TRO OG EKSISTENTIELT VELBEFINDENDE BLANDT KRÆFTPATIENTER

En kræftdiagnose vil som regel have negativ indvirkning på patienters psykologiske og sociale velbefindende. Religiøsitet eller spiritualitet kan tænkes at være en måde, kræftsygdommen søges håndteret på, og eksistentielt velbefindende er blevet positivt forbundet med psykologisk, socialt og fysisk velbefindende samt med oplevelsen af global livskvalitet. Undersøgelser peger på, at der forekommer religiøse og spirituelle behov både blandt kræftpatienter internationalt og i Danmark, der ikke imødekommes. Selvom resultater af nogle undersøgelser kunne indikere, at religiøsitet/spiritualitet kan have indflydelse på fysiologiske processer af betydning for kræft, er det fortsat uafklaret, om religiøse/spirituelle faktorer har indflydelse på overlevelse og/eller kræftsygdomsforløb. Der er brug for yderligere undersøgelser for at afklare, på hvilken måde religiøs/ spirituel mestring kan have gavnlig indvirkning for kræftpatienter ikke mindst i et sekulært samfund som det danske

Rethinking Dwelling and Building

The German philosopher Martin Heidegger’s seminal essay “Building, Dwelling, Thinking”, published in 1954, is one of the texts which has had most influence on architectural thinking in the second half of 20th and early 21st century. What much of modern and postmodern architectural thinking extracts from Heidegger’s text and revolves around is the understanding of building and dwelling as more or less abstract forms of being without taking into account the people inhabiting space. In these traditions little has been said about what the Danish architect Jørn Utzon adds to the term “being” and announces as the most important aspect of architecture: Well-being understood as human well-being. The present paper means to re-interpret Heidegger’s text critically in order to rethink dwelling and building within an architectural context, presenting Jørn Utzon’s work and thinking as a lifelong search for the architecture of well-being

Kortlægning af og virkemidler for støj i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har gennemført en kortlægning af støj og luftforurening i Region Hovedstaden samt opstillet et virkemiddelkatalog for reduktion af støj og luftforurening. Projektet har været ledet af COWI A/S, som har gennemført projektets støjdel, mens DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har stået for luftdelen. Følgende artikel beskriver kun støjdelen, som er afrapporteret i en kortlægningsrapport (Jensen et al., 2018a) og i en rapport om virkemiddelkatalog (Jensen et al., 2018b).Antallet af boliger og personer påvirket af støj er kortlagt på et overordnet strategisk niveau, idet formålet med undersøgelsen primært er, at fastlægge den relative forskel i antallet af støjbelastede boliger i år 2025 i forhold til år 2014, samt at belyse de heraf afledte helbredseffekter og økonomiske omkostninger.Undersøgelsen har omfattet alle kommuner i Region Hovedstaden bortset fra Bornholm

Manual til Koliv 100

Udgangspunktet for vurderingen af køernes velfærd omfatter tre hovedområder: Køernes mulighed for ’naturlighed’. Fx lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt og mulighed for fri bevægelse, blandt andet i forbindelse med kælvning. Menneskets omsorg og pasning (at de overvåger dyrene godt og griber hurtigt og konsekvent ind, når det er nødvendigt og relevant). Køernes fremtoning og hvordan de reagerer på de påvirkninger, som deres daglige omgivelser giver dem. En velfærdsvurdering vil være et meget brugbart redskab i rådgivningen, og derfor vil det være oplagt, at dyrlægen eller konsulenten laver en velfærdsvurdering. En rådgiver ser også besætningen udefra og kan bedømme den mest objektivt. Landmanden selv kan også lave den, eller landmandens kolleger, f.eks. i en staldskole, hvor hver landmand laver en vurdering hos en af de andre i gruppen. Derimod er velfærdsvurderingen ikke tænkt som et redskab til økologi-godkendelse eller kontrol. Det er den for omfattende til, og desuden er den delvist baseret på ærlige oplysninger fra landmanden. Hvis man skal rådgives eller diskutere sin besætning, vil man komme med ærlige svar. Men hvis man står og er bange for, om økologi-godkendelsen kan ryge pga. et ærligt svar, er det spild af tid at lave en velfærdsvurdering, for så vil den hverken vise, hvad der er rigtigt, eller vise hvilke veje, der kan være for forbedringer. Velfærdsvurderingen kan gennemføres på halvanden time for hele ko-gruppen i en besætning. Det gør, at det er realistisk at anvende den for eksempel en gang om året i forbindelse med anden rådgivning på bedriften, og/eller for at vurdere om man er kommet nærmere sine mål. Koliv 100 er delvist en videreførelse af arbejdet med Kalveliv 100, hvor vi gik gennem en lang proces med inddragelse af tanker om, hvad velfærd i en økologisk besætning egentlig er. Resultaterne af disse diskussioner brugte vi også ved det indledende arbejde med Koliv 100. I et par workshops med deltagelse af en række erfarne kvægdyrlæger, kvægbrugsrådgivere, økologikontrollører og økologiske landmænd diskuterede og afprøvede vi flere forskellige versioner af denne velfærdsvurdering. Den indbyrdes vægtning mellem parametrene er blandt andet diskuteret af denne gruppe. Koliv 100 er stadig under udvikling, og vi håber på muligheder på at forbedre den, når der er flere erfaringer med brugen af den, og i takt med at der kommer ny viden