Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner: ‐ En rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner

Daginstitutionsområdet i Danmark har i de senere år været underlagt en række forandringer. Særligt omkring de store byer, har der været en udvikling i retning af at bygge store daginstitutioner og lukke eller sammenlæggede små. Argumenterne har bl.a. været, at det giver besparelser at bygge stort, at store institutioner kan give en mere professionel ledelse, flere timer til børnene, et mere bredt fagligt miljø og færre timer til dokumentation. Omvendt har forældre og pædagoger udtrykt bekymring, særligt med hensyn til børnenes trivsel og udvikling i så store enheder. Bekymringen handler bl.a. om, at det enkelte barn forsvinder i mængden af børn og får mindre voksenkontakt, omsorg og nærhed.Udgangspunktet for foreliggende rapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner er at undersøge, om de antagelser om fordele/ulemper ved store/små daginstitutioner, der har været fremme i debatten, viser sig at holde stik i en nærmere undersøgelse eller om det forholder sig på andre måder.Rapporten undersøger- Hvad institutionens størrelse betyder for den pædagogiske kvalitet og dermed for børnenes trivsel, læring og udvikling.- Hvad institutionens størrelse betyder for den pædagogiske ledelse og organisering af arbejdet.- Hvad institutionens størrelse betyder for pædagogernes faglighed, arbejdsvilkår og kompetencer- Hvorledes man i praksis kan løse de udfordringer, der ligger i arbejdet i henholdsvis store og små institutioner.- Hvordan trivsel og det gode børneliv ser ud med børnenes øjne, og i hvilken udstrækning det er muligt for deres ønsker at blive realiseret i den konkrete dagligdag i store og små daginstitutioner

"Butikkerne er lukkede, fordi luften er syg" - om børn, pædagoger og corona efter genåbningen af børnehaverne

Artiklen præsenterer resultaterne fra en undersøgelse, foretaget i maj 2020, hvor formålet var at kortlægge betydningen af den nye dagligdag i daginstitutionerne samt børnenes reaktioner på at vende tilbage til børnehaven efter coronanedlukningen

Hvor fri er børns fri leg i børnehaven? Om børns venskaber og leg i daginstitutioner

Danish childcare centres reflect Fröbel’s legacy as they prioritise children’s free play. The children may choose themselves what they wish to play and with whom they wish to play. The pedagogues’ role is mainly seen as that of helping children in conflicts and in need of comfort. However, is children’s play at childcare facilities actually that free? Or is freedom something adults imagine?This article illuminates and discusses children’s free play and the opportunities for participating in play at childcare centres, based on the project “Children’s play and social relations” – a project involving ten childcare centres. The purpose was to understand how children’s play and social relations are constituted at childcare centres and to reveal how pedagogues can intervene to support and develop children’s play and social relations with a particular focus on including all the children.The project results showed that in terms of children’s free play and development of social relations between the children, the children were left largely to themselves, although the participating childcare centres differed widely in this respect. It was also evident that the children’s play was not particularly free, but subject to a number of conditions, ideas and routines at the centres, which, in practice, limited the play and affected the children’s opportunities for forming peer relationships and friendships – for some children more than others. Finally, some of the centres had practices that helped to develop the children’s play and to include children in the social groups. The project also revealed that the pedagogues could experience difficulties when changing routines that limited the children’s play and friendships at the facilities.In light of this, the article identifies and discusses the extent to which free play is possible in the context of child-care facilities, as well as how pedagogues can work on providing excellent playing conditions for children.I danske daginstitutioner prioriteres med arven fra Fröbel børns fri leg højt. Børnene kan selv vælge, hvad de vil lege, og hvem de vil lege med. Pædagogernes rolle anses primært for at være at hjælpe børnene i konflikter, og hvis de har brug for trøst. Men er børns leg i daginstitutioner nu så fri? Eller er den frihed noget, vi forestiller os som voksne?I artiklen belyses og diskuteres børns fri leg og mulighed for deltagelse i leg i daginstitutionen på baggrund af projektet “Børns leg og sociale relationer” – et projekt i ti daginstitutioner, hvor formålet var at forstå, hvordan børns leg og sociale relationer konstitueres i daginstitutioner, samt hvordan pædagoger kan arbejde intervenerende i forhold til at understøtte og udvikle børns leg og sociale relationer med særligt fokus på at inkludere alle børn.Resultaterne fra projektet viste, at børnenes fri leg og udvikling af sociale relationer mellem børnene i vid udstrækning var overladt til børnene selv, dog med store variationer mellem de deltagende institutioner. Desuden viste det sig, at børnenes leg ikke var så fri, men underlagt en række betingelser, forestillinger og institutionsrutiner, som i praksis begrænsede legen og påvirkede børns mulighed for at danne peer-relationer og venskaber – for nogle børn mere end for andre. Endelig var der i nogle af institutionerne eksempler på praksisformer, der bidrog til at udvikle børns leg og inklusion af børn i de sociale fællesskaber. Projektet viste også, at det kunne være vanskeligt for pædagogerne at ændre de institutionsrutiner, der var begrænsende for børnenes leg og venskaber.På denne baggrund indkredses og diskuteres, i hvilken udstrækning fri leg er mulig i en daginstitutionssammenhæng, samt hvordan man som pædagog kan arbejde med at tilrettelægge gode legebetingelser for børnene

Hvad skal vurderes? KIDS som metode i arbejdet med at støtte børns sociale inklusion i daginstitutioner

I sammenhæng med den samfundsmæssige udvikling er der kommet øget fokus på at vurdere og teste børns udvikling. Artiklen her forholdet sig kritisk til dette. I stedet redegøres for en metode kaldet KIDS, der er udviklet med henblik på at evaluere og udvikle den pædagogiske kvalitet i barnets omgivelser i daginstitutionen. Når man flytter fokus fra barnet til de betingelser i daginstitutionen, som børnene har for at udvikle sig, giver det pædagogerne mulighed for at rette blikket mod og fagligt målrettet at arbejde med at udvikle de forhold, der har betydning for pædagogisk kvalitet og dermed børnenes muligheder for trivsel, læring og udvikling.

»MÅ JEG, MÅ JEG, MÅ JEG?« – om børns oplevelse af indflydelse i familie og skole

I løbet af de seneste 30-40 år har samfundet udviklet sig på en lang række områder. Den øgede individualisering og demokratisering i samfundet generelt har betydet, at der både på det værdimæssige og det lovgivningsmæssige niveau er ønske om, at også børn inddrages i den demokratiske proces. I artiklen her tages med et kritisk psykologisk udgangspunkt afsæt i et forskningsprojekt – »Børneliv og grænser«, hvor 26 børn samt deres forældre, lærere og pædagoger er interviewet om deres syn på barn-voksen relationen, om opdragelse og om børns indflydelse i hverdagslivet hjemme og i skolen. I artiklen er der primært taget udgangspunkt i børneinterviewene for at indkredse børnenes perspektiver og give dem stemme i forhold til emnet om børn og demokrati. Det fremgår af artiklen, at det har stor betydning for børn at have indflydelse på eget liv, men også at børn på godt og ondt er afhængige af den indflydelse, som de voksne giver børnene mulighed for at udøve. Af artiklen fremgår, at nogle børn oplever at leve et fremmedbestemt liv. Dette gør det sværere for dem at have føling med egne emotioner og interesser som udgangspunkt for handling, og det bliver dermed sværere for dem at erkende mulighederne for deltagelse og indflydelse i det fælles liv og de fælles handlesammenhænge. Hvis børnene derimod inddrages i den demokratiske proces, giver det dem mulighed for at forstå sig selv og deres omverden, og dermed på sigt at tage fuldgyldig del i den demokratiske proces i et demokratisk samfund

Children\u27s Perspectives on Their Everyday Lives in Child Care in Two Cultures: Denmark and the United States

The purpose of this study was to investigate young children\u27s perspectives related to their experiences in child care. Researchers used individual interviews and drawings in an early childhood program in Denmark and one in the United States as the basis for examining children\u27s perspectives on their everyday lives in child care. Observations documented the everyday cultural practices for the children in the two child care centers and provided a foundation for interpreting the interviews and the drawings. The information collected was analyzed to determine what aspects of child care young children like best and least, as well as their thoughts on the adults and peers in their center