Om det hellige i arkaiske og i moderne samfund

Primært med udgangspunkt i R. Otto og M. Eliade præsenteres en fænomenologisk forståelsesmåde af menneskers forhold til det hellige, for at der dermed kan lægges op til en psykologisk belysning af dette eksistentielt centrale tema uden at det reduceres til psykologi. For at vise at menneskers forhold til det hellige heller ikke kan tilbageføres til en afgrænset udviklingsfase i den kulturelle og materielle historie argumenteres derfor, hvordan det hellige viser sig på basalt den samme måde under både arkaiske og moderne livsomstændigheder: Når det hellige viser sig i og med en bestemt situation i den almindelige, opsplittede og flygtige livsverden, er dette ensbetydende med, at der intuitivt åbenbarer sig en helt anderledes, en helstøbt og egentlig virkelighed, hvad der videre indebærer, at livsverdenen får mening, værdi og intensitet. Når mennesket deltager i de erkendelsesaktiviteter, som er typiske for arkaiske kulturer (kultisk-mytisk erkendelse) og for moderne kulturer (f.eks. videnskabelig og kunstnerisk erkendelse) kommer - den samme menneskelige stræben til syne: At fastholde og uddybe den erfaring, at det egentligt virkelige er tii d. v.s. at erfare det hellige med eksistensmodus, og at udpege og navngive, hvad der er den egentlige virkelighed, d. v.s. at erfare det hellige med essensmodus.Primarily with R. Otto and M. Eliade as a starting point, man's relationship to the sacred is approached from a phenomenological way of understanding in order to give a psychological outline of this existentially important theme without reducing it to psychological categories. To demonstrate that man's relationship to the sacred cannot be reduced to historicalcategories conceming stages and epochs, either, it is argued thai the sacred manifests itself in basically the same way under archaic and modem conditions of life: When the sacred appears in a life world situation which up to the present moment has been quiteordinary, split, and transient, this is tantamount to experiencing a reality which is now wholly different and wholly genuine; furthermore this means that the life world is now imbued with meaning, worth, and intensity.When human beings take part in activities of understanding typical of archaic culturcs (cultic and mythical understand) and of modem cultures (for example scientific and artistic understanding) the same human endeavours - with same important modifications - are traceable: To grasp and to elaborate that thc wholly different and the wholly genuine reality is there (i.e. to experience the sacred in its existential mode of appearance), and to point out and to name what the wholly otherwise and the wholly genuine is all about (i.e. to cxperience the sacred in its essential mode of appcarance)

Ethos, psyke og numen

Hovedsynspunktet i dette essay sammenfattes i titelen: Vore værdier ("Ethos") udvikles alt efter, hvordan vi sjæleligt ("Psyke") er åbneeller lukkede over for mødet med den hellige ("Numen").The tide of this essay summarizes the central proposition as follows: The development of our values ("Ethos") is related to just how open - or closed - we are psychically ("Psyche") to an encounter with the sacred ("Numen")

Skulpturen og nærværet af det virkelige

Med udgangspunkt i nogle skulpturer af Brancusi gives der en fænomenologisk beskrivelse af, hvordan det det virkelige visersig for os, når vi forholder os kontemplativt. Det uddybes, hvordan mødet med en skulptur kan gøre os opmærksomme på det,som konstituerer det virkelige, idet det påpeges, hvordan nærværet af det immanent virkelige på en gang falder sammen medog står i modsætning til nærværet af det transcendent virkelige. På en og samme tid er vi intenst bevidste om nærværet af detstoflige og det ikke-stoflige, om nærværet af det finite og det infinite og om nærværet af det relative og det absolutte.The development of a contemplative knowledge of reality is being described, using some sculpturees by Brancusi as a starting point. Meeting a sculpture makes us aware of the constituents of reality. The presence of immanent reality is coinciding withthe presence of transcentent reality thus forming an instance of Coi'ncidentia Oppositorum: At the same time we are intensely aware of matter and non-matter, of the finite and the infinite, and of the relative and the absolute

Symbol og virkelighedsnærvær

In this paper symbol is not understood as a sign re-presenting something else. Symbol designates an entity - found or created by man - which presents reality, in a way that transcends its habitual mode of appearance.Through the symbol the finite, i.e. the sensously demarcated qualities of an ordinary thing, is presented. But also the infinite, i.e. the wholly other (das Ganz Andere), without any sensuous or conceptual demarcations, is presenting itself in an intuitive way.Since the appearance of the infinite is an integral aspect of a living symbol, the symbol cannot be reduced to finite constituents, i.e. the symbol is in principle beyond interpretation. This does not mean, however, that it is beyond psychology. The inspiration exerted on a human being by the symbol can be investigated, without interpretingit: What feelings, thoughts, wishes etc. etc. the symbol evokes. And further: How the human being acts in relation to the inspiration of the symbol.Ordet »symbol« har rod i det græske symballein, hvor sym betyder »sammen« og ballein betyder »kaste« eller »føje« altså »sammenføje«. 1 Herudfra kan ordet »symbol« tillægges en videre betydning, som skal tages op i denne artikel: At føje det adskilte sammen, så det fuldt ud virkelige bliver nærværende i et udtryk. i livsverdenen vil der ofte mangle et intenst og ægte virkelighedsnærvær. Tingene, menneskene, andre levende væsener; alt er der nok, men der savnes det som gør det muligt med overbevisning at sige: »På dette sted, i dette nu, er jeg i kontaktmed det, som er fuldt ud virkeligt«. Savnet af et sådant virkelighedsnærvær og den dermed forbundne trussel om altings ligegyldighed er det afgørende udgangspunkt for den symboliserende erkendelsesbestræbelse:Menneskers forsøg på at frembringe eller at finde noget - et symbol - som i sig forener de momenter; der betyder; at det fuldt ud virkelige bliver nærværende. Det er dette tema, som skal behandles i denne artikel.