Fink-Jensen, Morten

Vind, Anna

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

6Palmefugl for askekrukke  I anledning af reformationsåret 2017Af lektor i historie ved SAXO-instituttet Morten Fink-Jensen  og professor (mso) Anna VindBetegnelsen en „Fø nix periode“ stammer fra en mytisk fortælling om en længere-varende periode, af og til fastsat til ca. 500 år, hvorefter den smukke lilla fugl Fønix (af græsk phoinix for „purpur“) brænder sig selv op og derpå genopstår som et nyt og enestående eksemplar. 2017 er på flere måder en slags Fønixår for Københavns Universitet, et omvælt-ningernes år, tilintetgørelsens og tilbli-velsens år, tilsyneladende ganske godt il-lustreret af den gamle myte. Bestanden af fysiske bøger er for nedadgående, mens der satses markant på de nye, hurtigt til-gængelige digitale ressourcer. På de to fakulteter i Indre By, Det Teologiske og Det Juridiske, tømmes og forlades kon-torer og auditorier, inventar kasseres, og samtidig færdiggøres, fyldes og indrettes nye bygninger tæt på de andre universi-tetsfag. Den store efterkrigsgeneration er på vej på pension, og institutionen drives videre med nye kræfter ved roret. Interessant nok falder dén iagtta-gelse sammen med, at vi træder ind i netop 2017, 500-året for reformatio-nen. Også reformationen kan forstås ud fra Fønixmyten. Gammelt gik til og nyt opstod for 500 år siden i 1517, da Luther offentliggjorde sine 95 teser mod afladen. Luther gjorde op med en række brug og misbrug og slog til lyd for en genfødsel af gamle forestillinger i en ny og bedre form. På den måde passede han godt ind i sin tid, renæssancens (genfødslens) tid. Det, han promoverede og fastholdt ved-rørende sprog, erkendelse, frihed, dannel-se, menneskesyn, embedsforståelse, syn på kirke og stat osv. fik betydning helt frem til i dag. Den betydning undersøges og markeres i 2017 på universitetsniveau, både i undervisning, forskning og formid-ling. Betydningen berører også universi-tetet selv, fordi netop forestillingerne om tænkning og formidling blev påvirket af Luther og hans tilhængere. Ikke mindst i Danmark, hvor de reformatoriske ideer 72135-TEOL_55_mat.indd   6 01/02/17   09.317hurtigt vandt indpas på grund af den lu-thersk sindede kong Christian III. Københavns Universitet på refor­mationstidenKøbenhavns Universitet var i de første årtier efter dets oprettelse i 1479 et lille regionalt universitet med 5-6 lærere og ca. 50 studerende. Dets væsentligste opgave var teologisk videreuddannelse og undervisning i kirkeret. På grund af universitetets tilknytning til kirken blev det ramt af uroen i de tidlige reformati-onsår i 1520’erne, og det var helt ophørt med at fungere flere år før reformationen i 1536. Reformationen blev til gengæld begyndelsen på en ny tid for universite-tet, fordi det nu kom til at stå for præste-uddannelsen og samtidig blev tæt knyttet til kongemagten. Det betød ikke mindst, at antallet af lærere blev tredoblet, og at de studerende i løbet af nogle år steg til ca. 1000. Latinerkvarteret kom for alvor til at sætte sit præg på København.Universitetet blev officielt genopret-tet den 9. september 1537 ved en højti-delighed i Vor Frue Kirke i København med deltagelse af kongen, rigsrådet og Københavns øvrighed. Indvielsen var en del af flere højtideligheder i august og september 1537, som symboliserede kongens magt og indførelsen af reforma-tionen: kroningen af Christian III (1536-1559), indvielsen af de nye lutherske biskopper og udstedelsen af Kirkeor-dinansen. Det var et tydeligt signal om den vigtige rolle, Københavns Universi-tet var udset til at spille i det praktiske arbejde med at gennemføre den luther-ske reformation på alle niveauer i sam-fundet.  Knap to år senere, den 10. juni 1539, blev universitetets organisation og undervisningsforpligtelser udførlig beskrevet i en ny fundats. Blandt forfat-terne til fundatsen var den tyske teolog Johann Bugenhagen (1485-1558), som Christian III havde kaldt til landet for at sikre sig, at reformationen blev gen-nemført i tæt overensstemmelse med de lutherske principper.Bugenhagen var garant for, at universi-tetets virke blev lagt i de samme rammer, som var blevet skabt for universitetet i Wittenberg. Det betød ikke mindst, at al undervisning og videnskabelig udfol-delse skulle ske under hensyntagen til kongemagtens og kirkens behov. Men bagved disse hensyn lå også et kristent videnskabssyn, der i al væsentlighed var blevet formuleret af en anden Witten-bergteolog, Philipp Melanchthon (1497-1560).På det genåbnede universitet blev alle fire fakulteter fra det det oprindelige uni-versitet videreført, dvs. det teologiske, juridiske, medicinske og filosofiske. I universitetsfundatsen slog kongen fast, at de lærde studier i deres helhed var afgø-rende for at uddanne mænd til brug for dels staten, dels kirken med dens behov for at sprede evangeliet: „Vi fremmer alle videnskaber, for at vi kan uddanne mænd, der kan være til tjeneste for den verdslige regering og kirkerne“. Selv om dette nok så meget handlede om at kunne forfatte en god prædiken, stod fundatsen fast på en vis grad af akademisk frihed. Kongen slog nemlig også fast, at han ville have undervisning i „alle videnskaberne ved dette universitet, uden at bekymre os om, at der læres mange ting, hvis nytte den menige almue ikke kan indse“. Det var op til universitetet og professorerne selv at finde den rette balance, men hele tiden 72135-TEOL_55_mat.indd   7 01/02/17   09.318efter den rettesnor, at teologien var det overordnede.Det teologiske fakultet var formelt det øverste af de fire fakulteter, og en af dets professorer var samtidig Sjællands bi-skop, hvilket understregede fakultetets opgave med at føre tilsyn med den rette reformatoriske lære i riget. Foruden teo-logi hørte jura og medicin til de højere fakulteter. Sammenlignet med universi-tetet før reformationen spillede jura en mindre rolle, fordi kanonisk ret (kirkeret) bortfaldt som fag med reformationen. Den verdslige ret (romerret) tiltrak gan-ske få studerende, fordi statsmagtens be-hov for jurister endnu var begrænset. Det medicinske fakultet spillede en større rolle, bl.a. fordi professorerne bidrog til undervisningen i fysik og matematik på det filosofiske fakultet, som ligesom før reformationen var det største, men nu ud-videt til at omfatte professorater i latin, retorik, dialektik (logik), græsk, fysik, matematik, hebraisk og musik. Disse fag udgjorde en slags redskabsfag for studi-erne på de højere fakulteter, og for flere af fagenes vedkommende var der lærebø-ger, skrevet eller udgivet af Melanchthon, som undervisningen kunne tage afsæt i. Hermed blev der også i undervisningen sikret en forbindelse til den Wittenberg-ske teologi, samt til de humanistiske grundtanker, som prægede Melanch-thons syn på dannelse og uddannelse. Det kom især til syne i fundatsens opfor-dring til at læse tekster på originalsproget og, hvis dette ikke var latin, så i en god oversættelse. Dansk sprog var udelukket i lærdommens tempel, og det var så indly-sende, at det end ikke var værd at nævne.Københavns Universitet i dagVor tids universitet er et andet, og dog hviler det på sit reformatoriske funda-ment. Også i dag gør de fleste fag, inklu-siv dem på Det Teologiske Fakultet, en stor indsats for at arbejde med originale tekster på originalsprog, både græsk, la-tin, hebræisk, tysk, fransk og engelsk. Og universitetet værdsætter det danske sprog, både i skrift og tale – på interna-tionaliseringens baggrund. Uanset dansk ikke stod centralt på det reformerede universitet i første omgang, så var refor-matorerne fuldt ud klar over, at kun ved hjælp af sproget og dets kreativitet finder der erkendelse sted. Modersmålet var dengang, som det er i dag, det primære for de fleste i et bestemt geografisk om-råde, og erkendelsen af sandheden var for reformatorerne noget, der skulle være enhver beskåret, ikke kun den lærde ver-den. Så det, som de lærde beskæftigede sig med, skulle bringes ud over rampen og være tilgængeligt for alle. Det skulle studeres i sin originale form på grund-sprog og derpå omsættes, forklares og videregives på dansk.Det skal det også i dag, og på Det Teo-logiske Fakultet og på KU som sådan markeres reformationsjubilæet på flere måder henvendt til forskellige interes-serede. Der afholdes offentlige forelæs-ningsrækker både forår og efterår 2017 om reformationen og dens betydning, og der vil være kurser for studerende om blandt andet luthersk prædiken og Lu-thers teologi. I løbet af året udkommer en række bogværker. Bogen om Reforma-tionen som kirkeligt og kulturelt program i 3 bind fuldendes, en bog om ’Danmark 72135-TEOL_55_mat.indd   8 01/02/17   09.319og Luther i 500 år’ er på vej, et værk med oversættelser af Luthers breve inklusiv en introduktion til Luthers liv og tænk-ning er i trykken, og endelig udkommer en dobbeltsproget oversættelse af Luthers skrifter om kirken ved årets udgang.Jubilæet fejres også ved adskillige åbne arrangementer. Den 20.-21. maj afholdes der en stor konference for læg-folk i Århus om reformationen og dens virkninger, og her medvirker størstedelen af de KU-forskere fra både historie, teo-logi og litteratur, der beskæftiger sig med emnet. Den 5. oktober fejrer Københavns Universitet jubilæet med en eftermiddag i festsalen på Frue Plads for alle interes-serede både fra ’huset’ og udefra om re-formationens betydning for universitetet. Her holder den engelske universitetshi-storiker Laurence Brockliss fra Oxford festforelæsning, og derpå vil fire forskere fra teologi, historie, jura og naturviden-skab tale om emnet. Eftermiddagen run-des af med musik og reception. Endelig afholder Folketinget en åben konference i landstingssalen den 30. oktober, der be-lyser Danmark og reformationen. FremtidenHistorien om reformationen bliver af de fleste set som en historie om fremgang. Om den var det i alle henseender, er dog omdiskuteret, og det vil utvivlsomt fort-sat blive debatteret i det kommende år. Myten om fugl Fønix var tilsvarende ikke bare en ren vækstmyte, men en myte, der inkorporerede både undergang og fødsel, død og liv i ét, men med livet og opstan-delsen som den vindende part – måske er den netop derfor passende som billede på 500-året 1517-2017. Om den også er passende som billede på forandringerne ved Københavns Universitet anno 2017, vil vise sig. Vi kan ikke forudse, hvilken fremtid vi går i møde på et Universitet, der samlet set har færre fysiske bøger på hylderne, men som samtidig har adgang til alverdens værker med et klik. Et Uni-versitet uden store rummelige kontorer, og som ikke længere sørger for, at det gamle latinerkvarter i Indre By er befol-ket med studerende. I stedet byder det på små skriverum bag transparente glas-vægge i lysere omgivelser på det store futuristiske campus ved fælleden. Et Universitet med en tydeligt forynget po-pulation, hvis kræfter er stærke og gode, men hvis forestillinger og idealer måske er andre end forrige tiders. Vi håber og tror, at tiden fremover bliver god, men vide det kan vi ikke, ligesom Luther hel-ler ikke kunne være sikker på, hvad der ville ske, da begivenhederne tog fart i da-tidens Wittenberg. Tilbage står derfor at ønske et godt reformationsår med tanke på den smukke palmefugl, der brændte op og derpå opstod af asken, forynget, fornyet og med blikket vendt mod de næ-ste 500 år.72135-TEOL_55_mat.indd   9 01/02/17   09.31

Palmefugl for askekrukke: I anledning af reformationsåret 2017

https://tidsskrift.dk/teolinformation/article/download/112296/161163/

Palmefugl for askekrukke: I anledning af reformationsåret 2017

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)