Paradigmeskiftet i dansk udviklingspolitik

Har den danske udviklingspolitik ændret sig i det ny årtusind, og i så fald, hvad er drivkræfterne bag? Med udgangspunkt i Peter Halls begrebsapparat identificerer denne artikel skiftet i udviklingspolitik som en første-, anden- og tredjeordens forandring og dermed som et paradigmeskift, der er sket løbende som konsekvens af flere beslutninger i perioden siden 2001. Både bistandens størrelse, sammensætning af instrumenter og formål har ændret sig markant, idet bistandsprocenten er blevet reduceret med 30 pct., sammensætningen af bistanden er forandret med reducerede tildelinger til landeprogrammer i de fattigste lande og FN, og formålet er ikke længere fattigdomsreduktion over alle andre hensyn. Hvor Hall lægger vægt på endogene læreprocesser, viser artiklen, at dette paradigmeskift i højere grad er et resultat af en eksogen politisering af bistanden koblet med et forudgående skift i policyarena

Hvornår og hvordan påvirker udviklingsforskningen politikken: Dilemmaer og personlige erfaringer på baggrund af enkeltnedslag

Denne artikel undersøger udvalgte kanaler gennem hvilke, udviklingsforskning kan have indflydelse på udviklingspraksis, nemlig den politiske beslutningsproces, udmøntningen af udviklingspolitikken og Udviklingspolitisk Råd (UPR). Forskningsfaglig viden har sjældent direkte indflydelse på udviklingspolitiske beslutninger, men forskeren kan formidle konsensus inden for feltet, og politikere bør lytte, så de kan tage beslutninger på et informeret grundlag. I udmøntningen af udviklingspolitikken har forskningen oftere indflydelse. I denne praksisnære forskning kan et dilemma for forskeren være at få lov til at inkludere donoren som interessent i sin analyse. Selvom UPR ikke har som primært formål at formidle udviklingsforskningens indsigter, kan forskere i UPR alligevel bidrage til at styrke det faglige niveau yderligere, og dermed kan indsigterne blive en del af rådgivningen til ministeren

Udviklingsforskningens indflydelse: betydningen af forskningskonsensus og politisk polarisering

Udviklingsforskningen har tradition for at være i tæt udveksling med udviklingspraksis. Men vi ved for lidt om de omstændigheder, der gør, at udviklingsforskningen har indflydelse. Denne artikel undersøger betydningen af forskningsfaglig konsensus og polarisering af politikområdet for forskningens indflydelse i Danmark og England. To casestudier af hhv. forskningsfeltet om politisk økonomi- analyse og forskningsfeltet om bistandens effekt viser, at en bred og stærk konsensus og en lav polariseringsgrad kan påvirke udviklingspolitik. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at forskningsindsigterne også tages til indtægt i implementeringsfasen

Strukturer og aktører i analyser af politiske beslutninger

Denne artikel identificerer nogle væsentligste udviklinger i den politologiske litteratur om politiske beslutninger i det ny årtusind. Ved at bruge den traditionelle skelnen mellem struktur- og aktørforklaringer finder vi, at dansk politologi har arbejdet meget med at forklare både stabilitet og forandring i offentlig politik og politiske beslutninger. Det har bidraget til en bedre kombination af aktør- og strukturforklaringer, selvom litteraturen langtfra er i mål. Der er flere forhold vedrørende tilblivelsen af politiske beslutninger, som vi ved for lidt om. For eksempel mangler vi viden om, hvad der sker i den tidlige beslutningsfase, som gennem de senere år forekommer mere og mere lukket. Hertil kommer begrænset viden om den rolle, embedsværket spiller i forberedelsen af de politiske beslutninger. Endelig er der mangel på kvalitative casestudier af nyere politiske beslutninger og dermed på komparative analyser af disse. Artiklen efterlyser forskning med dette for øje

Patient-related healthcare disparities in the quality of acute hip fracture care:A 10-year nationwide population-based cohort study

OBJECTIVES: To characterise and quantify possible patient-related disparities in hip fracture care including temporal changes. DESIGN: Population-based cohort study. SETTING: All Danish hospitals treating patients with hip fracture. PARTICIPANTS: 60 275 hip fracture patients from 2007 to 2016. INTERVENTIONS: Quality of care was defined as fulfilment of eligible care process measures for the individual patient recommended by an expert panel. Using yearly logistic regression models, we predicted the individual patient’s probability for receiving high-quality care, resulting in a distribution of adjusted probabilities based on age, sex, comorbidity, fracture type, education, family mean income, migration status, cohabitation status, employment status, nursing home residence and type of municipality. Based on the distribution, we identified best-off patients (ie, the 10% of patients with the highest probability) and worst-off patients (ie, the 10% of patients with the lowest probability). We evaluated disparities in quality of care by measuring the distance in fulfilment of outcomes between the best-off and worst-off patients. PRIMARY AND SECONDARY OUTCOME MEASURES: The primary outcome was fulfilment of all-or-none, defined as receiving all relevant process measures. Secondary outcomes were fulfilment of the individual process measures including preoperative optimisation, early surgery, early mobilisation, assessment of pain, basic mobility, nutritional risk and need for antiosteoporotic medication, fall prevention and a postdischarge rehabilitation programme. RESULTS: The proportion of patients receiving high-quality care varied over time for both best-off and worst-off patients. The absolute difference in percentage points between the best-off and worst-off patients for receiving all-or-none of the eligible process measures was 12 (95% CI 6 to 18) in 2007 and 23 (95% CI 19 to 28) in 2016. Disparities were consistent for a range of care processes, including assessment of pain, mobilisation within 24 hours, assessment of need for antiosteoporotic medication and nutritional risk assessment. CONCLUSIONS: Disparity of care between best-off and worst-off patients remained substantial over time

Visuelle læringsprocessers betydning for studerendes kompetencer i innovation og kreativitet

Selv om professionsuddannelserne de senere år har haft fokus på at udvikle de studerendes innovative og kreative kompetencer, uddannes de studerende alligevel ofte i en undervisningskultur, der indirekte opfordrer til passivitet, konformitet og fantasiløshed og hvor skabelon- og metodetænkning præmieres.   I forsøget på at løse dette dilemma har vi på Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro, under overskriften ’Projekt Visuel Læring’, eksperimenteret med at inddrage forskellige visuelle elementer for at skabe en undervisningsform, der fremmer de studerendes aktive læringsprocesser og derved øger deres kompetencer i innovation og kreativitet.   I denne artikel vil vi give et indblik i de didaktiske processer, og de bagvedliggende refleksioner der har været gennemgående før, under og efter projektet. Vi vil desuden give et bud på hvordan et projekt, der i første omgang er drevet af få ildsjæle, implementeres og forankres til en læringskultur, hvor kreativitet, innovation og entreprenørskab nu er en naturlig del og bagvedliggende tanke i uddannelsesplanlægningen på alle niveauer

The Development of Severe Neonatal Alloimmune Thrombocytopenia due to Anti-HPA-1a Antibodies Is Correlated to Maternal ABO Genotypes

Background. Maternal alloantibodies against HPA-1a can cross placenta, opsonize foetal platelets, and induce neonatal alloimmune thrombocytopenia (NAIT). In a study of 100, 448 pregnant women in Norway during 1995–2004, 10.6% of HPA-1a negative women had detectable anti-HPA-1a antibodies. Design and Methods. A possible correlation between the maternal ABO blood group phenotype, or underlying genotype, and severe thrombocytopenia in the newborn was investigated. Results. We observed that immunized women with blood group O had a lower risk of having a child with severe NAIT than women with group A; 20% with blood group O gave birth to children with severe NAIT, compared to 47% among the blood group A mothers (relative risk 0.43; 95% CI 0.25–0.75). Conclusion. The risk of severe neonatal alloimmune thrombocytopenia due to anti-HPA-1a antibodies is correlated to maternal ABO types, and this study indicates that the observation is due to genetic properties on the maternal side