38 research outputs found
Hatties brug af effect size som grundlag for rangordning af pædagogiske indsatser
Hattie anvender i sin store metaanalyse af metaanalyser størrelsen effect size til vurdering af, hvor effektiv en konkret pædagogisk indsats er i sammenligning med andre typer af indsatser. Denne artikel ser på effect size-beregningen gennem statistiske briller og svarer på, hvilke tekniske forudsætninger der skal være opfyldt, for at beregningen giver statistisk mening som et mål, der kan benyttes ved sammenligninger mellem pædagogiske indsatser
Den daglige forskel: ‐ Omsorgsmedhjælpere i bo‐ og dagtilbud for voksne med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Igennem de seneste år har forholdene for voksne udviklingshæmmede på en række bosteder været i fokus i medierne. Men hvad er egentlig realiteterne og hverdagen på de fleste bosteder i Danmark, hvordan agerer personalet, og hvilke udfordringer står de overfor?Det kortlægges udgivelsesserien ”Socialpædagogik og botilbud for voksne med udviklingshæmning”, en serie af E-bøger udgivet af forskningsprogrammet SILO. Serien giver et andet billede end de dramatiske enkelthistorier, som normalt rammer medierne.Forfatterne er forskere tilknyttet projektet 'Socialpædagogisk faglighed og voksne med psykisk/fysisk handicap' under forskningsprogrammet ’Social‐ og specialpædagogik, inklusion og ledelse af organisationer’ (SILO) ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Der er tale om den største samlede forskningsbaserede kortlægning af forholdene på landets bosteder efter servicelovens vedtagelse i 1998
Med spredning som muligt svar: Følgeforskning af Københavnermodellen for integration
Københavnermodellen for integration er et projekt, der blev vedtaget af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation i 2005. Målet var gennem en frivillig ordning at fordele minoritetsbørn fra et skoledistrikt til et andet. Det erklærede politiske mål var at skabe bedre faglige resultater og en bedre integration og et kulturmøde mellem majoritet og minoritet. Det har fået over 800 børn med etnisk minoritetsbaggrund til at søge ud af deres eget skoledistrikt og længere væk, til en skole med overvejende etnisk-danske børn. Denne rapport markerer afslutningen på den følgeforskning, der har fulgt Københavnermodellen for Integrations første leveår. Følgeforskningen er blevet varetaget af en gruppe forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Det afdækker spørgsmålet om, hvordan børnene ser ud til at have sociale relationer på de skoler, der er involveret i Københavnermodellen. Rapporten belyser spørgsmålet ud fra en række forskellige analyser baseret på forskelligt datamateriale. I rapporten er der viden at hente om, hvordan Københavnermodellen erfares af elever og integrationsvejledere, som løsning på de mål politikerne har opsat. Den rummer også viden om hvilke udfordringer, der opstår qua de politiske løsninger, der er blevet sat i værk i København.
Socialpædagogik i botilbud for voksne med varig nedsat psykisk funktionsevne
Igennem de seneste år har forholdene for voksne udviklingshæmmede på en række bosteder været i fokus i medierne. Men hvad er egentlig realiteterne og hverdagen på de fleste bosteder i Danmark, hvordan agerer personalet, og hvilke udfordringer står de overfor?Det kortlægges udgivelsesserien ”Socialpædagogik og botilbud for voksne med udviklingshæmning”, en serie af E-bøger udgivet af forskningsprogrammet SILO. Serien giver et andet billede end de dramatiske enkelthistorier, som normalt rammer medierne.Forfatterne er forskere tilknyttet projektet 'Socialpædagogisk faglighed og voksne med psykisk/fysisk handicap' under forskningsprogrammet ’Social‐ og specialpædagogik, inklusion og ledelse af organisationer’ (SILO) ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Der er tale om den største samlede forskningsbaserede kortlægning af forholdene på landets bosteder efter servicelovens vedtagelse i 1998
Evaluering av det Nasjonale kvalitetsvurderingssystemet for grunnopplæringen
Nasjonalt kvalitetsvurderingssystem for grunnopplæringen (NKVS) ble vedtatt i 2003. Målet med NKVS er å bidra til kvalitetsutvikling, åpenhet, og dialog om skolens virksomhet, samt gi beslutningsgrunnlag basert på dokumentert kunnskap og gi grunnlag for lokal kvalitetsvurdering og kvalitetsutvikling. NKVS består av ulike elementer som skal framskaffe den kunnskapen som utviklingsarbeidet , styringen og dialogen skal hvile på. De viktigste er nasjonale prøver, kartleggingsprøver, eksamensresultater, brukerundersøkelser, internasjonale undersøkelser, statlig tilsyn, samt nettportalen Skoleporten der data om skolen offentliggjøres. Evalueringen legger til grunn et systemperspektiv der de ulike elementene, konstruksjonen, implementeringen og bruken av dem ses i sammenheng. Evalueringens hovedspørsmål er Har man lykkes i å identifisere de data som er nødvendig for å skape et system som gir en adekvat kvalitetssikring? Stimulerer kvalitetsvurderingen den kommunikasjonen som vil være sentral for å skape kvalitetsutvikling
MEASURING CIVIC ASPECTS ON CLASS LEVEL-FROM THE INDIVIDUAL STUDENT LEVEL TO CLASS LEVEL USING SIX NEW SCALES
This paper presents analyses based on class level and defines six new scales based in part on selected items from the international pool of items and, in part on items from a Danish national option consisting of supplementary items of particular interest. Items from the six scales were subject to validity tests similar to those for international CIVIC scales. It is shown how these six scales effectively contribute new information in relation to the international CIVIC scales. The aim is to construct new scales with outcomes closely related to the class level of analysis, and it is demonstrated how six-dimensional profiles erable classification of the classes into distinct categories. In fact, the use of a simple mathematical distance measure in the six-dimensional space immediately isolates two opposite and extreme profiles, which can both be straightforwardly interpreted as reasoned pictures of well known class characteristics. Other class profiles lie between these extremities as other combinations across the six scales. The profiles may be analyzed further by relating either of the two extremities to other characteristics of the class, like ratio of boys to girls and type of school