Isometric Immersions and the Waving of Flags

In this article we propose a novel geometric model to study the motion of a physical flag. In our approach a flag is viewed as an isometric immersion from the square with values into $\mathbb R^3$ satisfying certain boundary conditions at the flag pole. Under additional regularity constraints we show that the space of all such flags carries the structure of an infinite dimensional manifold and can be viewed as a submanifold of the space of all immersions. The submanifold result is then used to derive the equations of motion, after equipping the space of isometric immersions with its natural kinetic energy. This approach can be viewed in a similar spirit as Arnold's geometric picture for the motion of an incompressible fluid.Comment: 25 pages, 1 figur

An Econometric Analysis of Electricity Demand Response to Price Changes at the Intra-Day Horizon: The Case of Manufacturing Industry in West Denmark

The use of renewable energy implies a more variable supply of power. Market efficiency may improve if demand can absorb some of this variability by being more flexible, e.g. by responding quickly to changes in the market price of power. To learn about this, in particular, whether demand responds already within the same day, we suggest an econometric model for hourly consumption- and price time series. This allows for multi-level seasonality and that information about day-ahead prices does not arrive every hour but every 24th hour (as a vector of 24 prices). We confront the model with data from the manufacturing industry of West Denmark (2007-2011). The results clearly suggest a lack of response. The policy implication is that relying exclusively on hourly price response by consumers for integrating volatile renewable electricity production is questionable. Either hourly price variation has to increase considerably or demand response technologies be installed

A relaxed approach for curve matching with elastic metrics

In this paper we study a class of Riemannian metrics on the space of unparametrized curves and develop a method to compute geodesics with given boundary conditions. It extends previous works on this topic in several important ways. The model and resulting matching algorithm integrate within one common setting both the family of $H^2$-metrics with constant coefficients and scale-invariant $H^2$-metrics on both open and closed immersed curves. These families include as particular cases the class of first-order elastic metrics. An essential difference with prior approaches is the way that boundary constraints are dealt with. By leveraging varifold-based similarity metrics we propose a relaxed variational formulation for the matching problem that avoids the necessity of optimizing over the reparametrization group. Furthermore, we show that we can also quotient out finite-dimensional similarity groups such as translation, rotation and scaling groups. The different properties and advantages are illustrated through numerical examples in which we also provide a comparison with related diffeomorphic methods used in shape registration.Comment: 27 page

DR3 og det kreative pres

I denne afhandling undersøger jeg, hvilke strategiske tiltag tv-kanalen DR3 anvender for at tiltrække sin målgruppe (15-39 år), hvilken rolle digitalisering og idéudvikling spiller i kanalens tv-produktion, og hvilke forståelser af kreative processer kanalens ansatte benytter sig af. Motivationen bag afhandlingen er, at unge danskere i stigende grad forlader flow-tv-seningen til fordel for streaming, hvilket udgør et problem for bredden i DR’s public service-mandat, og digitaliseringen af tv-mediet kalder således på nye løsninger og nye kompetencer i tv-branchen. DR3’s løsning har derfor været at forsøge at appellere til målgruppen ved at eksperimentere med programmer og indhold til digitale platforme.I denne sammenhæng har jeg interesseret mig for, hvad DR3’s kanalstrategi reelt set er, og i hvilken grad denne strategi skaber et kreativt pres, som påvirker kanalens programproduktion og idéudvikling. For at undersøge dette empirisk har jeg i perioden 2016-2019 foretaget en række kvalitative forskningsinterviews med redaktører og freelancere på DR3 og DR Ung, lavet etnografiske observationer af DR3/DR Ungs idéudviklingsprocesser og lavet en kvantitativ indholdsanalyse af DR3’s programudbud fra 2013-2017.Teoretisk set trækker afhandlingen på forskning i henholdsvis tv-produktion og kreativitet, og undervejs giver den sit bud på, hvordan disse to teoriområder kan kombineres, hvordan undersøgelser af kreativitet i tv-produktion kan konceptualiseres og operationaliseres i konkrete analyser, og hvordan et fokus på kreativitet kræver en række metodiske overvejelser. Grundet en mangel på teorier om kreativitet i tv har jeg inddraget kreativitetsforståelser fra andre teorifelter, og særligt den socialkonstruktivistiske tilgang til kreativitet som fænomen samt en række teorier om idéudvikling og gatekeepere har været nyttige analyseværktøjer.På grund af afhandlingens artikelbaserede format består den af fire produktionsanalytiske artikler om henholdsvis DR3’s kanalstrategi, produktionen af DR3-serien Anton 90, tilgangen til ungdomsfiktion hos DR3 og DR Ung samt brugen af forskellige evalueringsregimer i deres idéudviklingsprocesser. Analyserne påviser blandt andet, hvordan DR3 har udviklet sig og ændret sin kanalstrategi siden kanalens opstart i 2013, men også kontinuiteten i kanalens programproduktion, og hvordan kanalen kontinuerligt har leveret nye programkoncepter inden for nogle specifikke genrer og forsøgt at lave unikt public service-indhold til målgruppen.Afhandlingen bidrager samlet set med at tydeliggøre, hvordan tv-programmers kreative værdi er et ustabilt fænomen, og hvordan kreativitet i tv-produktion er et komplekst samspil mellem forskellige sociale mekanismer, hvor gatekeepende redaktører i DR3 og DR Ung spiller en vigtig rolle i evalueringen af, hvilke produkter og idéer der er ”kreative”. I DR3’s tilfælde sætter intentionen om at ville eksperimentere udviklerne under et kreativt pres, fordi de er vant til at navigere efter de gatekeepende redaktørers præferencer, som pludseligt tilsidesættes, når redaktørerne beder om eksperimentelle idéer. Dermed peger konklusionen på, hvordan det kreative pres kan være resultatet af en spænding eller antitese mellem branding (genkendelighed) og kreativitet (nyskabelse), som kanalen skal prioritere imellem. Hermed kan afhandlingen konkludere, at der er et kreativt pres til stede i idéudviklingen, som er præget af kanalens intention om at eksperimentere, af et simplicitetsregime i udviklingsprocessen, af en lav succesrate for nye idéer samt af ændrede markedsvilkår som en konsekvens af tv-mediets digitale forandringsproces. Min afhandling udfordrer dermed visse forestillinger om autonomi i medieindustrier og fremhæver, hvordan kreativitet ikke kun kan beskrives som en positiv og mystisk skabelseskraft, men at det også kan fungere som et pres i produktionsprocesser, og at disse resultater kalder på flere empiriske undersøgelser af idéudvikling og kreativitet i tv-produktion