PARALLELPROCESSER I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION: Nogle refleksioner over fænomenet og dets psykologiske mekanismer

Parallelprocesser i psykoterapi og supervision henviser til det fænomen, at relationer og interaktioner i den ene setting genskabes i den anden. Med udgangspunkt i et historisk rids giver artiklen en oversigt over litteraturen inden for dette område, og centrale positioner præsenteres. l modsætning til de fleste fremstillinger, der alene behandler parallelprocesser på et deskriptivt niveau, foretages i nærværende arbejde en analyse af de underliggende psykologiske mekanismer og der peges på, at termen parallelprocesser overordnet henviser til to forskellige processer, hvor projektiv identifikation udgør en central mekanisme i den ene af disse.Parallel processes in psychotherapy and supervision refers to the phenomenon, that relations and interactions in one setting is recreated in the other. Starting with a historical vue, the articles reviews the litterature on the subject, and central positions is presented. In contrast with the majority of papers on this subject, that merely deals with parallel processes on a descriptive level, this work sets out to analyze the psychological mechanisms underlying parallel processes and states that the term refers to two different processes, where projective identification is a central mechanism in one of them

PSYKOTERAPISUPERVISIONENS DIDAKTIK

Artiklen undersøger aspekter ved supervisionens didaktik, forstået som nogle refleksioner over mål, indhold, metoder og medier i tilrettelæggelsen og udformningen af psykoterapisupervision. Med inddragelse af teorier om mesterlære og rollemodel-indlæring samt Dreyfus & Dreyfus’ femtrinsmodel for faglig udvikling diskuteres, hvorledes supervisionens delmål, indhold, ramme og form kan tilrettelægges, således at supervisandens læring og udvikling optimeres. I relation hertil drøftes også betydningen af supervisionens materiale, herunder brugen af AV-medier. Der argumenteres for, hvorledes inddragelsen af parallel-processer på flere måder kan udgøre et element i supervisandens tilegnelsen af psykoterapeutiske færdigheder, ligesom dikotomien mellem supervision som en enten pædagogisk eller terapeutisk aktivitet søges ophævet

GRUPPESUPERVISION AF LÆGER PÅ ONKOLOGISK AFDELING

Læger i et moderne sundhedsvæsen står over for tiltagende komplekse problemstillinger, hvor de er nødt til at forholde sig refleksivt til deres profession. At arbejde med meget syge mennesker kan være særligt belastende, når personalet kan identificere sig med patienterne. Således foreligger der dokumentation for, at hver tredje læge i onkologien har psykiske problemer som følge af sit arbejde (Graham & Ramirez, 2002). Artiklen redegør for nogle af onkologiske lægers arbejdsmæssige belastninger i krydsfeltet mellem komplekse arbejdsopgaver, som de ofte ikke er udrustet til at håndtere, deres generelle arbejdsmæssige betingelser og deres faglige kultur. Dernæst beskrives supervision som en både specifik og kompleks interventionspraksis, der i dag har vundet stor udbredelse i den livslange læring på forskelligartede arbejdssteder. Supervision er en intervention, der er velegnet til at kvalificere og udvikle medarbejderes kompetencer, til at skabe forandring og mestring af praksis samt til at opnå forståelse af den gensidige indvirkning mellem personlighedsmæssige forhold og arbejdsfunktion. Supervision kan således ses som en metode til at undgå eller begrænse arbejdsmiljømæssige belastningsreaktioner, idet de nævnte forhold udgør en mange-facetteret fremmelse af copingstrategier. Kort gennemgås empiriske fund inden for dette område. Artiklens sidste del fokuserer på (a) de konkrete vanskeligheder, der har været i forbindelse med etablering af en supervisionsgruppe for læger på onkologisk afdeling, (b) lægernes oplevelser af supervisionens gavnlige indvirkning på deres kompetencer, selvforståelse og trivsel, og (c) de observerede fordele ved gruppesupervision. Undervejs inddrages en række kliniske vignetter. Idet den ene af forfatterne er afdelingens supervisor, er der metodemæssigt tale om en deltagerobservation