Skitse til en facetteret billedanalyse

I digitale værker er mulighederne for at søge visuelle informationer begrænsede, fordi den eksisterende praksis for indeksering af visuelle ressourcer ikke er tilfredsstillende. Det giver særlige problemer for udvikling af interaktive multimedier og digitale værker struktureret i databaseform til brug i faglig formidling. I biblioteks- og informationsvidenskabelige samenhænge baseres indekseringspraksis på Erwin Panofskys billedteori. Dette teoretiske udgangspunkt er kunsthistorisk funderet, og sikrer ikke en optimal udnyttelse af de visuelle informationsressourcer i billeder.Facetteret billedanalyse er et forslag til at forbedre praksis ved at basere billedanalyse – og i forlængelse heraf indekseringen af billeder – på grundlag af C.S. Peirce’s tegnteori. Fra denne position betragtes billeder ikke som sprog, men som visuelle tegn. Herved opnås en dybere indeksering af billeder, og følgelig en bedre udnyttelse af visuelle informaitonsressourcer.Med udgangspunkt i en kategorisering af billeder efter brug i tre typer, virkelighedsbilleder, mytiske billeder og æstetiske billeder, afprøves operationaliteten af den facetterede billedanalyse. Det konkluderes, at facetteret billedanalyse kan anvendes til at beskrive billeders visuelle informationsindhold, men at det i sig selv ikke er en tilstrækkelig betingelse for den bedst mulige udnyttelse af billeder i faglig formidling. Når billeder bruges formidlingsmæssigt, udfoldes deres betydningspotentiale i større kommunikative sammenhænge, og betydningen findes ikke blot i en analyse af billedet selv.Den facetterede billedanalyse giver et tegnteoretisk grundlag for en videreudvikling af en indekseringsmetode, der vil kunne vise sig at være et bedre grundlag for indeksering af visuelle ressourcer i interaktive multimedier, end det traditionelle grundlag der bruges i biblioteks- og informationsvidenskabelige sammenhænge

Den rådne banan på kort : Visuel literacy - fra billeder til viden

Mange taler om ”Udkantsdanmark”, men ingen gør tilsyneladende nogetvirkningsfuldt ved det, selv om regeringen kommer med politiske udspil, ændrer lovgivningen og opfinder nye støttemuligheder i lange baner. Det er der givetvis forskellige årsager til. En kunne være, at det slet ikke er ønsket, at der gøres noget virkningsfuldt ved Udkantsdanmark. En andenkunne være, at debatgrundlaget og den præsenterede information er for ringe. Artiklen viser eksempler på kort fra den eksisterende, ikke altid konstruktive debat om Udkantsdanmark. Som modstykke hertil præsenteres i artiklen utraditionelle kort, der er designet til netop somvisual literacy at bidrage til, at der overhovedet bliver en reel debat om Udkantsdanmark & Kernedanmark.Artiklen fremlægger ikke et politisk synspunkt. Artiklen præsenterer, hvor forbløffende effektivt politiske synspunkter kan fremlægges ved at tænke og agere i visual literacy. Artiklens budskab er at fremme den konstruktive debat generelt, hvor Den Rådne Banan og kortene blot tjener som eksempel