Creativity and Information Systems in a Hypercompetitive Environment: A Literature Review

In today’s hypercompetitive environment in which markets change rapidly and competitive advantages are difficult to sustain, companies are forced to innovate and identify new business opportunities. However, innovation requires ingenuity and creativity. Product and service development depends on the creativity of employees, but harvesting and bringing novel ideas to fruition is often a chaotic process, which underscores the importance of creativity management within organizations. In this article, we review the literature on creativity in an effort to summarize state-of-the-art knowledge on how to stimulate creativity and spur innovation in modern organizations. For that purpose, we use Rhodes’ 4-Ps model (1961) distinguishing between creative environments (called press), people, products, and processes. Through a review of 110 journals on the AIS journal list, this article offers insights―based on eighty-eight articles―into how creativity can be stimulated and supported by attending to each of these components. The literature teaches us how to utilize, evaluate, and strategize about creativity in organizational settings. Managers are advised to advance creativity and ideation processes, for example by building virtual environments that strengthen collaboration and creativity across organizational boundaries. Researchers are encouraged to investigate the relationship between strategy and information systems (IS) usage in fostering creativity

A practical idea creation, capture and management framework for innovation

University of Technology, Sydney. Faculty of Engineering and Information Technology.Innovation is an activity essential to the success of individuals, organizations and wider society. Idea creation, capture and management account for a significant part of the innovation process, and yet have been widely disregarded by individuals, organizations and society. A small (and growing) number of individuals and organizations have begun to realize this and have moved to implement innovation frameworks in their own contexts. These tools and previous work address innovation from an organizational standpoint. However, it is individuals that initiate, create, cultivate and implement ideas. This thesis proposes a research-based framework that supports innovation which is instigated and driven by individuals. The key objective is to provide methods for structuring and sharing ideas, thus supporting innovators and driving the innovation process. The thesis develops the framework through analysis of existing tools, as well as a qualitative and quantitative analysis of innovator’s practices and mindset. In summary, this thesis presents a new paradigm of mobile open innovation that allows individuals to share and pursue their ideas with greater efficiency and ease. This new perspective in conjunction with the framework improves innovation practice and benefits the productivity of organizations and the world

DISCUSSION ON THE TERMS OF IDEA MANAGAMENT AND IDEA MANAGAMENT SYSTEMS

Although idea management (IM) and idea management systems (IMS) and related topics have been researched since 1982 and IM itself is as old as the first ideas, authors in previous research specified 18 research gaps in literature about IM and one of the most important that there is no united view on the terms IM and IMS and there are no specialized researches about these terms, as well, in the literature of IM they are not board discussed. Purpose of the research is to discuss and create definitions of terms IM and IMS using the reviewed literature. Research object: literature on IM and IMS. Research subject: terms of IM and IMS. Main research method – literature review. Data collected from 70 sources, including scientific publications, conference proceedings, books, white papers etc. published over the last 33 years, i.e., from January 1982 to February 2015, in all research fields. The research highlights that in the literature there are wide variety of the definitions of terms IM and IMS. The results of the research revealed that definitions of IM have not fundamentally changed over the time, but the definitions of IMS have transformed from “passive” to “active” IMS in millennium. The object of these definitions more often are described as systematic and manageable. Results probe that IM could be defined as – systematic, manageable process of idea generation, evaluation and development, but the IMS as a tool, tool kit or complex system which provides systematic, manageable process of idea generation, evaluation and development. The intensity of IM and IMS researches varies by region, but there are no major regional differences in defying the terms.KEYWORDS: Idea management, Idea management systems, Discussion, Literature review.JEL CODE: M190; M150; M11

DR3 og det kreative pres

I denne afhandling undersøger jeg, hvilke strategiske tiltag tv-kanalen DR3 anvender for at tiltrække sin målgruppe (15-39 år), hvilken rolle digitalisering og idéudvikling spiller i kanalens tv-produktion, og hvilke forståelser af kreative processer kanalens ansatte benytter sig af. Motivationen bag afhandlingen er, at unge danskere i stigende grad forlader flow-tv-seningen til fordel for streaming, hvilket udgør et problem for bredden i DR’s public service-mandat, og digitaliseringen af tv-mediet kalder således på nye løsninger og nye kompetencer i tv-branchen. DR3’s løsning har derfor været at forsøge at appellere til målgruppen ved at eksperimentere med programmer og indhold til digitale platforme.I denne sammenhæng har jeg interesseret mig for, hvad DR3’s kanalstrategi reelt set er, og i hvilken grad denne strategi skaber et kreativt pres, som påvirker kanalens programproduktion og idéudvikling. For at undersøge dette empirisk har jeg i perioden 2016-2019 foretaget en række kvalitative forskningsinterviews med redaktører og freelancere på DR3 og DR Ung, lavet etnografiske observationer af DR3/DR Ungs idéudviklingsprocesser og lavet en kvantitativ indholdsanalyse af DR3’s programudbud fra 2013-2017.Teoretisk set trækker afhandlingen på forskning i henholdsvis tv-produktion og kreativitet, og undervejs giver den sit bud på, hvordan disse to teoriområder kan kombineres, hvordan undersøgelser af kreativitet i tv-produktion kan konceptualiseres og operationaliseres i konkrete analyser, og hvordan et fokus på kreativitet kræver en række metodiske overvejelser. Grundet en mangel på teorier om kreativitet i tv har jeg inddraget kreativitetsforståelser fra andre teorifelter, og særligt den socialkonstruktivistiske tilgang til kreativitet som fænomen samt en række teorier om idéudvikling og gatekeepere har været nyttige analyseværktøjer.På grund af afhandlingens artikelbaserede format består den af fire produktionsanalytiske artikler om henholdsvis DR3’s kanalstrategi, produktionen af DR3-serien Anton 90, tilgangen til ungdomsfiktion hos DR3 og DR Ung samt brugen af forskellige evalueringsregimer i deres idéudviklingsprocesser. Analyserne påviser blandt andet, hvordan DR3 har udviklet sig og ændret sin kanalstrategi siden kanalens opstart i 2013, men også kontinuiteten i kanalens programproduktion, og hvordan kanalen kontinuerligt har leveret nye programkoncepter inden for nogle specifikke genrer og forsøgt at lave unikt public service-indhold til målgruppen.Afhandlingen bidrager samlet set med at tydeliggøre, hvordan tv-programmers kreative værdi er et ustabilt fænomen, og hvordan kreativitet i tv-produktion er et komplekst samspil mellem forskellige sociale mekanismer, hvor gatekeepende redaktører i DR3 og DR Ung spiller en vigtig rolle i evalueringen af, hvilke produkter og idéer der er ”kreative”. I DR3’s tilfælde sætter intentionen om at ville eksperimentere udviklerne under et kreativt pres, fordi de er vant til at navigere efter de gatekeepende redaktørers præferencer, som pludseligt tilsidesættes, når redaktørerne beder om eksperimentelle idéer. Dermed peger konklusionen på, hvordan det kreative pres kan være resultatet af en spænding eller antitese mellem branding (genkendelighed) og kreativitet (nyskabelse), som kanalen skal prioritere imellem. Hermed kan afhandlingen konkludere, at der er et kreativt pres til stede i idéudviklingen, som er præget af kanalens intention om at eksperimentere, af et simplicitetsregime i udviklingsprocessen, af en lav succesrate for nye idéer samt af ændrede markedsvilkår som en konsekvens af tv-mediets digitale forandringsproces. Min afhandling udfordrer dermed visse forestillinger om autonomi i medieindustrier og fremhæver, hvordan kreativitet ikke kun kan beskrives som en positiv og mystisk skabelseskraft, men at det også kan fungere som et pres i produktionsprocesser, og at disse resultater kalder på flere empiriske undersøgelser af idéudvikling og kreativitet i tv-produktion

Étude de l'utilisation de logiciels de communication, de partage et de conception pour la réalisation de travail collaboratif à distance

Le travail collaboratif assisté par ordinateur -- Présentation des acteurs et définitions des termes -- Présentation du domaine de recherche -- Impacts des outils de collaboration sur les acteurs -- Classification des outils de collaboration -- Présentation d'études portant sur la réalisation de tâches collaboratives et sur des environnements de travail collaboratif -- Présentation des besoins et des exigences fonctionnelles et définition de l'environnement de travail collaboratif -- Présentation des besoins -- Présentation des exigences fonctionnelles -- Choix des composantes de l'environnement -- Présentation du collecticiel sélectionné : Vyew -- Méthodologie d'évaluation de l'environnement de travail collaboratif -- Présentation de l'approche méthodologique -- Recrutement des sujets et formation des groupes de travail -- Procédure expérimentale -- Méthodes d'observation et données recueillies -- Présentation des groupes et des tâches expérimentales -- Présentation des résultats de l'expérience sur le travail collaboratif -- Durée des sessions et problèmes rencontrés -- Matériel -- Collecticiel -- Satisfaction -- Performance des sujets et de l'environnement -- Expression et compréhension des idées