N.F.S Grundtvig and Nationalism in Wales

N.F.S. Grundtvig og den nationale bevægelse i WalesAf A.M. AllchinUdviklingen i Europa gennem de seneste år har gjort det til en vigtig opgave at tage Grundtvigs tanker om det folkelige og nationale op til fornyet overvejelse og at inddrage nye synsvinkler for at opnå. en skånsom vurdering. I denne artikel har forfatteren fremlagt et materiale fra Wales til brug for sådanne overvejelser.Det engelske sprogs dominerende indflydelse og - i større eller mindre sammenh.ng hermed - den amerikanske mediekulturs næsten monopolagtige dominans har bevirket en særlig form for internationalisering i sproglig, kulturel og politisk henseende. Hvis målestokken for en vurdering af det nationale udelukkende hentes fra sådanne aspekter af internationalt samkvem, vil resultatet let blive ringeagt for lokalsamfundene, idet disse har som deres fremmeste opgave at værne om deres historiske arv. Resultatet kan også. blive manglende forståelse for etnisk-nationale mindretal eller foragt for regionernes bestræbelse på at st. vagt om deres lokale særpræg.Ganske vist har vi gennem de seneste år tillige kunnet observere en kraftig modreaktion imod .de stores. overherredømme; men det er dog fortsat en væsentlig opgave at s.ge klarhed om balanceforholdet mellem internationalt fællesskab og de ’små lokale’ enheder med deres religiøse, sproglige, kulturelle og politiske egenart. Som en supplerende indfaldsvinkel for en afvejning af dette forhold kan det lønne sig at betragte den nationale selvstændighedsbevægelse i Wales, og en udtømmende forståelse heraf forudsætter, at inspirationen fra Grundtvig og den danske højskolebevægelse bliver taget med i betragtning.Som en parallel til denne inddragelse af Wales og den truede walisiske folkekultur peger forfatteren på Anders Pontoppidan Thyssens pionerarbejde om Haderslev Stifts historie. (Artiklen er en bearbejdelse af et foredrag, der blev holdt ved et symposium arrangeret i anledning af AP. Thyssens 70-.rs dag i 1991).Den walisiske politiker og skuespilforfatter, John Saunders Lewis (1893-1985) giver i et af sine skuespil et levende og morsomt billede af, hvorledes indflydelsen fra Grundtvigs tanker på den walisiske stræben efter kulturel og politisk selvstændighed har udfoldet sig. Imidlertid er det ikke Lewis, der først blev opmærksom på Grundtvig, men derimod David James Davies (1893-1956). Denne var i 1920’rne på flere ophold ved danske højskoler og modtog herfra en inspiration, der fik afgørende betydning for hans indsats for den nationale selvstændighedsbevægelse i Wales. Davies’ idealer undergik en kraftig forvandling efter mødet med de grundtvigske tanker. Mens han i sin ungdom havde været påvirket af en benhård kommunisme og været overbevist om, at en socialistisk planøkonomi var den eneste mulige vej til retfærdighed i samfundet, blev han efter besøgene på de danske højskoler ført ind på en kurs, der snarere var orienteret ud fra samtalens nødvendighed og individernes vilje til indsats.Ganske vist bevarede Davies hele sit liv en social indignation og en visionær lidenskab, men den blev nu afstemt af, at han samtidig betonede de muligheder, der l. i andelstanken. Under et af sine ophold i Danmark midte Davies en ung irsk kvinde, Noelle French, der senere blev hans hustru. De blev begge forgrundsskikkelser i kampen for at vinde forståelse for Grundtvigs tanker i Wales.Noelle Davies forfattede flere skrifter, der fremdeles m. betragtes som værdifulde og læseværdige fremstillinger af Grundtvigs overvejelser om livsoplysning. Noelle Davies havde endvidere gennem mange år nær tilknytning til Grundtvig-Selskabet og forfattede bl.a. de engelske resuméer til årbogen. AM. Allchin går i sin artikel desuden ind på hovedpersonernes religi.se overbevisning og deres konfessionelle ståsted. Mens Saunders Lewis blev katolik og lod sig inspirere af den franske filosof Jacques Maritain, var Davies protestant og frikirkeligt orienteret. Davies’ antiklerikale grundholdning rummer utvivlsomt lighedstræk med sider af de folkelige vækkelser i Danmark, men han havde dog også. en udtalt kærlighed til gudstjenesten, i særdeleshed den metodistiske tradition, der i det hele taget har spillet en afgørende rolle i Wales frem til i dag.Spørgsmålet melder sig da, om ikke Grundtvigs tanker også. i fremtiden vil kunne øve indflydelse i Wales? Hidtil har der kun været tale om ganske sporadiske ansatser, men maske kan det betragtes som opmuntrende tegn, at der gennem de seneste år er foreg.et en udvikling henimod flere institutioner i selvstændigt walisisk regi, både inden for kirke, kultur og samfundsliv

The Sacred Core of Wisdom of Another Culture

Den hellige kerne af visdom af en anden kultur. Steven M. Borish: De levendes land: Den danske folkehøjskole og Danmarks antivoldige vej til modernisering. Blue Dolphin Publishing: Nevada City (California), 1991, xxxiii og 488pp.Anmeldt af A.M. Allchin

A comparison between primary grasslands and abandoned quarries of the magnesian limestone, county Durham, with special reference to scrub invasion

Seven grassland Sites of Special Scientific Interest on the Magnesian Limestone of County Durham were botanically surveyed using the methodology of the National Vegetation Classification. Both primary grasslands and grassland developed in abandoned quarries were included, but the sampling was limited to open calcicolous grassland and scrub-invaded grassland, with areas of impenetrable scrub and woodland being avoided. Characteristic of these grasslands is blue moor grass, Sesleria albicans, which reaches its southern lowland limit in County Durham. The results were analysed using multivariate techniques to reveal patterns in community composition and possible environmental factors causing this variation. Six main communities are described, comprising both grassland and scrub vegetation. A successional sequence linking these communities and their sub-communities is postulated. It is suggested that abandoned quarries are floristically different from primary grasslands, but may achieve similarity in time if there is a nearby seed source of S. albicans. Scrub invasion, mainly by hawthorn, Crataegus monogyna, is ubiquitous in both the primary and secondary grasslands and presents the major threat to the integrity of the limestone flora. The botanical survey reveals a significant change to the flora under scrub, with some of the low-growing calcicoles being partially replaced by tall nutrient-demanding grasses and herbaceous species. However, the invasion of willow (Salix spp.) at one of the abandoned quarries has had negligible impact on the ground flora. The two most common scrub species, hawthorn and dog rose (Rosa canina agg.) appear to have more influence on the ground flora than any other species. It is suggested that the age of these species is more important than density in altering the ground flora. The results of this investigation have been used to make tentative suggestions for management of the sites

Grundtvig og Oxforderne

Grundtvig and the oxfordsHelge Grell: Grundtvig and the Oxfords. Grundtvigs meeting with the Oxford movement and its meaning for his authorship. Center for Grundtvig-studier, Aarhus Universitetsforlag 1995. 132 s. Kr. 178.By A. M. Allchi

Grundtvig’s Vartov Sermons: An appreciation

Grundtvigs Vartov prædikener: En påskønnelseAf A. M. Allchi

Regin Prenter: A personal Tribute

Regin Prenter. En personlig mindeudtalelseAM. Allchin fremhæver i sin nekrolog, hvorledes Regin Prenter var dansk, luthersk teolog, og i .t hermed, uden at der opstod nogen skurrende modsætning, en økumenisk vidtfavnende teolog. Prenter udtrykte i sine afhandlinger med den for ham særegne klarhed synspunkter, der var tro mod hans eget konfessionelle udgangspunkt, og som på samme tid røbede fundamentalt slægtskab med grundtræk fra andre konfessionstraditioner. Dette falder f.eks. i øjnene, når man sammenligner Prenters grundtanker med træk fra den østligeortodokse og den anglikanske kirke (F.D. Maurice og M. Ramsey). Prenters behandling af offermotivet i nadveren fremhæves som et af de mest bemærkelsesværdige eksempler i s. henseende, fremstillet bl.a. i den monumentale lærebog i dogmatik .Skabelse og Genlæsning..Dr. Allchin omtaler endvidere Prenters livslange, personlige forbindelser med England. De begyndte s. tidligt som i 1929, da en gruppe danske teologistuderende (grundlæggerne af Teologisk Oratorium) besøgte det anglikanske klosterfællesskab i Kelham. De fortsattes i 1935, hvor han opholdt sig i Lincoln og knyttede venskab med Michael Ramsey; og de blev videreført indtil de allerseneste år, hvilket Allchin selv havde lejlighed til at drøfte i samtaler med Prenter.Til sidst vises med to teksteksempler fra Prenters sene arbejder, en prædiken fra 1983 og bogen Guds virkelighed., hvordan der hos Prenter bestandig fandtes en liturgisk dimension, der vidnede om sammenhængen mellem bønspraksis og dogmatik, gudstjenestelig lovprisning og teologisk refleksion.Arthur Macdonald Allchi

National Identity

National identitet og internationalt fællesskabAf Arthur Macdonald AllchinI sin redegørelse inddrager Allchin personligt farvede betragtninger over, hvad han som englænder har lært ved at stifte bekendtskab med Grundtvig og hans betydning for Danmark i historie og nutid. I fortsættelsen skitserer Allchin, hvordan vigtige perspektiver hos Grundtvig først bliver anskuet i deres virkelige rækkevidde, nr. deres aktuelle relevans langt ud over Danmarks grænser bliver taget med i betragtning.Alt for ofte har det været således, at 'national identitet' er blevet anskuet som et sæt af værdier, der ligger i strid med det pågældende lands plads i det internationale fællesskab. For Grundtvig var det ikke således. Selv om han undertiden kunne give anledning til nationalistiske forestillinger og også. siden hen er blevet brugt i samme retning, var Grundtvigs egentlige overbevisning knyttet til, at han forstod sig selv og sin virksomhed inden for danskhedens rammer og p. samme tid understregede Danmarks plads i universalhistorien. Således var han alt andet end isolationist.Grundtvigs forståelse af national identitet bygger på tre ting: et folk, der bebor et afgrænset geografisk omr.de, som endvidere har et modersmål og en digtning, og som endelig har en fælles historisk arv.De indsigter, der rummes heri, har på afgørende punkter relevans i lyset af dagens internationale situation. Men netop ved at gennemføre en afbalanceret vurdering af Grundtvigs tanker, kan vi opnå et frugtbart grundlag for bestræbelser, der rækker fra kultur- og samfundspolitik til undervisning, fra kirkeliv og teologi til bestræbelserne p. at virkeligg.re en højere grad af fællesskab mellem kristenhedens kirkesamfund.Med denne omfattende målsætning som sin ledetråd udtrykker Allchin for sit eget vedkommende taknemmelighed over at kunne deltage i et samarbejde med kolleger fra Det teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet og i særdeleshed Center for Grundtvig Studier

Grundtvig and Coleridge: Heritage and Prophery

Grundtvig og Coleridge. Arv og profetiAf Arthur Macdonald AllchinTitlen på denne afhandling refererer til en artikel samling, der blev udgivet i 1993 under redaktion af Allchin med flere. I en række afhandlinger, der dækkede meget forskelligartede emner, var det sigtet at gennemføre en samtale mellem forskere fra England /USA og fra Danmark om »Grundtvig og den engelsk-sprogede verden«, jvf. Bogens undertitel. Med udgivelsen af bogen nåede de bestræbelser, der gennem hele Grundtvigselskabets levetid har kendetegnet udgivelsen af denne årbog, og som yderligere er blevet accentueret ved oprettelsen af Center for Grundtvig-studier ved Aarhus Universitet, et langt skridt videre. Sigtet er frem for alt at fremme studiet af Grundtvig i tværfagligt og i internationalt perspektiv.Disse synspunkter er blevet understøttet af A.M.Allchin, ligesom de helt og fuldt nyder tilslutning hos S. A. J.Bradley, en anden af de engelsk-sprogede Grundtvig-forskere, hvis indsats i det seneste tiår har tilført studiet af Grundtvig vigtige nye impulser. Med sin artikel i denne årgang ønsker Allchin således at fortsætte linjen fra sine efterhånden talrige artikler, hvoraf en del har været trykt i denne årbog, og fra sin bog »N.F.S. Grundtvig. An Introduction to his Life and Work«, en udgivelse der i sig selv er en milepæl. Det siger desuden noget om nærværende bidrag, at det i en tidligere skikkelse blev forelagt ved et seminar på Aarhus Universitet, arrangeret for at hædre Christian Thodberg, idet Allchin med glæde og eftertryk vedstår sin gæld til netop Thodbergs forskningsindsats.Hvad er da grundlaget for at sammenligne Grundtvig og Coleridge? De levede omtrent samtidigt (Coleridge fra 1772 til 1834). De var begge utroligt produktive, idet de efterlod sig et omfattende forfatterskab, hvoraf en del for begges vedkommende var utrykt. Begge har de i en eller anden forstand sammenhæng med den romantiske filosofi og digtning, omend der specielt på dette punkt viser sig at være betragtelige forskelle mellem den åndshistoriske tradition i England og Danmark. Begge var optaget af den fornyelse inden for tænkningen, som vi i dag i idehistorien plejer at kalde modemitetsfilosofien, dog uden at de af den grund vendte ryggen til kristendommen. I udgangspunktet indoptog begge i deres tænkning vigtige bestanddele fra den kristne troslære, samtidig med at de lige så fundamentalt lod sig inspirere af oplysnings/modernitetsfilosofi og romantik.Når vi ser på deres personligheder, viser der sig at være åbenbare forskelle, eftersom Coleridges livsforløb var præget af dybtgående personlige problemer. Hans kone kunne ikke udholde hans stært ekcentriske gemyt og hans labile sind. En medvirkende årsag til hans personlige problemer var også den kendsgerning, at han blev afhængig af opium. Hans misbrug blev så omfattende, at han måtte tage mod gæstfrihed og varig pleje hos et lægepar i London, hvor han fik pasning som en en delvist umyndig patient.Det har hele tiden været en anerkendt kendsgerning, at Coleridge var en stor digter og filosof, men det har i mindre grad været kendt, at kristendommen kom til at spille en stadig større rolle for ham i hans senere år. Nogle forskere har heri set et udtryk for en forfaldstendens i hans intellektuelle niveau, mens andre modsat har villet set den tiltagende indflydelse af kristne motiver som et lykkeligt udslag af en urolig og intellektuelt højt begavet tænkers erkendelseskamp.Netop med henvisning til det hermed angivne forhold går Allchin ind på to nyligt udgivne monografier, ligesom han henviser til David Jaspers bidrag til den ovenfor omtalte artikelsamling »Arv og profeti«.Med dette udgangspunkt mener Allchin, at der er grundlag for at anstille betragtninger om slægtskabet mellem de to tænkere. Begge var eksistentielle tænkere, og begge var fremragende talere, der kunne fastholde en forsamlings opmærksomhed. Ligheden viser sig desuden derved, at begge var tænkere, der var dybt engagerede i at analysere Immanuel Kants filosofi som en udfordring for deres egen tænkning, samtidig med at de som udtryksform betjente sig af en poetisk symbolverden ( poetic imagination).Endelig går Allchin ind på rækkevidden af det perspektiv, at Coleridge i sine senere år tilkendte tanken om kirken og dens ordning stadig større betydning. Med sådanne skitseagtige antydninger af et sammenligningsgrundlag mener Allchin samtidig at have angivet et grundlag, der har betydning langt ud over en historisk tilbageskuende analyse. Hos Grundtvig og Coleridge finder vi erkendelser, der har den største aktualitet, hvilket Allchin finder dokumenteret ved det overraskende forhold, at et uddannelsesprogram inden for De europæiske Fællesskaber fornylig er blevet navngivet som Grundtvig-programmet