Er diskrimination på baggrund af reaktionskvalifikationer tilladeligt? Et politisk teoretisk perspektiv informeret af borgernes vurderinger

Må en arbejdsgiver, der skal ansætte en medarbejder, tage hensyn til, hvorledes kunderne forventeligt vil reagere på bestemte træk ved medarbejderen? Dvs. må såkaldte ”reaktionskvalifikationer” tælle i en ansættelsesproces? En held-egalitaristisk teori om, hvornår reaktionskvalifikationer er legitime, peger på, at særligt to faktorer er relevante: (i) om kvalifikationen er selvvalgt af personen, og (ii) om kvalifikationen er knyttet til personens dybe præferencer (dvs. præferencer, der afspejler personens overbevisninger og personlighed). Når vi tester denne teori i forhold til intuitionerne i den bredere befolkning, finder vi indikation på, at (i) har en betydning for folks vurderinger af, om det er okay for arbejdsgiveren at lægge vægt på reaktionskvalifikationen i ansættelsesprocessen, hvorimod folk ikke synes at tillægge (ii) en sådan betydning. Det sidste fund giver potentielt anledning til visse revisioner eller tilpasninger af den held-egalitaristiske teori.&nbsp

Kai Sørlander. Om Menneskerettigheder - Er en global etik mulig?. København: Rosinante, 2000. 171 s., kr. 198.00.

-

Nyere kontraktteori

-

Anmeldelse af På vej til borgerløn

Erik Christensen, På vej til borgerløn, Forlaget Hovedland, 2017 (anmeldt af Søren Flinch Midtgaard

Nils Holtug, Klemens Kappel, Kasper Lippert-Rasmussen, Det retfærdige samfund. Om lighed som ideal i etik og politik, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1997, 306 s., kr. 248,00.

-

Erik Christensen, Borgerløn - Fortællinger om en politisk idé, Højbjerg: Hovedland, 2000, 551 s., kr. 378,00.

-