Professional autonomy in 21st century healthcare: nurses’ accounts of clinical decision-making

Autonomy in decision-making has traditionally been described as a feature of professional work, however the work of healthcare professionals has been seen as steadily encroached upon by State and managerialist forces. Nursing has faced particular problems in establishing itself as a credible profession for reasons including history, gender and a traditional subservience to medicine. This paper reports on a focus group study of UK nurses participating in post-qualifying professional development in a London university in 2008. Three groups of nurses in different specialist areas comprised a total of 26 participants. The study uses accounts of decision-making to gain insight into contemporary professional nursing. The study also aims to explore the usefulness of a theory of professional work set out by Jamous and Peloille in 1970. The analysis draws on notions of interpretive repertoires and elements of narrative analysis. We identified two interpretive repertoires: ‘clinical judgement’ which was used to describe the different grounds for making judgements; and ‘decision-making’ which was used to describe organisational circumstances influencing decision-making. Jamous and Peloille’s theory proved useful for interpreting instances where the nurses collectively withdrew from the potential dangers of too extreme claims for technicality or indeterminacy in their work. However, their theory did not explain the full range of accounts of decision-making that were given. Taken at face value, the accounts from the participants depict nurses as sometimes practising in indirect ways in order to have influence in the clinical and bureaucratic setting. However, a focus on language use and in particular, interpretive repertoires, has enabled us to suggest that despite an overall picture of severely limited autonomy, nurses in the groups reproduced stories of the successful accomplishment of moral and influential action

Spiritually and Religiously Integrated Group Psychotherapy: A Systematic Literature Review

We systematically reviewed the research literature on spiritually and religiously integrated group psychotherapy to answer the following three questions: first, how are spirituality and religiosity defined; second, how are spiritual and religious factors characterized and integrated into group psychotherapy; and, third, what is the outcome of the group psychotherapies? We searched in two databases: PsycINFO and PubMed. Inclusion and exclusion criteria and checklists from standardized assessment tools were applied to the research literature. Qualitative and quantitative papers were included. In total, 8 articles were considered eligible for the review. Findings from the evaluation suggested that the concepts of spirituality and religiosity were poorly conceptualized and the way in which spiritual and religious factors were integrated into such group psychotherapies, which distinguished it from other types of group psychotherapies, was not fully conceptualized or understood either. However, clear and delimited conceptualization of spiritual and religious factors is crucial in order to be able to conclude the direct influences of spiritual or religious factors on outcomes. Implications for spiritually or religiously integrated group psychotherapy and conducting research in this field are propounded

Spiritually and religiously integrated group psychotherapy:a systematic literature review

We systematically reviewed the research literature on spiritually and religiously integrated group psychotherapy to answer the following three questions: first, how are spirituality and religiosity defined; second, how are spiritual and religious factors characterized and integrated into group psychotherapy; and, third, what is the outcome of the group psychotherapies? We searched in two databases: PsycINFO and PubMed. Inclusion and exclusion criteria and checklists from standardized assessment tools were applied to the research literature. Qualitative and quantitative papers were included. In total, 8 articles were considered eligible for the review. Findings from the evaluation suggested that the concepts of spirituality and religiosity were poorly conceptualized and the way in which spiritual and religious factors were integrated into such group psychotherapies, which distinguished it from other types of group psychotherapies, was not fully conceptualized or understood either. However, clear and delimited conceptualization of spiritual and religious factors is crucial in order to be able to conclude the direct influences of spiritual or religious factors on outcomes. Implications for spiritually or religiously integrated group psychotherapy and conducting research in this field are propounded

Gode organisatoriske grunde til dårligt samarbejde under tværfaglige konferencer i hospitalspsykiatrien

I psykiatrien værdsættes tværfaglige samarbejdsrelationer ofte, da de potentielt kan give flere perspektiver på patientens tilstand og situation. I denne artikel analyseres samarbejdsrelationerne under tværfaglige konferencer. Data er baseret på lydoptagelser lavet under et feltarbejde i to psykiatriske afdelinger. Analysen fokuserer på karakteren af den kliniske viden, der produceres under møderne samt på samarbejdsrelationerne i forhold til den specialiserede arbejdsdeling på det psykiatriske hospital. Det konkluderes, at medicinere og en medicinsk diskurs dominerer under konferencerne, der ligefrem promoverer dette perspektiv, samt at der ikke skabes nogen synergieffekt mellem faglige perspektiver

Coping with Violence in Mental Health Care Settings:Patient and Staff Member Perspectives on De-escalation Practices

AbstractThis multiple case study explored de-escalation processes in threatening and violent situations based on patients and staff members perspectives. Our post hoc analysis indicated that de-escalation included responsive interactions influenced by the perspectives of both patients and staff members. We assembled their perspectives in a mental model consisting of three interdependent stages: (1) memories and hope, (2) safety and creativity and (3) reflective moments. The data indicated that both patients and staff strived for peaceful solutions and that a dynamic and sociological understanding of de-escalation can foster shared problem solving in violent and threatening situations

En ny tilgang til samfundsøkonomisk vurdering: Om at sammenligne pærer og æbler. – Prøv det!

Baggrund: Stigende mobilitet som følge af mere effektive transportsystemer og stigende materiel velstand er drivkæfterne bag den stadige stigning i transportomfanget, som vi historisk set har været vidne til. Samtidig bevirker vores stigende velstand også, at vi i højere grad er blevet opmærksom på og lægger vægt på ren luft, sikker trafik og fredelige omgivelser og andre miljøgoder. Disse to forhold har ført til en skærpelse af den indbyggede konflikt i transportsektoren mellem fordelene ved mobilitet og de afledte miljømæssige ulemper. Hvorledes skal vi afveje vores ønske om at kunne bevæge os frit, hurtigt, langt og ofte i forhold til de miljøgenerne, der er forbundet hermed. Metoder: Økonomernes svar på ovennævnte spørgsmål er, at man skal gennemfører samfundsøkonomiske vurderinger v.h.a. Cost-Benefit metoden af såvel infrastrukturinvesteringer som andre transportpolitiske tiltag. Alle fordele og ulemper, inkl. de miljømæssige, kvantificeres og værdisættes, hvorefeter den samlede samfundsmæssige rentabilitet af projektet beregnes. Det altoverskyggende problem er, at en række miljømæssige og andre effekter enten er helt eller delvist udeladt, eller at opgørelsen er særdeles usikker på grund af huller i vor videnser om effekterne, værdisætningen eller den fremtidige udvikling. Dette har fået mange fagfolk og beslutningstagere til at stille spørgsmåltegn ved, om cost-benefit analyse overhovedet er nyttigt som beslutningsstøttevæktøj. Specielt når miljøforbedringer er et af formålene eller, når betydelige miljømæssige konsekvenser er involvere. Grundlag: (Eksempler, der viser, betydningen af usikkerheden og hvordan den behandles.) Resultater: Indlæget vil argumentere for cost-benefit analyse at samfundsøkonomiske analyser bør være en vigtig del af beslutningsgrundlaget, fordi beslutningstagerne er bedre stillet med end uden - også selvom der er svagheder ved metoderne. Den bedste måde at takle usikkerheden på er ved i videst muligt omfang at forsøge at værdisætte miljøeffekterne og derved inddrage dem i analysen. De beskrevne alvorlige begrænsninger i cost-benefitmetoden i praksis kræver imidlertid en helt ny tilgang til cost-benefit analysen som beslutningsværktøj. De vil aldrig kunne levere et facit med to streger under. Nettonutidsværdien er dermed heller ikke i sig selv resultatet af analysen. Selve arbejdsprocessen, hvor netto-nutidsværdiens robusthed testes over for usikre opgørelser og alternative fremtidsscenarier med videre, giver til sammen en dybere indsigt i, hvad der er de væsentligste effekter og deres indbyrdes størrelsesorden, og hvad der er de kritiske forudsætninger. De samfundsøkonomiske vurderingers værdi som beslutningsstøtteværktøj afhænger af, at denne forståelse bliver formidlet til beslutningstagerne

Enhedsomkostninger for trafikkens luftforurening

Indlægget beskriver et afsluttet projekt for Trafikministeriet, som har opstillet en metode og foreløbige tal for skadesomkostningerne fra trafikkens luftforurening, opgjort dels pr. kg emission af CO, HC, NOx, partikler SO2 og CO2 og dels pr. km for alle transportformer. Størrelsesordenen af de marginale eksterne omkostninger, herunder luftforurening, og sammenhængen med trafikomfanget, fordelingen på transportmidler, vejtyper mv. har betydning for indretning af afgiftsstrukturen på transportområdet med henblik på at opnå hensigtsmæssige incitamenter ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. I forbindelse med Trafikministeriets projekt 'CO2 reduktioner i transportsektoren' blev der foretaget en opgørelse af de marginale luftforureningsomkostninger pr. køretøjskilometer for vejsektorens transportmidler med udgangspunkt i Vejdirektoratets hidtidige skøn baseret på over forebyggelsesomkostningerne ud fra omkostninger og effekt fra katalysatorer. I dette projekt er opgørelserne i stedet baseret på skadesomkostningerne. Arbejdet er overvejende baseret på studier af den internationale litteratur, som er søgt tilpasset den danske transportsektor, mens egentlige måleresultater eller modelopstillinger for Danmark ikke indgår. Den centrale kilde for nærværende arbejde har været afrapporteringen fra 1995 af det meget omfattende EU-finansierede ExternE-projekt, der havde til formål at analysere og kvantificere de eksterne omkostninger fra energiproduktion baseret på forskellige energikilder. Projektet, der blev påbegyndt i 1993 som en videreførelse af det fælles EU/US "Fuel Cycles Study", blev varetaget af et internationalt team, der omfatter mere end 30 organisationer. Efterfølgende er der også blevet udført et tilsvarende studie for transportsektoren, ExternE Transport, som i høj grad bygger videre på samme grundlag, og som i øjeblikket er under færdiggørelse. Desværre har nærværende arbejde ikke haft mulighed for direkte at benytte resultaterne herfra, men det bør udgøre fundamentet for en videreførelse af arbejdet i en egentlig opstilling af eksterne omkostninger for transportsektorens luftforurening i Danmark. Selv om projektet præsenterer nye omkostnings--estimater, som må betragtes som en forbedring sammenlignet med de tal, der hidtil har været tilgængelige, skal arbejdet altså først og fremmest ses som et forstudie til en egentlig af egentlige danske enheds-omkostninger for transportens luftforurening med udgangspunkt i de senere års omfattende internationale vidensopbygning på området

Metode til opgørelse af trængselsomkostninger

Indlægget beskriver et afsluttet projekt for Trafikministeriet vedrørende metoder til opgørelse af omkostningerne ved trængsel. Trængsel i trafikken opstår, når trafikvolumen nærmer sig kapacitetsgrænsen, og den påvirker samtlige trafikanters rejsetid. På en given vejstrækning vil en ekstra bilists færdsel således ikke kun påvirke vedkommendes selv, men også alle øvrige trafikanter på den pågældende del af vejnettet, idet den gennemsnitlige rejsetid på vejstrækningen øges. Den enkelte trafikants rejsevalg vil derfor medføre negative eksternaliteter. I forbindelse med Trafikministeriets projekt 'CO2 reduktioner i transportsektoren' blev der foretaget en første opgørelse over de marginale trængselsomkostninger pr. køretøjskilometer for vejsektorens transportmidler dvs. de omkostninger, der er forbundet med nedsat rejsetid som følge af høj trafikintensitet på vejnettet. I denne opgørelse blev trængselsomkostningerne opgjort ud fra en alternativbetragtning. Opgørelsen var baseret på relativt grove skøn over forebyggelsesomkostningerne ud fra nyinvesteringer i forbedring og udvidelse af vejnettet. Denne metode byggede på en den meget håndfaste antagelse om, at vejmyndighederne tilpasser infrastrukturen til det ændrede trafikomfang således, at trængselssituationen per kilometer er uændret. Omkostninger til udbygning af infrastrukturen betragtes dermed som det det koster at undgå yderligere trængsel. I nærværende projekt er trængselsomkostningerne i stedet forsøgt opgjort direkte ud fra trafikanternes øgede tidsforbrug ved en marginal forøgelse af trafikken. Arbejdet skal primært ses som et metodestudie, men for at sikre at projektets resultater så vidt muligt bliver anvendelsesorienterede, er inddraget et første forsøg på anvendelse af metoden i praksis baseret på eksisterende data. Som case studie er valgt København baseret på data fra Trafikministeriets Rejsevaneundersøgelse (TU) for 1995. Resultaterne af analysen giver et nyt bud på størrelsesordenen af de pågældende eksternalitetsomkostninger, målt som kr. per km opdelt på kørsel i forskellige urbaniseringsgrader. Det gennemsnitlige nøgletal for landet som helhed er af samme størrelsesorden som den tidligere opgørelse af trængselsomkostningerne fra CO2-projektet. Det bør dog understreges, at der er stadig tale om meget usikre opgørelser. Datagrundlaget for beregningerne har klart vist sig at være utilstrækkeligt til at producere robuste resultater, som kan anbefales anvendt generelt i forbindelse med samfundøkonomiske vurderinger fremover. Men det vurderes, at den opstillede metode er anvendelig til at opnå mere præcise resultater ved inddragelse af nye mere omfattende målinger af trafikomfang og rejsehastighed på vejnettet i København

Ekspertutvalg – implikasjoner for planlegging av fremtidens transportinfrastrukturutbygging av den raske teknologiske utviklingen i sektoren

Digitalisering endrer samfunnet på en så gjennomgripende måte at det har blitt karakterisert som den fjerde industrielle revolusjonen. Transportsektoren vil de kommende tiårene preges av denne utviklingen, og av den raske utviklingen knyttet til klimateknologi i sektoren. Dette gir store muligheter – men også store utfordringer for en sektor der langtidsplanlegging er en helt avgjørende forutsetning for å sikre nødvendig infrastruktur og transporttilbud. Transport er et område med høy prioritet, og det er derfor avgjørende med en effektiv og fremtidsrettet ressursbruk. Hvordan skal vi sikre at vi utnytter mulighetene og samtidig unngår kostbare feilinvesteringer? På denne bakgrunn nedsatte den norske regjeringen et ekspertutvalg med mandatet att kartlegge og analysere implikasjonene av ny teknologi for fremtidenes transportinfrastruktur. Ekspertutvalget gir rapport til samferdselsministeren i juni 2019.&nbsp