10 research outputs found

    Multikulturel lærerfaglighed som refleksionspraksis

    Get PDF

    Vidensbasering af de pædagogiske professioners praksis: Daginstitutionsarbejde som eksempel

    Get PDF
    Denne artikel ser nærmere på evidensidealet, som er et fremtrædende ideal i debatten om, hvordan velfærdsarbejde skal vidensbaseres. Med daginstitutionsarbejde som eksempel præsenterer artiklen nogle overordnede træk, som kendetegner evidensidealet, og diskuterer, hvilke forståelser af pædagogik og pædagogisk praksis, idealet om evidens implicit eller eksplicit trækker på og bidrager til. Med udgangspunkt i et kritisk perspektiv på pædagogik og pædagogiske institutioner som komplekse sociale sammenhænge viser artiklen, at væsentlige dimensioner af pædagogik ikke lader sig forstå af de vidensforståelser, som evidensidealet trækker på. Artiklen argumenterer for behovet for en anden form for vidensbasering, som dels medreflekterer samfundsmæssige, politiske og kulturelle kontekster for pædagogikken, og som dels har blik for pædagoger, børn og forældres agens og viden og involverer disse som aktører i udviklingen af pædagogisk arbejde. Artiklen argumenterer for, at normativitet, involvering og kompleksitet bør være centrale begreber i vidensbaseringen af pædagogisk praksis

    Pædagogisk faglighed: Udforskning af demokratiske perspektiver på forandringsarbejde i daginstitutioner

    No full text
    Denne artikel præsenterer og diskuterer forskellige forandringsambitioner, som er på spil i og omkring forandringsorienteret forskning i det pædagogiske felt. På baggrund af en kritik af dominerende forandringstænkninger for at resultere i autoritære og tekniske perspektiver, som udgrænser de politiske og normative dimensioner af pædagogik, argumenterer artiklen for vigtigheden af at arbejde med demokratisering som en central forandringsambition. Artiklen viser, at dette har betydning for forståelsen af såvel pædagogisk arbejde som af forandringsprocessernes resultater. Med udgangspunkt i et forskningsprojekt, der illustrerer disse forandringsambitioner, nemlig et kritisk-utopisk aktionsforskningsprojekt, hvor medarbejdere i daginstitutioner udforskede og udviklede pædagogisk trivselsarbejde fra neden, diskuteres, hvad disse ambitioner kan betyde i praksis. Artiklen argumenterer for et særligt faglighedsbegreb som en måde at sammenfatte de forandringsprocesser på, som sådanne forskningsprojekter kan understøtte
    corecore