder sig i et spændingsfelt mellem ’den traditionelle opgave for PPR’ og en mere konsultativ rolle og funktion. I relation til behovet for at det specialpædagogiske arbejde tilføres viden fra andre fagligheder end en lærerfaglighed, foreslås det, atPPR’s indgår mere konsultativt i forhold til at fremme en udvikling og kvalificering af den enkelte læreres praksis og de enkelte lærerteams arbejde og samarbejde. En sidste konklusion i undersøgelsen er en problematisering af en utilsigtet konsekvens af den nuværende organisationsform. Sammensætningen af elever eller blot det at placere elever, der alle er i vanskeligheder, har den negative konsekvens, at et frugtbart socialt fællesskab i klassen ikke understøttes af elever med ressourcer. Og også, at der faktisk ikke er den ro, som eleverne menes at have brug for og som er argumentet for at organisere i specialklasser. Lærere peger på, at det kan være et argument for at arbejde med at skabe adgang til ’normale’ fællesskaber. Der indkredses – også via skolebesøg fra andre skoler – en måde at tænke inklusion på, som dels indtænker elevernes særlige behov og dels tilgodeser elevernes ret til at deltage i almindelige fællesskaber

Samarbejdets kunst: ‐ Arbejdsfællesskaber og samarbejdsrelationer på specialskoler

Undersøgelsen ’Samarbejdets kunst’ har fokus på samarbejdsrelationer, ansvars‐ og arbejdsopgavefordelinger og pædagogiske rolleforskelle mellem pædagogmedhjælpere og lærere på specialskoler. Projektet er gennemført i perioden fra september 2010 til september 2011 af Lotte Hedegaard‐Sørensen og Søren Langager, begge fra DPU, Aarhus Universitet

Udvikling af tre kvalitetsudviklingsværktøjer: Redegørelse for baggrund og metode – i forhold til udarbejdelsen af de tre kvalitetsvurderingsskemaer

Børne‐ og undervisningsministeriet indgik i december 2012 en aftale om i et forskningsmæssigt samarbejde mellem Aarhus Universitet (Institut for Uddannelse og Pædagogik/forskningsprogrammet SILO) og SFI at gennemføre et projekt, der har til formål at etablere viden om kvalitet på specialskolerne og udvikle kvalitet på skolerne. De enkelte dele af projektet er beskrevet i fem rapporter og tre former for webbaserede kvalitetsudviklingsværktøjer. De fem rapporter er alle udgivet af Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, hvor de også kan downloades gratis

Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges hverdagsliv og fællesskaber i udsatte boligområder

Denne rapport formidler et særligt fokus på fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unge i udsatte boligområder og præsenterer centrale resultater fra et netop afsluttet forskningsprojekt om fritids- og ungdomsklubbers pædagogiske arbejde rettet mod børn og unge i alderen 12-25 år. Rapporten henvender sig især til pædagoger og pædagogisk personale, der arbejder inden for dette område, til studerende inden for den pædagogiske profession og til fagfolk, der på forskellig vis arbejder med at støtte og udvikle børn og unges livsforhold i udsatte boligområder rundt om i Danmark

Student diversity and student voice conceptualisations in five European countries: Implications for including all students in schools

This article analyses the ways in which notions of student diversity and student voice are defined in five European countries, two terms directly related to notions of inclusion. In so doing, it examines links between the two terms, noting that, often, they are used in international research without acknowledging the ways that they are defined within particular national contexts. Using literature and policy documents from five countries (i.e. Austria, Denmark, England, Portugal and Spain), the article highlights similarities as well as differences in the various contexts. Through the analysis of these texts, the paper concludes that diversity is conceptualised in five ways, although there is occasionally overlap of different conceptualisations in some of the countries. Meanwhile, the term 'student voice' is a term that is not used in some of the countries' policies. Instead, other terms that relate to student voice, such as 'participation', are used. The paper discusses the implications of these varied understandings for the promotion of the inclusion of all students in schools.Erasmus+ Key Action 2, School Education Strategic Partnerships 2017-1-UK01-KA201-036665info:eu-repo/semantics/publishedVersio

Student diversity and student voice conceptualisations in five European countries: Implications for including all students in schools

This article analyses the ways in which notions of student diversity and student voice are defined in five European countries, two terms directly related to notions of inclusion. In so doing, it examines links between the two terms, noting that, often, they are used in international research without acknowledging the ways that they are defined within particular national contexts. Using literature and policy documents from five countries (i.e. Austria, Denmark, England, Portugal and Spain), the article highlights similarities as well as differences in the various contexts. Through the analysis of these texts, the paper concludes that diversity is conceptualised in five ways, although there is occasionally overlap of different conceptualisations in some of the countries. Meanwhile, the term ‘student voice’ is a term that is not used in some of the countries’ policies. Instead, other terms that relate to student voice, such as ‘participation’, are used. The paper discusses the implications of these varied understandings for the promotion of the inclusion of all students in schools

Komparativ undersøgelse af læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse (Danmark, Canada/Ontario, Finland, og Sverige): Rapport til Formandskabet for Skolerådet

Denne komparative undersøgelse af læreres tilegnelse af specialpædagogiske kompetencer gennem uddannelse i Danmark, Canada/Ontario, Finland og Sverige er gennemført i 2012 på foranledning af Formandskabet for Skolerådet. Studiet er gennemført i perioden marts‐november 2012 af et forskerteam ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet (DPU). Dette team har fået hjælp til opgaven af en videnskabelig følgegruppe samt repræsentanter fra de involverede uddannelsesinstitutioner i de fire lande. Undersøgelsen er en totalundersøgelse, dvs. en undersøgelse af samtlige grund- og efteruddannelsessteder i Danmark, Canada/Ontario, Sverige og Finland