Bæredygtighed – århundredets største udfordring og mulighed

En kollega og jeg mødtes tilfældigt en efterårsdag for nogle år siden på havnen i Skagen. Tæt ved os lå et kæmpestort fartøj, en forvokset fiskekutter, som var så stor som en fabrik. Og det var en sejlende fabrik, der kunne fange så mange fisk i døgnet, at man kun kan have ondt af fiskene. Handelen med fiskekvoter har gjort nogle EU-fiskere til mangemillionærer - uden at de har gjort nogen særlig indsats – ud over at være til stede på det rigtige tidspunkt. Alt sammen i den såkaldt frie konkurrences hellige navn. Vi taler om kvotekonger og om storfiskerklubber, der angiveligt støtter regeringspartiet Venstres fiskeriordfører og statsministeren med nogle af deres millioner, og i foråret 2017 var kvotekongerne og deres kvotekoncentration ligefrem ved at koste den ansvarlige minister jobbet. ”Storfiskersag har sendt minister i stormvejr”, hed en overskrift. En anden lød: ”Kvotekonge pumpede formue i venstreordførers firma”. Vi vekslede nogle ord om disse fiskefartøjer, der har skabt en ny virkelighed for både fisk og fiskere verden over. Global overfiskning er en realitet

Bæredygtighed er det næste store skridt i velfærdssamfundets udvikling

Den lille bog fra 1945, Fremtidens Danmark, var Socialdemokratiets partiprogram til det første folketingsvalg efter Anden verdenskrig, og var i virkeligheden en drejebog for udviklingen af det velfærdssamfund, der blev skabt i Danmark i årene efter verdenskrigen. Det var en enestående samfundstænkning, der her blev udfoldet. Denne tænkning bidrog markant til udviklingen af det samfund, som Danmark er blevet – og er blevet berømt for. Men vi må erkende, at dette velfærdssamfund også er blevet et samfund, der på mange måder er et ikke-bæredygtigt samfund. Bæredygtighed har ikke været en eksplicit bestræbelse i det vækst-, produktions- og produktivitetsparadigme, der har karakteriseret årene efter Anden verdenskrig. Nu er den store udfordring at formulere en drejebog for udviklingen af et bæredygtigt velfærdssamfund. Hvordan ser et bæredygtigt velfærdssamfund, en bæredygtig kommune – og en bæredygtig verden ud? Hvordan ser fremtidens bæredygtige Danmark ud? Vi ved det ikke, men verdensmålene kan hjælpe os med at finde svarene på disse spørgsmål. Verdensmålene er en terminologi og en ramme for beskrivelsen og realiseringen af et nyt bæredygtigt samfund

Verdensmålene: En vision for verden

Verdensmål. Verdens mål. Mål for verden! Kan man forestille sig noget større eller mere revolutionerende, udfordrende, respektindgydende og håbefuldt? Menneskehedens, homo sapiens’ historie spænder over ca. 300.000 år. Planeten Jordens historie går 4,5 milliarder år tilbage. Der har været liv på Jorden i 3,8 milliarder år. Fem gange i disse milliarder år har der været såkaldte masseuddøener, dvs. perioder, hvor meget store dele af alt liv på Jorden døde. Sidste gang - den femte masseuddøen - var for ca. 66 millioner år siden, og her antages det, at ca. 75 pct. af alt liv på Jorden blev udslettet. Spørger man på Københavns Universitet eller på andre universiteter rundt om i verden, vil man få at vide, at vi lige nu befinder os i begyndelsen af den sjette masseuddøen. Vi skal omgås dette ord med forsigtighed, men vi skal ikke lukke vore øjne for, at der sker alvorlige begivenheder på planeten jorden, og at nogle af disse begivenheder og fænomener er skabt af mennesker. De er forårsaget af menneskelig aktivitet. Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, siger: ”Dyre-og plantearter indgår i et komplekst økosystem med hinanden det sted, hvor de lever. Fjerner man enkelte arter, bliver systemet ustabilt. På et tidspunkt kollapser det. Vi ved ikke nok om, hvad der præcist skal til, for at et økosystem kollapser, men vi ved, at vi leger med ilden i øjeblikket”

Uddannelse for bæredygtig udvikling : Mellem grøn studenterbevægelse, minister og fremtiden

Artiklen handler om uddannelse for bæredygtig udvikling. Den indeholder en beskrivelse af et dansk initiativ vedrørende en national handlingsplan for arbejdet med uddannelse for bæredygtig udvikling i danske uddannelsesinstitutioner. Handleplanen beskrives og kommenteres, og den kan få betydning for det videre arbejde i Danmark – og eventuelt i Skandinavien – med uddannelse for bæredygtig udvikling

Hvor stabile er danske arbejdspladser?

Denne artikel belyser levedygtigheden for arbejdssteder (virksomheder) og mobiliteten af medarbejdere i fire typer af serviceerhverv: hospitaler, banker, vognmænd og restauranter. Hvis man tager udgangspunkt i debatten i begyndelsen af 1990'erne, skulle man tro, at arbejdsstederne gennem 1980'erne var blevet markant mere sårbare, og at medarbejdere sad en hel del løsere i sadlen. Data fra 1980 til 1994 kan dog ikke bekræfte dette