Med udgangspunkt i nogle skulpturer af Brancusi gives der en fænomenologisk beskrivelse af, hvordan det det virkelige visersig for os, når vi forholder os kontemplativt. Det uddybes, hvordan mødet med en skulptur kan gøre os opmærksomme på det,som konstituerer det virkelige, idet det påpeges, hvordan nærværet af det immanent virkelige på en gang falder sammen medog står i modsætning til nærværet af det transcendent virkelige. På en og samme tid er vi intenst bevidste om nærværet af detstoflige og det ikke-stoflige, om nærværet af det finite og det infinite og om nærværet af det relative og det absolutte.The development of a contemplative knowledge of reality is being described, using some sculpturees by Brancusi as a starting point. Meeting a sculpture makes us aware of the constituents of reality. The presence of immanent reality is coinciding withthe presence of transcentent reality thus forming an instance of Coi'ncidentia Oppositorum: At the same time we are intensely aware of matter and non-matter, of the finite and the infinite, and of the relative and the absolute
