DUT Guide on Supervision

The aim of this guide is to provide tips for supervisors on how to support students as active, independent and prepared participants who drive their own projects forward. It relates to supervision of projects at bachelor-, master- and PhD level. The underlying basis of the guide is twofold: 1) supervision is an increasingly complex activity that involves a demanding set of competences; 2) a good supervisor is a flexible supervisor who can adapt to different situations, student needs and levels of the curriculum

Udvikling af studerendes selvstændighed: Stilladsering i bachelorvejledning

I denne artikel undersøger vi hvordan studerendes selvstændighed kan opøves i forbindelse med opgaveskrivning. Vi tager afsæt i en teoretisk skelnen mellem selvstændighed i processen og i produktet og argumenterer for, at sidstnævnte kan og bør trænes undervejs i et opgaveforløb, så de studerende gradvist opnår øget sikkerhed i videnskabelige formidling. Datagrundlaget er en empirisk case, der indeholder dels en redegørelse for et konkret bacheloropgaveforløb på en samfundsvidenskabelig uddannelse, dels en analyse af forløbets resultater i form af skriftlige evalueringsdata, karakterdata og vejlederens egne observationer. Analysen viser, at vejledere kan fremme progression i studerendes selvstændighed gennem stilladsering, dvs. ved tidligt, gradvist og systematisk at indarbejde forskellige støttende aktiviteter som skriveøvelser, peer-feedback og kollektiv vejledning. Samlet skærper aktiviteterne de studerendes blik på videnskabelige genrekrav og afmonterer dermed meget af den usikkerhed, som de kan have omkring produktkravene til en selvstændig opgave. Resultatet er større mod på opgaveprocessen og højere kvalitet i de endelige produkter

Ph.d.-vejlederkurser i Danmark: Status på indhold og diskussion af kvalitet

I denne artikel kortlægger vi kompetenceudviklingsaktiviteter for ph.d.-vejledere i Danmark, hvilket ikke tidligere er gennemført systematisk. Syv ud af de otte danske universiteter udbød kompetence­udviklingsaktiviteter for ph.d.-vejledere. I alt identificerede vi 14 kurser/aktiviteter gennemført i 2015. Undersøgelsen er dels baseret på data fra en tematisk analyse af eksisterende kursusbeskrivelser og programmer, og dels på en spørgeskemaundersøgelse. Kortlægningen viser, at fire faglige temaer går igen i de fleste kurser; vejlederroller, relationer, understøttelse af den ph.d.-studerendes selvstændighed samt kommunikation. Kortlægningen diskuteres op imod international litteratur fra forskningsfeltet med særlig fokus på et australsk studie, hvor udbuddet af ph.d.-vejlederkurser kortlægges på otte store (forskningstunge) australske universiteter. Udbuddet i Danmark er forholdsvis ensartet sammenlignet med både Australien og aktiviteter rapporteret fra andre lande, hvor en større variation af formater er afprøvet, fx online kurser og uformelle læringscirkler. Herefter tages spørgsmålet om kvalitet i kompetenceudviklingsaktiviteterne op. Internationalt vurderes kvalitet i ph.d.-vejlederkurser på, hvorvidt det lykkes at få vejlederen til at reflektere over sin praksis. Vi har derfor valgt at diskutere kvalitet med udgangspunkt i Schön’s begreber om refleksion-over-praksis og refleksion-i-praksis (Schön, 1987). Målet er, at artiklen kan bruges af ph.d.-skoler og pædagogiske enheder til videreudvikling af deres udbud af kurser og andre initiativer målrettet ph.d.-vejledere

Hvad findes der af litteratur om vejledning? – Litteratursøgning med fokus på publicerede, evidensbaserede studier

Vejledningen i universitetsregi lever et usynligt liv. Den er ikke formelt beskrevet på universiteterne, og den foregår i det, som både vejledere og studerende opfatter som et intimt rum. Men hvad findes der egentlig af erfaringsbaseret litteratur på området? I denne artikel beskriver artiklens forfattere resultaterne af en litteratursøgning, som de har udført i danske,nordiske og internationale databaser

Studieplanlægning ved lægeuddannelserne

undersøgte lektorers og undervisningsansvarliges rolle i studieplanlægning ved de tre danske lægeuddannelser. Under individuelle og fokusgruppe-interviews pegede informanterne på studieleders helt centrale rolle og lektorers klart perifere rolle. Lektorernes deltagelse blev beskrevet som personafhængig, båret af ildsjælene. Denne artikel tilbyder et første empiriskgrundlag for at diskutere studieplanlægningspraksis

"Den varme stol". En model for peer-feedback i kollektiv vejledning

I artiklen præsenteres en model for, hvordan peer-feedback kan organiseres i kollektiv specialevejledning. Modellen betegnes “den varme stol” og er nytænkende, fordi den sætter fokus på den, der giver feedback, frem for den, der modtager feedback. Modellens centrale pædagogiske greb er dialog, hvorigennem vejlederen støtter den feedback-givende studerende i at udvikle kriterier for teksten med afsæt i læserbaseret feedback. Desuden gør vejlederen de udviklede kriterier til genstand for fælles diskussion med den tekstproducerende studerende og de øvrige deltagere. Med inddragelse af relevant forskningslitteratur argumenterer vi for, at modellen kan: 1. understøtte de studerende i at oparbejde akademiske skrivekompetencer, 2. fremme studerendes selvstændighed ved at invitere dem ind i en aktiv position i vejledningsrummet samt 3. understøtte vejlederens dialogiske praksis og bygge bro mellem funktionen som procesvejleder og faglig vejleder. Artiklen henvender sig til vejledere, som ønsker at afprøve kollektiv vejledning og peer-feedback eller forfine deres nuværende praksis