Dokumentationsprojektet: 19 skolers erfaringer med inklusion 2013 – 2015. En kvalitativ analyse

Forskere fra SFI og DPU, Aarhus Universitet har i Dokumentationsprojektet fulgt udviklingen i inklusionen i 12 kommuner i årene 2013-2015. Dokumentationsprojektet var baseret omfattende spørgeskemaundersøgelser, som i 2015 blev suppleret med fokusgruppeinterviews med ledelse og lærere på 19 skoler i de 12 kommuner. Resultaterne af undersøgelsen på de 19 skoler præsenteres i denne rapport

Kvalitet på specialskoler: En kortfattet systematisk forskningskortlægning

Børne‐ og undervisningsministeriet indgik i december 2012 en aftale om i et forskningsmæssigt samarbejde mellem Aarhus Universitet (Institut for Uddannelse og Pædagogik/forskningsprogrammet SILO) og SFI at gennemføre et projekt, der har til formål at etablere viden om kvalitet på specialskolerne og udvikle kvalitet på skolerne. De enkelte dele af projektet er beskrevet i fem rapporter og tre former for webbaserede kvalitetsudviklingsværktøjer. De fem rapporter er alle udgivet af Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, hvor de også kan downloades gratis

Kampen mod ulighed: Den svenske folkeskoles udvikling gennem de seneste 25 år – og hvad Danmark kan lære af det

Den 1. marts 2019 udmeldte den tidligere undervisningsminister Merete Riisager rammeforsøget ”Frihedsforsøg for folkeskoler”, hvor op til 75 folkeskoler kunne søge om at deltage. Den tidligere regering ville lave en tredje skoletype, selvstyrende skoler, hvor kommunerne fik mulighed for at oprette en fri folkeskole, der var undtaget fra folkeskolereformen, men stadig underlagt folkeskolens formål og faglige krav. Denne skoletype har eksisteret i Sverige siden 1992 under betegnelsen ”fritstående skolor”, som er skoler som ikke drives af kommunerne, men af fx stiftelser, private virksomheder eller foreninger. De fritstående skoler finansieres 100 procent af kommunale midler ved tilskud pr. elev. Den 1. juli 2019 valgte den nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil at aflyse forsøget, da blot 12 skoler havde ansøgt. Spørgsmålet er, om selvstyrende folkeskoler overhovedet er en god idé

Litteraturstudie om intensive læringsforløb

Turbolæring kan gøre danske elever uddannelsesparate Intensive læringsforløb som Løkkefondens Drengeakademi eller Egmontfondens sommercamps kan give et fagligt og socialt løft for elever, der endnu ikke er uddannelsesparate i udskolingen. Det viser et nyt litteraturstudie udarbejdet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.  Litteraturstudiet intensive læringsforløb målrettet grundskoleelever i læringsvanskeligheder afdækker 24 studier, hvoraf 12 er amerikanske, seks danske, tre svenske og tre norske. Og generelt tegner der sig et billede af, at de intensive læringsforløb har en positiv effekt. På tværs af studierne tegner der sig et billede af, at det er særlig væsentligt, at undervisningen er tilpasset den enkelte elevs behov. Det gælder både med henblik på at løfte det faglige niveau og skabe øget trivsel og motivation i forhold til skolearbejdet.  Viden om hvad der virker Baggrunden for undersøgelsen er at uddannelsesparathedsvurderingen (UPV), er blevet rykket ned i 8. klasse fra skoleåret 2014/2015. Formålet med at flytte UPV’en er, at der således er mulighed for at give en særlig, målrettet skole- og vejledningsindsats til elever, der har brug for det, så de kan være uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse. De intensive læringsforløb kan være en af disse indsatser. Det nye litteraturstudie skal skabe viden om, hvordan intensive læringsforløb kan understøtte forskellige elevgruppers faglige, sociale og personlige udvikling. Desuden er litteraturstudiet med til at styrke vidensgrundlaget omkring etablering og implementering af intensive læringsforløb, samt hvilke indsatser og metoder det kan være relevante at afprøve systematisk i en dansk skolekontekst. I studierne ses, at der især er tre områder, det kan anbefales at se nærmere på. For det første bør indsatserne udformes ud fra klare mål og rammer omkring det ønskede udbytte. For det andet er det vigtigt, at eleverne deltager frivilligt. Og endelig er overleveringen af elevens faglige, personlige og sociale kompetencer før og efter indsatsen også afgørende.

Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014

Denne rapport udgør en redegørelse for status på inklusionsprocessen i tolv danske kommuner pr. marts 2014. Den samlede undersøgelse, der går under navnet ’Dokumentationsprojektet’, løber i tre år og blev givet til et konsortium bestående af Aarhus Universitet og SFI den 16. januar 2013

Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015

Denne rapport er den afsluttende redegørelse for status på inklusionsprocessen i tolv danske kommuner pr. marts 2015. Den samlede undersøgelse, der går under navnet ’Dokumentationsprojektet’, har løbet over årene 2013-2015 og blev givet til et konsortium bestående af Aarhus Universitet og SFI den 16. januar 2013

Forskningskortlægning af håndterbare forhold til gavn for fastholdelse, øget optag og forbedrede resultater i erhvervsuddannelserne

Systematisk forskningskortlægning af håndterbare forhold til gavn for fastholdelse, øget optag og forbedrede resultater i erhvervsuddannelserne. Projektet er gennemført ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet. Opdragsgiver har været Tænketanken DEA. Projektet er gennemført i perioden 1. september 2013 til 1. februar 2014

Forskningskortlægning af håndterbare forhold til gavn for fastholdelse, øget optag og forbedrede resultater i de gymnasiale uddannelser

Rapporten er en systematisk forskningskortlægning af håndterbare forhold til gavn for fastholdelse, øget optag og forbedrede resultater i de gymnasiale uddannelser. Projektet er gennemført ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet. Opdragsgiver har været Tænketanken DEA. Projektet er gennemført i perioden 1. september 2013 til 1. februar 2014

Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2013

Denne rapport udgør en redegørelse for status for inklusionsprocessen i tolv danske kommuner pr. marts 2013. Den samlede undersøgelse, der går under navnet ’Dokumentationsprojektet’, løber i tre år og blev givet til et konsortium bestående af Aarhus Universitet og SFI den 16. januar 2013, og der har derfor været meget kort tid til at få indsamlet og behandlet de nødvendige data, bl.a. fordi der i den korte periode indgik både en vinterferie, en påskeferie og en influenzaepidemi. De udvalgte kommuner har ikke desto mindre alle stillet positivt op til et samarbejde, men det viste sig, at indsamlingen af data fra skoleledere, skolebestyrelsesformænd, lærere og elever blev påvirket af en meget kort tidsramme for indtastning, forhandlinger om overenskomst, og besvarelsesprocenterne er derfor under det, der kunne ønskes

Virkningsfuld undervisning, praktik og vejledning på erhvervsuddannelserne: En forskningskortlægning

Denne rapport er udformet på baggrund af en kontrakt mellem Professionshøjskolen Metropol og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.De seneste års udvikling viser, at et rekordhøjt antal unge falder fra på erhvervsuddannelserne, hvilket har givet anledning til bekymring fra politisk side såvel som inden for uddannelsesforskningen.  Denne rapport giver et indblik i, hvilken forskning der er fundet indenfor virkningsfuld undervisning, praktik og vejledning på erhvervsskolerne. De fundne studier er særligt relevante i lyset af, at der i den nye erhvervsskolereform netop er fokus på mere og bedre undervisning, en mere fokuseret vejledningsindsats samt hele praktikområdet.De beskrevne eksempler fra nordisk og international forskning kan i sig selv bidrage med inspiration til nye tiltag på erhvervsuddannelserne. Det gælder både i forhold til undervisningsmetoder, vejledning og praktik. Eksemplerne vil kunne bruges til at udvikle og understøtte arbejdet med udviklingen af undervisningen, vejledningen og praktikken på erhvervsuddannelserne