Systemarkitektur for trafikinformatik

Der ofres i disse år store summer på udvikling af en systemarkitektur for trafikinformatik sy-stemer. Udviklingen foregår både inden for og uden for Europa og både i privat og i offentligt regi. Mange aktiviteter er parallelle og i flere tilfælde i direkte modstrid med hinanden. Dette paper vil forsøge at dykke ned i begrebet systemarkitektur for at undersøge hvad der ligger bag begrebet, hvorfor det er interessant, hvad det kan føre til, hvad mangel på systemarkitektur kan føre til og sluttelig se på et konkret systemarkitektur udviklingsprojekt, nemlig det amerikanske. Desuden vil der blive trukket linier til de europæiske aktiviteter på området

Integrering av BIM och GIS med spatiala databaser : en prestandaanalys

Studien undersöker hur ritningar tillsammans med byggnadsinformationen som finns tillgänglig i BIM kan lagras i spatiala databaser för att upprätta inomhus-GIS över byggnaderna. Fokus ligger i att utreda databasernas roll i ett sådant GIS och avgöra vilka faktorer som har störst inverkan på systemets prestanda. Olika spatiala indexeringsmetoder jämförs, testas och utvärderas utifrån studiens förutsättningar

Utfordringer ved virksomhetsarkitektur : en case-studie i National Oilwell Varco

Masteroppgave informasjonssystemer IS501 - Universitetet i Agder 2017Konfidensiell til / confidential until 01-07-202

National arkivering af e-tidsskrifter og e-bøger i Danmark - nu eller aldrig?

De senere år har der været arbejdet intensivt med permanent adgang og adgang ved opsigelser til elektroniske tidsskrifter og bøger. Der er set på løsninger, rettigheder, forhandlet med forlag, været dialog med udlandet m.m. Nu nærmer det sig, at vi efter 20 år med elektroniske tidsskrifter kan træffe en beslutning om ”go” eller ”no go” til en national arkiveringsløsning i Danmark

Teknisk gjeld - en taus trussel : En kvalitativ studie av teknisk gjeld i en organisasjons systemportefølje i møte med digital transformasjon

Teknisk gjeld har blitt en utbredt problemstilling i de aller fleste organisasjoner. Til tross for at gjelden innebærer dyre erkjennelser, har det vært overraskende lite forskning rundt tematikken. Først når gjelden kommer til syne i møte med digital transformasjon, blir organisasjoner tvunget til å adressere den. I skyggen av digitaliseringsarbeid, utgjør teknisk gjeld en underliggende årsak til og konsekvens av transformasjonene. Digital transformasjon utgjør derfor et viktig tema, i forståelsen av hvordan teknisk gjeld blir til. I denne studien har vi undersøkt hvordan teknisk gjeld påvirker en organisasjons systemportefølje, i møte med digital transformasjon. Vi har undersøkt hvordan komponentene i systemporteføljen både påvirker og påvirkes av teknisk gjeld, med nyansert virkning. Studien er gjennomført som en kvalitativ singel case-studie, med et anonymisert renovasjonsselskap som analyseobjekt. Forskningstilnærmingen er induktiv, med et eksplorerende design. I caseorganisasjonen ble det gjennomført semistrukturerte dybdeintervju av personer på tvers av organisasjonens selskaper, på ulike hierarkinivå. I tillegg intervjuet vi en ekstern konsulent med ekspertise på området. Slik kunne vi sikre et bredt datagrunnlag, med ulike synsmåter og perspektiver. Vi har også fått tilgang på organisasjons- og arbeidsdokumenter, som trekkes inn underveis. Det fremkommer i studien at litteraturen i stor grad understøtter funnene våre. Imidlertid savner vi mer dybde og helhet i forskningen, for å kunne befeste kunnskapen ytterligere. I studien har vi funnet at teknisk gjeld innskrenker det teknologiske mulighetsrommet i systemporteføljen. Gjelden stipulerer begrensninger i systemporteføljen, hvilket bremser utviklingstakten og svekker innovasjonsevnen til en organisasjon, i møte med digital transformasjon. Videre har vi identifisert at langsiktige effektiviseringsgevinster går på bekostning av kortsiktige systemløsninger, som omsider viser seg å være betydelig mer kostbart. Gjelden resulterer i suboptimale løsninger, hvilket kommer til utrykk i form av begrenset bruk av tjenesterettet teknologi. Avslutningsvis, belyser vi at organisasjoner er avhengig av at ledelsen ser og forstår endringsbehovet, for at de skal kunne lykkes med implementeringen av de teknologiske endringene som kommer. Tilfredsstillelse av forretningsbehov blir utfordrende med en manglende bevissthet til teknisk gjeld.nhhma

Hva arbeider tidligere IT-studenter ved Høgskolen i Østfold med, og hvor relevant har utdanningen deres vært for nåværende jobbsituasjon?

Artikkelen beskriver resultatene fra en undersøkelse som er gjort våren 2017 blant IT-studentene som avsluttet ved Høgskolen i Østfold 2011-2016. Temaene som ble tatt opp omfattet • søkeprosessen/hvordan og hvor raskt studentene fikk jobb • jobbinnhold / hva arbeider de tidligere studentene med • sammenhengen mellom studier og jobbinnhold • for de studentene som ikke fullførte: hva var årsaken til at de ikke fullførte IT-studiet. Undersøkelsen har både en kvantitativ del og en kvalitativ del. Metodisk bygger den både på kategoriseringer som er gjort fra en av bransjeforeningene (IKT-Norge) og på ulike studentundersøkelser (NOKUT, NIFU), og det gjøres en kort sammenligning med disse. Det er også gjort andre metodiske grep som beskrives. Undersøkelsen viser at de aller fleste som svarte fikk jobb fort (0-3 måneder). Funnene indikerer dermed studiets relevans for senere jobbsituasjon. Svarene viser en sterk sammenheng mellom HiØs studier og de ulike fagområdene som respondentene jobber med. Ser vi på de ulike fagområdene innen IT, uavhengig av retning, scorer programmering, databaser og prosjektarbeide/ledelse høyest, men også systemarkitektur, support og systemdrift. De 4 IT-Bachelor-studiene som studeres har en faglig bredde, fra vekt på IT-teknisk via programmering til IT-organisasjon og næringsliv og medieproduksjon. Vi finner et klart samsvar mellom de ulike studiene og hvilke typer IT-jobber som studentene får etterpå. Generelt viser funnene også at studiene var «Litt relevant» eller «Svært relevant» (de to høyeste kategoriene, som til sammen hadde 78%, likt fordelt mellom disse to). Tilsvarende studeres relevans av enkeltfag, både direkte nyttig og nyttig som bakgrunn. For de som ikke fullførte, ser vi at det for de fleste var personlige grunner som var den viktigste årsaken til at de avsluttet studiet underveis. Totalt sett gir resultatene ny innsikt i sammenhengen mellom IT-studier og jobbinnhold, noe som kan være nyttig både for høgskoler/universiteter og for arbeidsliv.publishedVersio

IT-arkitektur for rejseplanlæggere

Både på europæisk, nordisk og dansk plan arbejdes der i disse år ihærdigt med at etablere bedre informations systemer for trafikanter. De første systemer dukkede op indenfor booking til flyrejser, og var primært rettet mod flyselskaber og rejsebureauer, men med Internettets fremkomst er systemerne i langt højere grad blevet rettet mod slutbrugerne. I første omgang var der primært tale om helt passive informationssystemer, men efterhånden er der indbygget stor interaktivitet som i langt højere grad end tidligere rammer brugernes behov for præcis og hurtig information. I nogle tilfælde kan systemerne endda komme tæt på en fuld billetudstedelse. En fortsat forbedring og udbygning af de slutbrugerorienterede trafikinformationssystemer kræver yderligere integration af data fra flere lande, fra flere trafikformer og samtidigt skal disse data hele tiden være fuldt opdaterede og korrekte, og i mange tilfælde endda i realtid. Kravene til data kvalitet stiller store krav til valg af arkitektur for de bagved liggende systemer. Vælges centralt baserede arkitekturer skal centrale data hurtigt kunne fødes ind i et centralt system, hvilket normalt er temmeligt dyrt. Vælges en decentralt baseret løsning, skal systemerne kunne kommunikere med effektive protokoller, hvilket også er en omkostning. Diskussionerne omkring valg af arkitektur har de senere år været ret centrale og i nogle tilfælde begrænsende for udviklingen. Håbet med dette indlæg er at bringe mere klarhed til debatten uden at det skal blive en teknisk diskussion for en begrænset kreds. Denne artikel er blandt andet baseret på flere års analysearbejde gennem EU projektet EU- SPIRIT, hvor der med udgangspunkt i et ønske om at integrere kollektiv transportinformation på tværs af landegrænser også blev gjort mange overvejelser om integration af andre transportformer og andre informationstyper. Dertil er præsentationen baseret på en foranalyse udarbejdet for Nordisk Ministerråd omkring eksistensen af rejseplanlæggere i Norden, suppleret med forslag til det videre arbejde på området. Endeligt er artiklen baseret på en brugerundersøgelse for Nordisk Ministerråd baseret på udarbejdelse af en prototype på en Nordisk Multimodal miljøvenlig rejseplanlægger. Denne brugerundersøgelse blev afsluttet ultimo 2002