Er en politisk skandale en politisk skandale? – danske medierede politiske skandaler i et komparativt perspektiv

Although media researchers, journalists and politicians across media systems agree that the mass media have the power to make or break politicians, types of scandals that are covered vary widely across countries. This article analyses the particularities of Danish mediated scandals by comparing them to scandal coverage in the United Kingdom, Spain and Germany. Based on a survey among political journalists in the four countries, the article presents differences in journalistic culture between the four countries by describing the dominant role conceptions. We argue that different role conceptions (watchdog, entertainment and political partisan) can all lead to scandal coverage, but that types of scandals vary across journalistic cultures along the dimensions breach of rules vs. breach of norms and public life vs. private life. Danish scandals coverage is most similar to German scandal coverage, with an emphasis on the watchdog role, little openly partisan scandal coverage (as in Spain), disapproval of the use ethically questionable reporting methods like wiretapping or opening garbage and reluctance to cover politicians’ sex life (as in the United Kingdom). The private life of Danish politicians is not completely off limits, but when the private life of politicians is broadly covered by Danish media, this is normally because politicians did not live up to the norms they set in public.

Er en politisk skandale en politisk skandale? – danske medierede politiske skandaler i et komparativt perspektiv

Although media researchers, journalists and politicians across media systems agree that the mass media have the power to make or break politicians, types of scandals that are covered vary widely across countries. This article analyses the particularities of Danish mediated scandals by comparing them to scandal coverage in the United Kingdom, Spain and Germany. Based on a survey among political journalists in the four countries, the article presents differences in journalistic culture between the four countries by describing the dominant role conceptions. We argue that different role conceptions (watchdog, entertainment and political partisan) can all lead to scandal coverage, but that types of scandals vary across journalistic cultures along the dimensions breach of rules vs. breach of norms and public life vs. private life. Danish scandals coverage is most similar to German scandal coverage, with an emphasis on the watchdog role, little openly partisan scandal coverage (as in Spain), disapproval of the use ethically questionable reporting methods like wiretapping or opening garbage and reluctance to cover politicians’ sex life (as in the United Kingdom). The private life of Danish politicians is not completely off limits, but when the private life of politicians is broadly covered by Danish media, this is normally because politicians did not live up to the norms they set in public.

Nedtrykt af negative nyheder: Effekten af positive og negative tv-nyheder på seernes humør, hukommelse og lyst til at se nyheder

I adskillige år er det blevet debatteret, hvorvidt nyhedernes negative fokus har konsekvenser for borgerne, og om det i sidste ende får flere til at vende ryggen til nyhederne. Vores viden om effekterne af positive og negative nyheder er dog begrænset, og derfor undersøges det i denne artikel, hvordan henholdsvis positive og negative tv-nyheder påvirker seernes humør, hukommelse af information fra indslaget og lyst til at se yderligere tv-nyheder. Det gør vi i et survey-eksperiment (N=204), hvor tre grupper så enten et originalt indslag eller det samme indslag klippet med henholdsvis et positivt eller et negativt fokus, mens en fjerde gruppe ikke så noget indslag og fungerede som kontrolgruppe. Eksperimentet viser, at folk, der så et indslag med negativt fokus, kom i signifikant dårligere humør end dem, der så et positivt indslag, eller dem, der ikke så noget indslag. Undersøgelsen viser ingen effekter af et positivt kontra et negativt fokus, når det kommer til at huske information fra indslaget eller lyst til at se yderligere tv-nyheder

Vagthund eller skødehund? Efterspørgslen på kritisk journalistik under coronakrisen

Rollen som samfundets vagthund er central i borgernes forventninger til journalistikken, men hvordan er efterspørgslen på den kritiske journalistik under samfundskriser som coronapandemien? På baggrund af tre repræsentative spørgeskemaundersøgelser undersøger vi, hvordan borgernes efterspørgsel på kritisk journalistik udviklede sig gennem coronakrisen, og hvem der særligt efterspurgte denne type journalistik. Vores resultater viser, at efterspørgslen på kritisk journalistik steg over tid, og at det særligt var oppositionens vælgere, der efterspurgte den. Denne partiloyalitet modereres dog af vælgernes opfattelse af krisens konsekvenser for økonomien og sundhedsvæsenet, således at efterspørgslen særligt var høj blandt oppositionsvælgere, der var uenige i regeringens håndtering af krisen

Et ædelt fag under stigende pres? Udviklingen i journalisternes professionelle idealer og deres opfattelser af det daglige arbejde som journalist 2009-2015

Mediebranchen er under pres, journalistikkens mangler bliver taget under behandling i mange indlæg i debatten, og mange journalister mener selv, at den journalistiske kvalitet er blevet ringere over de senere år. Man får indtryk af en profession i forfald. Ofte er pessimismen dog baseret på retrospektive vurderinger, som kan være problematiske.Via to spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af de danske journalister – en fra 2009 og en fra 2015 – viser vi, at journalisterne i 2015 ikke oplever mere indflydelse fra konkurrence eller læser-/seer-/lytter-/brugertal end i 2009. Og selvom journalisterne oplever mere indflydelse fra deadlines og mediets redaktionelle linje, er de professionelle idealer stabile. Resultaterne er ikke i sig selv en afvisning af en profession under pres, men de peger på, at den journalistiske profession er mere modstandsdygtig, end det ofte bliver fremstillet i den offentlige debat

Tilliden til de danske journalister og nyhedsmedier: i forfald eller ej?

I denne artikel undersøger vi, 1) hvordan tilliden til danske journalister og nyhedsmedier har udviklet sig over tid, 2) om der er forskel i tilliden til forskellige typer af nyhedsmedier, og 3) hvordan folks politiske partipræference påvirker deres tillid til journalister og nyhedsmedier. Vores analyser baserer sig på omfattende data fra Europa-Kommissionen, Reuters Institute for the Study of Journalism, Radius Kommunikation samt DR Medieforskning og viser, 1) at tilliden til journalister og nyhedsmedier er stabil over tid, 2) at folk stoler mere på public service-nyheder og kvalitetsaviser og mindre på tabloide nyhedsmedier, og 3) at partipræference kan forklare nogle variationer i tilliden