Den grænseløse skole? Forhandling af nærvær og fravær af skole i familien

Forholdet mellem skole og familie er under forandring i disse år og stiller nye krav til skolefamilier. Denne artikel fokuserer på de subtile forskydninger der foregår mellem skole og familie i lyset af institutionaliseringen af barndommen og stadig større statslig interesse for familien. Mere specifikt undersøges skolens forventninger til skolefamilien og skolens betydning i familiers hverdag. Artiklen viser for det første, at skolens forventninger om et intensiveret engagement i skolefamilien forskyder grænser mellem skole og familie og differentierer familier i passende og upassende familier. For det andet viser artiklen, hvordan skolens krav til familierne skaber meget forskellige former for nærvær og fravær af skole i familierne. Blandt nogle familier skabes et ukompliceret nærvær af skole i familien, mens skolen for andre familier bliver en slidsom arbejdsbyrde, der skaber frustrationer blandt børn og forældre. Artiklen er baseret på et etnografisk feltarbejde blandt skolebørn, lærere og forældre i en dansk kontekst

“She’s my child, but it’s their place”:Boundary work in everyday life

I denne artikel viser vi, hvordan det daglige samarbejde mellem pædagogisk personale og forældre præges af stigende institutionalisering af forældreansvar, og af at arbejdsdelingen mellem daginstitution og familie ændrer sig. Artiklens analyser bygger på empirisk materiale fra to forskningsprojekter i danske daginstitutioner. Projekterne har haft henholdsvis pædagogers og forældres perspektiver på samarbejdet om børns tidlige læring i fokus. I denne artikel sætter vi primært fokus på forældrenes perspektiver og inddrager kun i mindre omfang pædagogernes perspektiver. Teoretisk tager vi afsæt i en forståelse af familien som social praksis forbundet til andre praksisser og i forlængelse heraf en forståelse af forældreskab som et fænomen, der udspiller sig i og formes i mødet med omsorgsgivere andre steder – fx i daginstitutionen. Analytisk bruger vi begrebet grænsesøgning til at sætte fokus på, hvad forældre og pædagoger hver især gør for at håndtere samarbejdet mellem familie og daginstitution i hverdagens møder, og hvordan arbejds- og ansvarsfordeling forhandlesIn this article, we show how the daily collaboration between pedagogues and parents is characterised by increasing institutionalisation of parental responsibility, and that the boundaries between day care institution and family have changed. The analyses in this article are based on empirical data derived from two research projects in Danish day care institutions. Theoretically, we take as our starting point an understanding of the family as social practice connected to other practices, and in an understanding of parenthood as a phenomenon that is shaped and developed in the daily encounters with caregivers elsewhere – e.g., in the day care institution. Analytically, we use the concept of boundary work to focus on what parents and pedagogues do to deal with collaboration between family and day care in everyday encounters, and how the division of labour and responsibilities is negotiated

"Det er som at vente på et tog, der bliver ved med at være forsinket": - Coronatid fra et unge perspektiv

In the article, we are concerned with the challenges faced by young people during the corona pandemic. We focus on young people aged 15-19 who we usually think of as 'on their way out of the family', but who due to social restrictions are 'sent home in the family space'. Based on Corona as a 'break with the obvious' and with everyday life and time as central analytical categories, we focus on the corona time from the perspective of young people - understood as the different times or movements that the pandemic constitutes, and as everyday time - what it meant for the young people's everyday life to replace a social life outside the family with home life and online school. The corona crisis brought more conflicts in the family, worries, social deprivation but also more peace, nearness, presence and new thoughts about the future. In the article, we point to ambiguities, dilemmas, and movements over time in the young people's accounts of what the pandemic has brought about in terms of vulnerabilities and (new) strengths in their everyday lives. Finally, we relate our analyses to current discussions about young people's ill/well-being and the conditions of youth life. Keywords: Corona, youth life, everyday life, experiences of timeI artiklen er vi optaget af de udfordringer, unge oplevede i de år, der var præget af coronapandemien. Vi retter fokus på unge alderen 15-19 år, der kan siges at være ’på vej ud af familien’, men som på grund af nedlukninger og sociale restriktioner ’sendes hjem i familien’. Med afsæt i Corona som et ’selvfølgelighedsbrud’ og med hverdagsliv og tid som centrale analytiske kategorier sætter vi fokus på coronatiden set fra de unges perspektiv - både forstået som de forskellige tider eller bevægelser som pandemien udgjorde, men også den daglige tid, dvs. hvad det betød for de unges hverdagsliv at skifte et socialt liv uden for familien ud med hjemmeliv og onlineskole. Coronakrisen medførte både flere konflikter i familien, bekymringer, socialt savn og mere ro, nærvær med de nærmeste og nye tanker om fremtiden. I artiklen peger vi på dobbeltheder, dilemmaer og bevægelser over tid i de unges beretninger om, hvad pandemien har medført af sårbarheder og (nye) styrker i de ungeliv, de lever. Til slut perspektiverer vi til aktuelle diskussioner om unges (mis)trivsel og ungdomslivets vilkår. Nøgleord:Corona, Covid-19, ungdomsliv, hverdagsliv, tid, famili

Children between school and home: - Intensified involvement and sensitive n vigations

This article is based on a Ph.D. thesis on school-home relations and children’s every- day life. Based on an ethnographic study of children’s everyday life in and across school and family the article focuses on how relations between school and home as well as children’s identities are created through children, parents and teachers practices, expectations and senses. The analysis reveals that the schools expect an intensified involvement in the family. Furthermore, these expectations influence family life as well as children’s experiences of being a successful or a failure as a child.Artiklen bygger på en ph.d.-afhandling om skole-hjem-relationer og børns hverdagsliv. Gennem et etnografisk studie af børns hverdag i og på tværs af skole og familie fokuserer afhandlingen på, hvordan relationer mellem skole og familie såvel som børns identiteter skabes gennem børns, forældres og læreres praksisser, forventninger og fornemmelser. Afhandlingens analyser viser, at skolens for- ventninger til familien fordrer et intensiveret engagement i familien, og får betydning internt i familierne såvel som for børns oplevelse af at lykkes eller mislykkes i skolen