Tilpasningsstrategier på Sexologisk Klinik – En undersøgelse af transkønnede klienters forhandling af identitet

Denne artikel præsenterer resultaterne fra 9 kvalitative interviews med transpersoner, der enten er eller har været i behandling på den offentlige institution Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København. I Danmark har de to offentlige institutioner Sexologisk Klinik og Sexologisk Center Aalborg monopol på behandling af transpersoner. Klienter der ønsker hormonel eller kropsmodificerende behandling må således gennemgå et udredningsforløb på en af disse institutioner. Artiklen viser, hvordan identiteten transseksuel kan siges at udgøre en institutionel identitet på Sexologisk Klinik, som klienterne aktivt udfordrer, følger eller indretter sig strategisk efter. I artiklen analyserer vi, ved hjælp af Goffmans teoriapparat fra hans analyse om den totale institution, hvordan klienterne gør brug af tilpasningsstrategier i et forsøg på at håndtere de institutionelle identiteter, de tilbydes. Vi viser, at klienterne i udpræget grad anvender, hvad Goffman betegner som en koloniserende tilpasningsstrategi på klinikken og således bestræber sig på at få mest ud af institutionens muligheder ved at omstrukturere deres livshistorier, så de passer til institutionens kriterier for godkendelse til behandling. I analysen benyttes en kombination af symbolsk interaktionisme og socialkonstruktivisme til at undersøge den relationelle karakter af reproduktionen af den institutionelle identitet transseksuel. ENGELSK ABSTRACT: Ida Friis Thing and Viola Marie Skovgaard: Strategies ofadaptation at a sexology clinic: a study of transgenderclients’ negotiation of identity This article presents the results from nine qualitative interviews with transgender clients concerning their experiences with a public healthcare sexology clinic. At this institution transgender clients apply for approval to receive hormonal treatment and body modifying surgery. The article analyses the social process of clientisation in encounters between clients and mental health professionals, which involve the construction of the institutional identity transsexual, that is, some conditions for how the clients might perceive and present themselves. We employ Goffman’s theoretical concepts from his analysis of the total institution to describe how clients adapt to this process of clientisation by making use of a variety of strategies. Some clients are continuingly resisting the institution and the mental health professionals, while other clients adapt fully to the institutional ideology of therapy. However most clients take advantage of possibilities within the institution by creating narratives that correspond with the institutional criteria for the diagnosis transsexual. We employ a combination of the symbolic interactionist and the social constructivist approaches to emphasize the relational character of the reproduction of the institutional identity transsexual. Keywords: Clientisation, Adaptation Strategies, Goffman, Institutional Identities, transgende

COVID-19 nedlukningens betydning i et CrossFit fællesskab

CrossFit er en af de hurtigst voksende fitnessbevægelser i Danmark og kendetegnet ved udøvernes intense workouts samt den høje grad af interaktion mellem deltagerne. Grundet COVID-19 pandemien og de tilhørende restriktioner har det ikke været muligt for CrossFit udøvere at opretholde deres vante træningsrutiner. Med afsæt i Randall Collins’ teori om interaktionsritualer undersøger artiklen, hvordan CrossFit udøvere har oplevet de forandrede træningsmuligheder, som COVID-19 nedlukningen og de efterfølgende restriktioner medførte, samt hvilken indflydelse de nye træningssituationer har haft på CrossFit fællesskabets sammenhængskraft. Artiklen understreger den store betydning, som ansigt-til-ansigt relationer har for idrætsdeltagelse, der ikke kan erstattes af digitale træningsmuligheder

Let’s talk about sex:Discourses on sexual relations, sugar dating and “prostitution-like” behaviour in drug treatment for young people

BACKGROUND: Sexual relations are a recurrent theme in drug treatment that aims for a holistic inclusion of concerns considered important in young people's lives. Nevertheless, it remains understudied how counselors attend to this theme AIM: To investigate the discourses on sexual relations in drug treatment for young people provided by the Scandinavian welfare state of Denmark ANALYSIS: Drawing on qualitative interviews with 16 counselors the analysis first identifies three discourses that legitimize sexual relations as a theme in drug treatment by linking the theme to a) pleasure, b) risks, and c) problems. These discourses legitimize the theme by constructing sexual relations as part of the good life, as potentially harmful, or as related to past trauma triggering present problems. Second, the analysis identifies a gendered storyline on sexual relations in exchange economies, e.g., sugar dating, described by some counselors as “prostitution-like” behavior. FINDINGS: The gendered storyline is almost exclusively linked to young women's behavior and produces a gendered shame by indicating deviant femininity. Simultaneously, the storyline taboos how the young men may experience vulnerable sexual relations in exchange economies CONCLUSION: Alternative discourses can provide a broader repertoire of subject positions to the benefit of all genders

COVID-19 nedlukningens betydning i et CrossFit fællesskab

CrossFit er en af de hurtigst voksende fitnessbevægelser i Danmark og kendetegnet ved udøvernes intense workouts samt den høje grad af interaktion mellem deltagerne. Grundet COVID-19 pandemien og de tilhørende restriktioner har det ikke været muligt for CrossFit udøvere at opretholde deres vante træningsrutiner. Med afsæt i Randall Collins’ teori om interaktionsritualer undersøger artiklen, hvordan CrossFit udøvere har oplevet de forandrede træningsmuligheder, som COVID-19 nedlukningen og de efterfølgende restriktioner medførte, samt hvilken indflydelse de nye træningssituationer har haft på CrossFit fællesskabets sammenhængskraft. Artiklen understreger den store betydning, som ansigt-til-ansigt relationer har for idrætsdeltagelse, der ikke kan erstattes af digitale træningsmuligheder