Forfatterne

Short CV of the contributors

Kampene, som styrer journalister og nyhedsmedier – frispark og frispilninger i Bourdieus feltteoretiske arbejde

Denne artikel fremhæver feltteoriens oversete potentiale som analyseredskab på mesoniveau for medie- og journalistikforskning. Bourdieu anvender feltteorien til på makroniveau at betegne nyhedsproduktionen i vestlige lande som domineret af kommercielle interesser, og på mikroniveau er feltteorien anvendt i antropologiske redaktionsstudier af journalisters positioneringer. Denne artikel fremhæver feltteoriens styrke på mesoniveau til at begrebsliggøre strukturer, der eksisterer i historisk afgrænsede perioder. Der hersker specifikke konkurrencedynamikker mellem polariserede nyhedsmedier og mellem polariserede journalister, som disponerer nyhedsmedier og journalister til at handle på bestemte måder. Jeg undersøger feltteoriens følsomhed over for historisk afgrænsede konkurrenceforhold i en dansk case gennem konstruktion af fire felter, der demonstrerer forskellige konkurrencelogikker mellem henholdsvis aviser og journalister

Kvalitet i journalistik

This article argues that the quality criteria of the press have lost their relevance for reliable journalism. This happens as the press shift its focus from being “first with the last” to “explanation of what happened”. The quality criteria were developed during a time, when the mass medias were the only source of news to the public. Journalism was selecting, sorting and presentation of facts. Quality was speed and precision. Internet has broken the monopoly of the press on news supply, and the press focus on analysing and interpretations with the purpose of uncover connections, consequences or solutions, which not can be seen. In that way journalism is used on domains, which is dominated by science. New quality criteria of the press can be developed with inspiration from the criteria of science

Forklarende journalistik – aflyst eller oplyst

Forklarende journalistik er underbelyst. Samtidig fremstår det væ- sentligste bidrag fra James Carey problematisk, fordi han blander sin egen forklarende praksis med journalistikkens. Tilgangen til jour- nalisters forklarende praksis kompliceres af, at forklaringerne både kan være eksplicitte og implicitte. For at forankre den forklarende praksis i den journalistiske tekst foreslår jeg en definition og ti sprog- lige forklaringsformer som analyseredskab. Når journalisters for- klarende praksis ses i feltperspektiv, fremstår den som beskyttelse af journalist og medie mod ekstern kritik eller som profilering af jour- nalist og medie i konkurrence med andre aktører. Hovedpåstanden er, at den forklarende praksis skaber tre forklarende genrer på tværs af medier og emner. Konklusionen er, at belysningen af forklarende journalistik vil have konsekvenser for opfattelsen af journalisters identitet, rolle og autonomi. Konsekvenser, som endnu mangler, at blive undersøgt empirisk

Forklarende journalistik – aflyst eller oplyst

Forklarende journalistik er underbelyst. Samtidig fremstår det væ-sentligste bidrag fra James Carey problematisk, fordi han blandersin egen forklarende praksis med journalistikkens. Tilgangen til jour-nalisters forklarende praksis kompliceres af, at forklaringerne bådekan være eksplicitte og implicitte. For at forankre den forklarendepraksis i den journalistiske tekst foreslår jeg en definition og ti sprog-lige forklaringsformer som analyseredskab. Når journalisters for-klarende praksis ses i feltperspektiv, fremstår den som beskyttelseaf journalist og medie mod ekstern kritik eller som profilering af jour-nalist og medie i konkurrence med andre aktører. Hovedpåstandener, at den forklarende praksis skaber tre forklarende genrer på tværsaf medier og emner. Konklusionen er, at belysningen af forklarendejournalistik vil have konsekvenser for opfattelsen af journalistersidentitet, rolle og autonomi. Konsekvenser, som endnu mangler, atblive undersøgt empirisk