2,313 research outputs found
Forskning i ‘gode eksempler’
I 200 gennemførtes projektet “De gode ek- sempler” på foranledning af Undervisningsmi- nisteriet. Undersøgelsen omfattede forskellige metoder, såsom surveys, spørgeskemaundersø- gelser, klasserumsobservation og interviews. Ønsket var at udvikle nogle kriterier for god praksis i skolen, som kunne vise sig i elevernes præstationer efter 9.klasse samt i deres lyst til at gå videre i uddannelsessystemet. Jeg deltog sammen med tre andre forskere i den delun- dersøgelse, der omfattede klasseobservation og interviews på tre udvalgte skoler.
I udførelsen af dette empiriske arbejde vi- ste det sig nødvendigt at stille spørgsmålstegn ved det praksisbegreb, som lå implicit i “De gode eksempler”, og som er inspireret af en skoleforskning i “Best practice”, som er af angloamerikansk oprindelse. I denne tradition er praksis i skolen reduceret til en række mål- bare faktorer, således at det er muligt generelt at pege på bestemte metoder og undervisnings- former, som virker.
I vores klasserumsundersøgelse så vi prak- sis i skolen som beroende på mange forskel- lige faktorer. Det blev således nødvendigt at opstille en forståelsesramme for praksis, som kunne reflektere de komplekse forhold, der gjorde sig gældende i de udvalgte klasser. Et
sådant praksisbegreb indgår i den model for et pædagogisk genstandsfelt, som delunder- søgelsen blev baseret på, og som hidrører fra en kontinental/didaktisk tilgang til empirisk pædagogisk forskning.
I artiklen holdes den kontinentale/didakti- ske tilgang til pædagogisk forskning op imod det koncept, der ligger til grund for forskning i “De gode eksempler”. Det diskuteres og vi- ses i et eksempel fra delundersøgelsen, hvilke typer af resultater, det bliver muligt at udvikle inden for den valgte forståelsesramme. Endelig diskuteres, hvad forskningen i det hele taget kan bidrage med i forhold til udvikling af god praksis i skolen.
Konklusionen var, at det er problematisk at forske i god praksis ud fra et stærkt redu- ceret praksisbegreb og et instrumentelt syn på undervisning. Det blev således nødvendigt at omformulere forskningsspørgsmålet fra at omhandle, “hvilke generelle kriterier, det er muligt at stille op for god praksis i skolen” til “hvilke forhold og processer i skolepraksis, der kan fremme/hæmme de enkelte elevers faglige kompetencer”.
Det, en pædagogisk forskning af denne art kan, er at være med til at ændre nogle rutine- mæssige antagelser hos læreren, synliggøre læ-rerens ubevidste måder at forholde sig på samt pege på nogle årsagssammenhænge, hun ikke har været opmærksom på. Formidlingsproces- sen i form af dialoger med de professionelle praktikere er en vigtig del af denne proces
- …