Flinch Midtgaard, Søren

Danish

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)

politica, 43. årg. nr. 3 2011, 272-276Søren Flinch Midtgaard1Metoden i politisk teoriAngloamerikansk analytisk politisk teori eller filosofi2 er et felt med en megetstærk faglighed og metode. Selv den mest uvenlige læser af nyere hovedværker ifeltet såsom John Rawls' A Theory ofjustice (1971/1999/2005), Robert NozicksAnarchy, State, and Utopia (1974), Joseph Raz' TheMorality ofFreedom (1986),Ronald Dworkin's Sovereign Virtue (2000), og G.A. Cohens RescuingJustice &Equality (2008) vil anerkende den begrebslige klarhed og de grundige og avan¬cerede argumenter med hensyn til centrale offentlige temaer, der kendetegnerdisse. Det er imidlertid sparsomt, hvad der i feltet eksplicit siges om metoden.Det kan delvist forklares med henvisning til en udbredt forståelse af god poli¬tisk teori eller filosofi som et håndværk, der ikke kan læres ved at studere del¬taljerede metodiske opskrifter eller vejledninger, men snarere må tilegnes somen form for mesterlære (sml. Rawls, 2000: XVII; Cohen, 2011: 225). I Cohensformulering af denne opfattelse: "Det er umuligt at forklare nogen, hvordanfilosofi skal bedrives. Den eneste måde, hvorpå man kan lære folk at udøvefilosofi, er ved at lade dem kigge på, lytte og imitere" (Cohen, 2011: 225, minoversættelse). Robert Goodin ytrede noget lignende ved en konference i Upp¬sala arrangeret afNordie Networkfor Politieal Ethies i 2010 (NNPE, 2010) ommetoden i politisk filosofi: Det bedste bud angående metoden i politisk filosofivar, ifølge Goodin, i tråd med Nikes slogan "Just do it!"Selvom mesterlære er afgørende for den politiske teori, synes det ikke atudgøre en gyldig undskyldning for at undlade at søge at eksplicitere centraleaspekter afmetoden i feltet og drøfte dem. Det gælder vel for ethvert videnska¬beligt felt, at mesterlære er en central indgang til det videnskabelige samfund,herunder dets standarder og metoder (sml. Kuhn, 1970: kap. IV), men at detuanset er vigtigt at træde tilbage og eksplicitere og reflektere over den videnska¬belige praksis (sml. Jacobsen, Lippert-Rasmussen og Nedergaard, 2010: 11-19).For politisk teori er dette måske specielt vigtigt i hvert fald i mindst en sam¬menhæng. Politisk teori udgør nemlig institutionelt ofte en del af et genereltmetodisk bevidst s ta tskundskabsm i 1jø, og andre områder i statskundskabenkan med rette i flere sammenhænge spørge til metoden i politisk teori. Dekan måske endda med nogen ret tillade sig at drille politiske teoretikere, hvadangår elementer af deres metode, der for udenforstående synes suspekte. Somet eksempel på det sidste spurgte professor i statskundskab Peter Munk Chri¬stiansen mig engang i forbindelse med min anmeldelse afHoltugs, Kappels ogL ippert-Rasmussen s bog Det retfærdige samfund: om lighed som ideal i etik og272politik (1997), hvad der lå i begrebet "intuitioner", som han kunne forstå påanmeldelsen indgik centralt i begrundelsen af normative principper (som hansagde, forbandt mange det med noget, som nogen hævdede, specielt kvinderhavde!).Nærværende temanummer er et forsøg på et bidrag til at eksplicitere ogdrøfte centrale aspekter af metoden i politisk teori. Den angloamerikanskeanalytiske tradition er centralt optaget af at begrunde fundamentale normativeprincipper eller politiske idealer. Der er især tale om to typer normative prin¬cipper. Den ene type er principper for, hvad vi bør gøre, eller handlingsvejle-dende principper, mens den anden er principper for rangordning af situationereller fordelinger, såkaldt aksiologiske principper (Holtug, 2007a: 126; 2007b:46; Sen ogWil liams, 1982: 3-4). Et helt centralt aspekt af begrundelsen af nor¬mative principper er appellen til moralske intuitioner eller velovervejede moral¬ske domme. Den grundlæggende ide er, at vi har en relativt veludviklet evne tilat fælde velovervejede moralske domme, og at en vigtig opgave for den politisketeoretiker er at formulere principperne bag disse domme (Rawls, 2005: § 4;Nagel, 1999). Vi søger at skabe sammenhæng i vores vurderinger på forskel¬lige niveauer, herunder mellem vores konkrete domme og moralske principper,men også i forhold til fx. overordnede vurderinger angående, hvordan manplausibelt argumenterer for politiske principper (Daniels, 1979; 1996). Der erher tale om en form for kohærentisme med hensyn til begrundelsen af nor¬mative domme: "kohærentister med hensyn til begrundelse ... [hævder] ... athvorvidt en given dom er begrundet afhænger af den helhed eller det netværkaf domme, som det indgår i, og de egenskaber, denne helhed har, in casu omden er mere kohærent end andre konkurrerende sæt af domme" (Lippert-Ras-mussen, 2005: 281). Nils Holtugs bidrag til temanummeret er det, der mestgrundigt introducerer til denne metode inden for politisk teori, der efter Rawlssædvanligvis omtales som reflekteret ligevægt (sml. Holtug, 2010: 7-10).Den nærmere karakter og status afmoralske intuitioner, og hvorvidt vi hargrund til at stole på dem som centrale elementer i vores begrundelse afmoral¬ske principper, er imidlertid omdiskuteret. Den såkaldte eksperimentelle poli¬tiske filosofi, der udforsker vores intuitioner gennem den empiriske videnskabsgængse metoder, udfordrer således intuitioners evidensmæssige status og der¬med tilsyneladende metoden reflekteret ligevægt som sådan. Kasper Lippert-Rasmussens bidrag i temanummeret tager denne udfordring op. Mens hanmener, at den politiske teori kan og bør lære af denne udfordring, så afviserhan, at den begrunder en generel skepsis over for moralske intuitioner ellermetoden reflekteret ligevægt.273Hvad angår begrundelsen af moralske principper, har G.A. Cohen rejst enrække spørgsmål og formuleret en prægnant position, der i øjeblikket optagerpolitiske teoretikere meget. Cohens arbejde angår især to forhold. Det ene errelationen mellem normative principper og kendsgerninger: Hvilken rolle (omnogen) spiller kendsgerninger i begrundelsen af fundamentale normative prin¬cipper? Der tænkes her på en speciel type kendsgerninger, nemlig princippernesvirkninger eller konsekvenser. Cohen svarer kontroversielt, at mens kendsger¬ninger sådan forstået spiller en afgørende rolle for vores accept (forkastelse) afanvendte principper eller reguleringsprincipper, så accepterer vi disse princip¬per i lyset afmere fundamentale principper, der ikke afhænger af kendsgernin¬ger. De sidste principper forklarer, hvorfor et givet princips virkninger støtterdet. Hvis vi fx. delvist begrunder Rawls' princip om, at uligheder er acceptable,så længe de er til gavn for de dårligst stillede, med, at det ikke vil generereekstreme uligheder, så accepterer vi et overordnet kendsgerningsuafhængigtprincip om, at ekstreme uligheder er uacceptable; og det er det princip, der for¬klarer, hvorfor den angivne virkning støtter differensprincippet (Cohen, 2008:kap. 6). På den baggrund mener Cohen, at Rawls og rawlsianere, der påstår,at fundamentale principper er kendsgerningsafhængige, begår en alvorlig fejl:De forveksler det, der ret beset er anvendte principper (såsom differensprincip¬pet) med fundamentale principper. Med en ganske anden vinkel har politisketeoretikere, der er skeptiske over for den herskende tilgang i angloamerikanskpolitisk filosofi, kraftigt kritiseret, hvad de ser som den herskende verdensfjerneog urealistiske (ikke tilstrækkeligt kendsgerningsbaserede) politiske teori, in¬klusive den, rawlsianere bedriver.Det andet spørgsmål, Cohen tager op, er, hvilken rolle (om nogen) andreprincipper spiller i begrundelsen af et givet princip, fx. et retfærdighedsprincip:Skal vores accept af et sådant princip fx. afhænge af, hvilke konsekvenser dethar for værdierne frihed og effektivitet eller principper, der indfanger disse?Cohen svarer igen, modsat fx. rawlsianere og dworkinianere, benægtende: Hvisvi vil have sandheden om fx, hvad retfærdighed er, må vi ikke i vores valgaf retfærdighedsprincip lade os influere af et givet princips implikationer forandre principper — det ville være det samme som at inddrage uvedkommendeikke-retfærdighedsmæssige overvejelser. Disse skal naturligvis inddrages alt ta¬get i betragtning, men ikke i en undersøgelse, der er rettet mod at afklare, hvadretfærdighed er.Den første del af problematikken, Cohen rejser, tages op i Sune Lægaardsog mit eget bidrag. Sune drøfter det generelle spørgsmål, herunder både detcohenske syn på kendsgerningers rolle samt det "realistiske" syn. Han giverogså en redegørelse for vigtigheden af den centrale bestræbelse i politisk teo-274ri, nemlig at formulere og begrunde fundamentale principper. Jeg drøfter etmere afgrænset sæt af kendsgerninger og deres mulige rolle i forhold til at gøremoralske principper, især retfærdighedsprincipper, relevante (irrelevante). Detdrejer sig om de såkaldte retfærdighedsomstændigheder, dvs. omstændigheder,der skal være til stede, før vi kan tale om uretfærdighed, jeg argumentererfor, at der kun er en uretfærdig fordeling, hvor nogen er ansvarlig for den. Dadet globale samfund ikke, givet plausible betingelser for kollektivt ansvar, eransvarligt for den globale fordeling af fordele og ulemper mellem individer, erden ikke uretfærdig. Det kan derimod godt holdes ansvarlig for det sæt af mel¬lemstatslige eller folkeretslige principper, der gør sig gældende globalt.Den anden del af problematikken — forholdet mellem et givet moralsk prin¬cip og andre moralske principper — tages op i Rasmus Sommer Hansens bi¬drag. Rasmus angriber Cohens puristiske position, der ønsker at holde voresaccept af fx. et retfærdighedsprincip adskilt fra overvejelser, der angår retfær¬dighedsprincippets implikationer for andre værdier. Han forsvarer heroverforen dworkiniansk integreret position, ifølge hvilken sådanne relaterede værdiernetop er centrale for vores begrundelse af et givet princip, blandt andet fordide hjælper os til at forklare, hvorfor vi handler forkert, hvis vi ikke behandlerindivider i overensstemmelse med princippet.Noter1. Tak til Rasmus Sommer Hansen og Kasper Lippert-Rasmussen for gode kommen¬tarer til denne introduktion.2. Her som i temanummeret som sådan anvendes "politisk teori" og "politisk filosofi"udskifteligt.LitteraturCohen, G.A. (2008). RescuingJustice & Equality, Cambridge, MA: Harvard Univer¬sity Press.Cohen, G.A. (2011). On the Currency ofEgalitarian Justice and other Essays in PoliticalPhilosophy> Princeton, NJ: Princeton University Press.Daniels, Norman (1979). "Wide Reflective Equilibrium and Theory Acceptance", TheJournal ofPhilosophy, 76. årg., nr. 5, pp. 256-257.Daniels, Norman (1996). Justice andJustification: Reflective Equilibrium in Theory andPracticej Cambridge: Cambridge University Press.Dworkin, Ronald (2000). Sovereign Virtue: The Theory andPractice ofEquality, Cam¬bridge, MA: Harvard University Press.275Holtug, Nils (2007a). "Prioritarianism", kap. 5 i Nils Holtug og Kasper Lippert-Ras-mussen (red.), Egalitarianism: New Essays on the Nature and Value ofEquality, Ox¬ford: Clarendon Press.Holtug, Nils (2007b). "A Note on Conditional Equality", Economics and Philosophy,23. årg., nr. 1, pp. 45-63.Holtug, Nils (2010). Persons, Interests, andJustice, Oxford: Oxford University Press.Holtug, Nils, Klemens Kappels og Kasper Lippert-Rasmussen (1997). Det retfærdigesamfund: om lighed som ideal i etik ogpolitikø København: Nyt Nordisk Forlag Ar¬nold Busck.Jacobsen, Michael Hviid, Kasper Lippert-Rasmussen og Peter Nedergaard (2010). Vi-denskabsteori i Statskundskab, Sociologi og Forvaltning, København: Hans ReitzelsForlag.Kuhn, Thomas S. (1970). The Structure ofScientific Revolutions, 2nd ed., enlarged,Chicago: The University ofChicago Press.Lippert-Rasmussen, Kasper (2005). "Erik Rasmussens værdirelativisme: indhold oggyldighed", Politica, 37. årg., nr. 3, pp. 274-286.Nagel, Thomas (1999). "The rigorous compassion ofJohn Rawls. Justice, Justice, ShaltThou Pursue", The New Republic, Issue date: 10.25.99, Post date: 01.13.00.NNPE (2010). Uppsala/SCAS Workshop/Conference on Politicai Ethics, June 16-18,organiseret afMats Lundström og Kasper Lippert-Rasmussen.Nozick, Robert (1974). Anarchy, State, and Utopia, Oxford og Cambridge: Blackwell.Rawls, John (1971). A Theory ofJustice, Cambridge, MA: Harvard University Press.Rawls, John (1999). A Theory ofJustice, rev. ed., Oxford: Oxford University Press.Rawls, John (2000). Lectures on theHistory ofMoralPhilosophy, Cambridge, MA: Har¬vard University Press.Rawls, John (2005) En teori om retfærdighed. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen.Indledning og efterskrift ved Mogens Chrom Jacobsen og Asger Sørensen, Frede¬riksberg: det lille forlag.Raz, Joseph (1986). TheMorality ofFreedorn, Oxford: Clarendon Press.Sen, Amartya og BernardWilliams (1982). "Introduction", pp. 1-21 i Amartya Sen ogBernardWilliams (red.), Utilitarianism and Beyond, Cambridge: Cambridge Uni¬versity Press.276

Metoden i politisk teori

https://tidsskrift.dk/politica/article/download/69943/101917

Metoden i politisk teori

Abstract

Similar works

Full text

Available Versions

Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek)