Uheldsmodeller for signalregulerede vejkryds

Projektets emne er "Uheldsmodeller for signalregulerede vejkryds" og hovedformålet har været at bruge Generaliserede Lineære Modeller (GLM) til beskrivelse af det forventede antal uheld i vejkryds. Det har endvidere være tanken at finde effekten af, at inddrage bløde trafikanter samt trafikkens svingbevægelser som forklarende variable i uheldsmodeller. Desuden er der afprøvet en mikromodel for 410-uheld. &nbsp

Hastighed og uheldsrisiko i kryds.

Undersøgelsen omhandler uheldsrisikoen i kryds beliggende på strækninger med forskellige hastighedsgrænser. Kun 4-benede signalregulerede kryds er medtaget. Alle krydsene (ca. 500 stk) er opdelt i 7 grupper, afhængig af om krydset er beliggende i by- eller landområde, og af den tilladte hastighed i krydsets hovedretning. Derefter er uheldsrisikoen beregnet for hver af disse 7 krydsgrupper. Uheldsrisikoen er beregnet både som uheldsfrekvenser og vha. regressionanalyser. Resultaterne viser, at risikoen er stigende for større tilladt hastighed. Især er antallet af dræbte og tilskadekomne stigende. 80 km/t kryds er signifikant mere uheldsbelastede end andre kryds

Brug af uheldsmodeller i byområder

Hovedformålet med projektet er at demonstrere praktisk brug af uheldsmodeller til bygader, som blev udviklet i Vejdirektoratets regi i sen 90'erne. Projektets sekundære formål var, at undersøge hvorvidt og godt disse uheldsmodeller passer til et andet vejnet end det oprindelige, der ydermere har et nyere sæt data. Projektet er under afslutning, og ventes offentliggjort i efteråret 2002. Uheldsmodellerne er nærmere beskrevet i Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger [Rapport 220, Vejdirektoratet 2001]. Uheldsmodellerne er baseret på oplysninger om kryds og strækninger fra en række kommuner. Modellerne beregner det forventede antal uheld i kryds og på strækninger i byområder med baggrund i parametrene; uheld, trafikmængder, omgivelser og vejgeometri. Uheldsmodellerne kan bl.a. bruges i forbindelse med udpegning af særligt uheldsbelastede steder, dvs. til sortpletudpegning, eller til at prædiktere antallet af uheld ved ændringer af trafiksystemet i byer

Den trafiksikkerhedsmæssige effekt af omfartsveje

Formålet med projektet er vha. en før- efterundersøgelse at undersøge den trafiksikkerhedsmæssige effekt ved etablering af omfartsveje omkring byer. Projektet omfatter 19 forskellige omfartsveje i Danmark. Undersøgelsen er lavet som en uheldsundersøgelse, der dels ser på den trafiksikkerhedsmæssige effekt for den enkelte omfartsvej men også i en metaanalyse ser på den samlede effekt for de undersøgte omfartsveje. Da projektet endnu ikke er afsluttet beskriver dette paper bagrunden for projektet, metodevalg samt foreløbige resultater

Uheldsmodel for bystrækninger

Uheldsmodel for bystrækninger er 2. del af projektet Uheldsmodeller for bygader. 1. del af pro-jektet, som omhandler 3- og 4-benede kryds, er afsluttet og afrapporteret i Vejdirektorat notat 24. Formålet med denne 2. del af projektet, har været at formulere uheldsmodeller der kan beskrive det forventede antal uheld for bystrækninger. Dette er gjort ved at indsamle samhørende data om uheld, trafiktal og vejgeometri for vejstrækninger i byområde, og derefter prøve at beskrive en sammenhæng mellem uheldstætheden og trafikmænger/vejudformning. Paperet beskriver de foreløbige resultater af undersøgelsen. &nbsp

Evaluering af pilotprojektet med ATK (stærekasser): Udvidet resumé

Evalueringen af det danske pilotprojekt med 20 ATK-standere (stærekasser) på 11 lokaliteter viser markante effekter på trafikanternes hastigheder, men også store variationer mellem lokaliteterne. Ud fra detektordata ses det, at gennemsnitshastighederne er reduceret (5-22 km/t) ved selve ATK-standerne, 85%-fraktilhastighed er typisk reduceret endnu mere, og andelen af trafikanterne, der ikke overholder hastighedsgrænsen, er faldet markant. Rejsehastigheder baseret på GPS-data viser, at effekten er størst lige ved standerne, og der stort set ikke kan måles en effekt i en afstand af mere end 1.000 m fra standerne. Erfaringsbaserede sammenhænge mellem trafikanternes hastigheder og ulykker viser, at de fundne effekter på hastighederne er så store, at de vil have en betydelig positiv effekt på antallet af ulykker ved ATK-standerne

Driver attention is captured by roadside advertising signs

During the last decades roadside advertising has become a major and rapidly expanding industry. Until the last decade, the extent of roadside advertising signs along rural roads has been strongly restricted in Scandinavian countries, mostly for safety reasons and aesthetic considerations. But growing pressure on road authorities caused by significant financial interests has resulted in a rapidly increasing number of advertising signs along rural roads. The signs are placed at roadsides with the purpose of capturing and keeping driver attention. When the driver’s attention is captured, resulting in long eye glances in large horizontal angles away from the road, the time available for driver’s response to avoid a crash if something unexpected occurs is reduced. In this perspective, it is relevant to ask whether roadside advertising signs influence driver attention to such an extent that it affects road safety. With the purpose of investigating, if and how, roadside advertising signs affect road safety a literature study followed by empirical studies has been carried out. The empirical studies were made by using an instrumented car equipped with a camera system to track eye movements, GPS for registration of speed behaviour, and laser scanner for measurement of distances to other road users. Registration data verifies whether the driver is looking at the advertising signs and the number of glances, - including glance duration and glance angles. Those measurements are related to driving speed and distances to other road users and thereby critical situations are detected. The overall results of the empirical studies show that advertising signs do affect driver attention to the extent that road safety is compromised