Når forberedelse er en pligt, og undervisningen er et privilegium: et casestudie af universitetsstuderendes forberedelsespraksis

Kvantitative tværsnitsundersøgelser har de senere år kortlagt omfanget af danske universitetsstuderendes forberedelse, hvorimod der kun i beskedent omfang er for-sket i, hvorfor og under hvilke omstændigheder studerende forbereder sig lidt eller meget. Med afsæt i praksisteori analyserede vi gruppeinterview med studerende fra et bachelorfag, hvor studerende kun kunne møde op til undervisningen, hvis de var forberedte (forberedelsespligt). Analysen viste, at de studerende var imod forbere-delsespligt generelt, men til gengæld accepterede forberedelsespligten i det pågæl-dende fag. Derfor analyseredes de omstændigheder, under hvilken de studerende accepterede forberedelsespligten. Studiet bidrager til den eksisterende viden om universitetsstuderendes forberedelse ved at undersøge forberedelse som en praksis, som ikke alene vedrører individuelle studerendes adfærd, men ligeledes omhandler uudtalte normer, undervisningens organisering og karakteren af relationerne stude-rende og underviser imellem. Studiet peger på, at forberedelsespligt ikke nødven-digvis står i modsætningsforhold til universitetets kerneværdier, men tværtimod kan komplementere værdier som frihed, mulighed og selvstændighed. 

Detecting the Variability in Student Learning in Different Disciplines-A Person-Oriented Approach

This paper examines disciplinary differences in the combinations of approaches to learning (i.e., learning profiles) among students, and how those combinations are related to academic achievement. In addition, the study focuses on how different learning profiles are related to students' self-efficacy beliefs in different disciplines. Data consist of HowULearn survey responses from 4,294 full-time students from six different disciplines. We used a person-oriented approach; that is, the latent profile analysis (LPA) with various functions. The results showed that it is possible to detect different learning profiles of students in different disciplines. The study highlights that students who struggle in almost every discipline have a dissonant learning profile or the deep unorganised profile. Therefore, special attention should be paid to identifying the students with dissonant learning profiles and to support them in recognising their own learning processes. Moreover, students' time and effort management skills should be fostered during university studies.Peer reviewe

Med tvivlen som følgesvend: En analyse af omfang af og kilder til studietvivl blandt studerende

De senere års uddannelsespolitiske initiativer har belønnet studerende, der er hurtige til at vælge en videregående uddannelse, og som holder fast i den uddannelse, de nu engang har valgt. At vælge uddannelse er imidlertid ledsaget af tvivl, og nyere dansk forskning har vist, at studerende vedvarende forhandler deres position på uddannelsen. I dette studie undersøgte vi, hvor stor en andel af aktive universitetsstuderende, der stadig var i tvivl om deres valg af studie, og vi undersøgte baggrunden for denne tvivl. På baggrund af en kvantitativ analyse af svar fra 4.339 studerende på Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, fandt vi, at en tredjedel af de studerende, selv efter optagelse på deres uddannelse, stadig var i tvivl om, hvorvidt de havde valgt det rigtige studie, og at dette gjaldt for førsteårsstuderende såvel som for studerende på femte år. Analysen viste yderligere, at studietvivl var mere udbredt blandt studerende, som havde (i) svært ved at se det interessante og relevante i fagene; (ii) lav tiltro til egne akademisk evner; (iii) opnået lave karakterer ved forudgående eksamener på universitetet. I artiklens perspektivering diskuterer vi, hvorvidt studietvivl må betragtes som et almindeligt og uproblematisk studie- og livsvilkår eller, om studietvivl må antages at være problematisk. Recent reforms of the Danish education system tend to favour those students who are quick to decide what higher education course they want to study and then stick to their decision. However, research has shown that the process of course selection and completion is not always linear and that students continuously negotiate their position in their study programme. In this study we examined how current university students experienced doubt about their choice of programme, and we examined the context surrounding this doubt. Based on a quantitative analysis of answers from 4339 students at the Aarhus School of Business and Social Sciences, we found that one third of students, even after enrolment in the university, had doubts about their choice of study programme. This was true for first-year students as well as students in their fifth year. Furthermore, the analysis showed that those students who (i) had difficulties finding interest and relevance in their study programme, (ii) had low confidence in their own academic abilities or (iii) had achieved low marks in previous exams at the university, were the most likely to be uncertain about their choice of course. We discuss whether having doubts about a chosen area of study once the programme has started can be considered a normal and unproblematic process in student development, or whether it should be considered problematic

Med tvivlen som følgesvend: En analyse af omfang af og kilder til studietvivl blandt studerende

De senere års uddannelsespolitiske initiativer har belønnet studerende, der er hurtige til at vælge en videregående uddannelse, og som holder fast i den uddannelse, de nu engang har valgt. At vælge uddannelse er imidlertid ledsaget af tvivl, og nyere dansk forskning har vist, at studerende vedvarende forhandler deres position på uddannelsen. I dette studie undersøgte vi, hvor stor en andel af aktive universitetsstuderende, der stadig var i tvivl om deres valg af studie, og vi undersøgte baggrunden for denne tvivl. På baggrund af en kvantitativ analyse af svar fra 4.339 studerende på Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, fandt vi, at en tredjedel af de studerende, selv efter optagelse på deres uddannelse, stadig var i tvivl om, hvorvidt de havde valgt det rigtige studie, og at dette gjaldt for førsteårsstuderende såvel som for studerende på femte år. Analysen viste yderligere, at studietvivl var mere udbredt blandt studerende, som havde (i) svært ved at se det interessante og relevante i fagene; (ii) lav tiltro til egne akademisk evner; (iii) opnået lave karakterer ved forudgående eksamener på universitetet. I artiklens perspektivering diskuterer vi, hvorvidt studietvivl må betragtes som et almindeligt og uproblematisk studie- og livsvilkår eller, om studietvivl må antages at være problematisk. Recent reforms of the Danish education system tend to favour those students who are quick to decide what higher education course they want to study and then stick to their decision. However, research has shown that the process of course selection and completion is not always linear and that students continuously negotiate their position in their study programme. In this study we examined how current university students experienced doubt about their choice of programme, and we examined the context surrounding this doubt. Based on a quantitative analysis of answers from 4339 students at the Aarhus School of Business and Social Sciences, we found that one third of students, even after enrolment in the university, had doubts about their choice of study programme. This was true for first-year students as well as students in their fifth year. Furthermore, the analysis showed that those students who (i) had difficulties finding interest and relevance in their study programme, (ii) had low confidence in their own academic abilities or (iii) had achieved low marks in previous exams at the university, were the most likely to be uncertain about their choice of course. We discuss whether having doubts about a chosen area of study once the programme has started can be considered a normal and unproblematic process in student development, or whether it should be considered problematic

"Det er lidt snyd, er det ik?" En kvalitativ undersøgelse af specialevejledning som forskningspraktik

I denne artikel undersøger vi muligheder og begrænsninger ved en konkret vejledningsmodel, som en specialevejleder har udviklet, hvori studerende tilbydes partnerskab i form af tæt samarbejde og medforfatterskab på en artikel. Vi tager afsæt i litteraturen om "studerende som partnere" og placerer modellen teoretisk inden for denne litteratur som en radikal og elitær udgave af forskningssamarbejde med studerende. Datagrundlaget er longitudinale fokusgruppe-interviews og individuelle interviews med fire specialestuderende. Analysen viser, at de studerende oplever muligheder for et stort læringsudbytte, intens sparring og større jobafklaring. Samtidig viser analysen, at modellen er ressourcekrævende og appellerer til særligt ambitiøse studerende og vejledere. Artiklen bidrager med nye fund om de indre spændinger mellem styring og selvstændighed, der kan opstå i vejledningen, når vejlederen har flere roller, nemlig rollen som både vejleder, bedømmer og projektleder. Artiklen afsluttes med en række råd til, hvad man bør være opmærksom på i implementeringen af denne type vejledning

Kan videregående uddannelser mindske frafald ved hjælp af læringsteknologi? Et systematisk review

Denne artikel undersøger to centrale forhold for uddannelseskvalitet, hhv. frafald og læringsteknologi, hvis sammenhæng danske universiteter i stigende grad interesserer sig for. Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvorvidt brugen af læringsteknologi kan bidrage til at reducere de studerendes frafald på videregående uddannelser, og under hvilke betingelser? Det sker ved hjælp af et systematisk review af nyere international, peer-reviewed litteratur, der beskriver sammenhængen mellem frafald og læringsteknologi på de videregående uddannelser. Ud af 1.483 fremsøgte referencer levede 10 studier op til kriterierne for inklusion. Resultaterne af denne undersøgelse indikerer, at man ved hjælp af læringsteknologi og en forholdsvis lille indsats i nogle sammenhænge kan fastholde og motivere de studerende til at engagere sig i faget. Samtidig finder vi også, at det ikke er muligt at løse frafaldsproblematikker ved blot at tilføje mere læringsteknologi i uddannelserne

Mere undervisning, større studieintensitet? En multilevelanalyse af 7.917 studerendes tidsforbrug

Der har de seneste år været betydelig interesse for danske universitetsstuderendes studieintensitet, og der er blevet givet forskellige anbefalinger i forhold til, hvordan de studerende kan motiveres til at studere mere. Det empiriske grundlag for sådanne anbefalinger er imidlertid sparsomt. Formålet med dette studie er dels at beskrive den gennemsnitlige studieaktivitet blandt studerende på Aarhus Universitet, dels at analysere det indbyrdes forhold mellem undervisning og forberedelse. En multilevelanalyse af 7.917 studerendes selvrapporterede tidsforbrug viser overraskende en negativ sammenhæng mellem antallet af timer brugt på undervisning og antallet af timer brugt på forberedelse. Yderligere analyser tyder på, at sammenhængen mellem undervisningstid og forberedelsestid varierer på tværs af uddannelser. In recent years, the study habits of Danish university students have been a cause for concern, and various initiatives to improve motivation and encourage students to study harder have been introduced. However, the empirical support for such initiatives is limited. This article aims to describe the average student’s study habits and analyse the interrelationship between teaching and independent study time. A multilevel analysis of 7,917 students self-reported time budgets surprisingly reveals negative correlation between hours spent studying and hours spent participating in classes. Further analyses suggest that this correlation varies across study programmes.

Hvordan begrunder undervisere deres praksis? Et interviewstudie med undervisere fra to fagmiljøer

Formålet med denne artikel er at belyse de rationaler og begrundelser, der farver universitetsunderviseres valg af undervisningsmetoder. Med afsæt i blandt andet social praksisteori undersøges begrundelser for undervisning i interview foretaget med 17 undervisere i to forskellige fagmiljøer på et dansk universitet. Forfatteren finder, at der på trods af ligheder i metoder er meget stor forskel på de begrundelser og værdier, der ligger til grund for undervisningen, og at disse begrundelser og værdier er hentet i fagdisciplinerne