Cash & Compassion: The Somali Diaspora's Role in Relief, Development & Peacebuilding

This research report, commissioned by UNDP Somalia, is based on work done in six diaspora hubs (Dubai, London, Minneapolis, Nairobi, Oslo, and Toronto) as well as in Somaliland, Puntland and South/Central Somalia. It examines the involvement of Somalis in the diaspora in dynamics in their country of origin, including collective and social remittances. Volume 1 contains the full report. Volume 2 contains the research guides, terms of reference and other annexes

Characterizing the 410 km Discontinuity Low‐Velocity Layer Beneath the LA RISTRA Array in the North American Southwest

Receiver functions recorded by the 54-station 920 km long Program for Array Seismic Studies of the Continental Lithosphere–Incorporated Research Institutions for Seismology Colorado Plateau/Rio Grande Rift Seismic Transect Experiment (LA RISTRA) line array display a pervasive negative polarity P to S conversion (Pds) arrival preceding the positive polarity 410 km discontinuity arrival. These arrivals are modeled as a low-velocity layer atop the 410 km discontinuity (410-LVL) and are inverted for a velocity profile via a grid search using a five-parameter linear gradient velocity model. Model parameter likelihood and correlations are assessed via calculation of one- and two-dimensional marginal posterior probability distributions. The maximum likelihood model parameter values found are top velocity gradient thickness of 0.0 km with a 4.6% (−0.22 km/s) shear velocity reduction, a 19.8 km constant velocity layer, and bottom gradient thickness of 25.0 km with a 3.5% (+0.17 km/s) shear velocity increase. The estimated mean thickness of the 410-LVL is 32.3 km. The top gradient of the 410-LVL is sharp within vertical resolution limits of P to S conversion (km), and the diffuse 410 km velocity gradient is consistent with hydration of the olivine-wadsleyite phase transformation. The 410-LVL is interpreted as a melt layer created by the Transition Zone Water Filter model. Two secondary observations are found: (1) the 410-LVL is absent from the SE end of the array and (2) an intermittent negative polarity P525s arrival is observed. We speculate that upper mantle shear velocity anomalies above the 410 km discontinuity may manifest Rayleigh-Taylor instabilities nucleated from the 410-LVL melt layer that are being shed upward on time scales of tens of millions of years

Raps som alternativt brændstof

Formålet med projektet er at dokumentere effekten af anvendelse af RME og Ultralet Diesel som brændstoffer i en dieselmotor. Der er udført analyser af et stort antal stoffer i udstødningen. Analyserne kan sammenfattes som følger: RME giver, sammenlignet med Ultralet Diesel, højere emission af NOx og partikler, men lavere HC og CO. Partiklerne består udelukkende af SOF, som ikke indeholder PAH'er, sulfat eller nitrat og derfor må anses at være uforbrændt rapsolie. Desuden er partiklernes middel-diameter 10 gange større end ved Ultralet Diesel. Aldehyd-emissionen fra RME er 30% højere end for Diesel. De biologiske analyser af partiklerne viser, at RME har et væsentligt mindre sundhedsskadeligt potentiale end Ultralet Diesel. Resultaterne for RME er så positive, at man - med henvisning til de gode driftserfaringer opnået i andre sammenhænge - må konkludere, at RME er et realistisk, moderne CO2- og miljøvenligt alternativt brændstof til dieselmotorer. De regulerede emissioner er ikke meget forskellige fra Ultralet Diesel, men partiklernes sammensætning og potentielle sundhedsskadelighed er så meget gunstigere, at partiklerne ikke længere kan anses for noget større problem

Udfasning af MTBE i benzin

MTBE har opnået stor udbredelse til at erstatte det miljøskadelige bly, som tidligere blev an-vendt til at forhøje oktantallet i benzinen. MTBE er i dag samtidig et relativt billigt stof sam-menlignet med andre stoffer, der kan tilsættes benzin for at få oktantallet op, og stoffet er der-for raffinaderiernes foretrukne valg.MTBE opløses let i vand, og da det samtidig er svært nedbrydeligt, er der risiko for, at stoffet i forbindelse med lækager på underjordiske benzintanke kan forurene grundvand og drikke-vand. MTBE har en meget ubehagelig, kraftig og stikkende lugt, så selv meget små mængder kan gøre grundvandet udrikkeligt. Først i meget store koncentrationer vil det give sundheds-mæssige problemer. MTBE er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.Der er i Danmark igangsat en række initiativer for at udfase MTBE, som er beskrevet i dette paper

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion af udslippet af partikler fra dieselkøretøjer er partikelfiltre. De seneste år er der sket en markant udvikling i udbuddet af partikelfilterteknologier og også i interessen for og anvendelsen af partikelfiltre. Ét af de nyeste tiltag i Danmark er etablering af Færdselsstyrelsens principgodkendelsesordning for partikelfiltre til lastbiler, busser og varevogne. Med principgodkendelsen tilstræbes, at kun produkter, som overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation, anvendes i Danmark. Hermed lægges et grundniveau for, hvad et partikelfilter skal kunne præstere, og potentielle køberes usikkerhed overfor produkterne reduceres væsentligt. Der skulle dermed være dannet grundlag for en større udbredelse af partikelfiltre - til gavn for miljøet, specielt i byerne. Med dette indlæg vil Teknologisk Institut, som bl.a. varetager principgodkendelsesordningen for Færdselsstyrelsen, redegøre for den seneste teknologiske udvikling inden for partikelfiltre, samt for formålet og opbygningen af principgodkendelsesordningen. Indlægget baserer sig på 15 års erfaringer med partikelfiltre, hvoraf specielt de senere år har genereret en række praktiske erfaringer med anvendelse af partikelfiltre, bl.a. gennem Odense-forsøget , som er blevet omsat til Færdselsstyrelsens kravspecifikation. Overholdelse af denne kravspecifikation kan nu dokumenteres med en principgodkendelse

Miljø- og energibestemt vedligehold - Miljøsyn

I mange år har service- og reparationsintervaller været bestemt af kørte kilometre eller af driftstimer. I de senere år er der dog sket en ændring i denne praksis. Således kører nogle moderne biler i dag med varierende serviceintervaller, som bestemmes af bilens styreboks alt efter bilens anvendelse, og i industrien bruges bl.a. smøreolieanalyser i nogle sammenhænge til løbende tilstandskontrol. Teknologisk Institut, Center for Motorteknik, har udviklet en teknik til miljø- og energibestemt vedligehold primært til større dieselmotorer, hvor man med udgangspunkt i motorens energiforbrug og forurening vurderer motorens tilstand og kommende behov for reparation

Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark

Markedet for efterbehandlingsudstyr har et kolossalt potentiale, og danske producenter og leverandører kan få betydelig del heri. Det er anslået, at det globale efterbehandlingsmarked i løbet af få år vil nå op omkring kr. 125 mia. årligt [”Motor Vehicle Pollution Controls: The Growing Global Market - 2002 Update”, Michael P. Walsh]. I Danmark produceres en del efterbehandlingsudstyr og komponenter hertil, og der blev i 2003 dannet en brancheforening for danske virksomheder, som producerer og importerer emissionsbegrænsende udstyr til motorer: Association of Danish Engine Emission Control (DEEC). Formålet med dette paper er at give en generel og overordnet orientering om efter- behandlingsudstyr samt informere om de aktiviteter, der foregår i Danmark

Færdselsstyrelsens storskala-demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense

I forbindelse med Færdselsstyrelsens storskala-demonstrationsforsøg med partikelfiltre i Odense gennemføres et opfølgningsprojekt med det formål at måle, indsamle, bearbejde og rapportere data fra Odense. Opfølgningen omfatter bl.a: Registrering af brændstofforbrug, servicebehov og driftsomkostninger Måling af emissioner fra udvalgte køretøjer Luftkvalitetsmålinger i to af Odenses mest trafikerede gader I dette paper præsenteres erfaringer og målinger fra demonstrationsprojektets første halvår fra januar 2000 til sommeren 2000. &nbsp

Demonstration af deNOx-teknologier på busser

Paperet beskriver et demonstrationsprojekt, som Teknologisk Institut udfører for Færdselsstyrelsen og Miljøstyrelsen for at demonstrere anvendelse af NOx-reducerende udstyr på busser. Formålet med paperet er at orientere om erfaringer og resultater opnået i projektet