Feasibility og usability af kadenceøgning hos motionsløbere med forreste knæsmerter

Titel: Kadenceøgning hos motionsløbere med forreste knæsmerter, et feasibility- og usability studie Baggrund: Der ses en høj skadesincidens blandt motionsløbere, specielt knærelaterede skader. Interventionsanbefalinger er ikke subkategoriseret til løbere med forreste knæsmerter. Desuden sker forskning på motionsløbere med forreste knæsmerter ofte på løbebånd og ikke ved løb overground. Der er begrænset overførselsværdi af resultater fra interventionsstudier til målgruppen og der mangler evidensbaseret tilbud og forskningsunderstøttede retningslinjer. Mål: At teste gennemførbarhed af en metode til 10% kadenceøgning ift. selvvalgt løbekadence hos motionsløbere med forreste knæsmerter ved løb overground, samt undersøge om teknologien og udstyret opleves brugervenligt. Metode: I et feasibility- og usability studie gennemgik 12 motionsløbere en baseline, 10% kadenceøgning på løbebånd, 4 ugers selvtræningsperiode med løb overground og follow-up måling på løbebånd, målrettet 10% kadenceøgning jævnfør baseline. Under projektet blev der indsamlet data for feasibility og usability gennem supplerende indsamling af data, f.eks. adherence to protocol, kadence, tilfredshed med udstyr. Sekundært indgik afdækning af smerte, funktion, livskvalitet. Primære resultater: Adherence to protocol: 100% efterlevede træningspas, 92% efterlevede træningsmængde. Gruppen efterlevede i 98,4% af selvtræningen en kadenceøgning på +10%. Individuelt øgede 55% deres kadence ved follow-up (±2%) uden auditiv feedback, 8% dropout, ingen bivirkninger, rekruttering n=12 på 13 dage, teknologisk udstyr (Setio) har fungeret og opleves som relevant, motiverende og brugeranvendeligt. Konklusion: Det er muligt at gennemføre kadenceøgning ved løb overground og interventionen opleves motiverende og træningsmængde, kadence og hastighed overholdes på gruppeniveau. På individniveau opnår 55% procent tiltænkt kadence ved follow-up, som bør vægtes i fremtidig forskning.FYSTD395MAMD-HELS

Development of the Prevent for Work Questionnaire (P4Wq) for the assessment of musculoskeletal risk factors in the workplace:part 2-pilot study for questionnaire development and validation

Objective The aim of this study was to develop a multifactorial, self-report questionnaire: Prevent for Work Questionnaire (P4Wq). The questionnaire is intended for screening for risk factors in work-related musculoskeletal disorders (WMSDs). Design Data were collected from otherwise healthy workers employed in three service areas at a specialist hospital in Italy: healthcare, administration and ancillary services. Setting and participants In all, 115 participants were enrolled (67% women; average age 41.5 +/- 9.94 years). The content of the tool for WMSDs was derived from three participation rounds of analysis involving a select group of experts who identified the questionnaire domains and items. Participants responded to 89 items in addition to the EuroQol 5 Dimensions Questionnaire (EQ-5D-5L), Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire (FABq) and Oswestry Disability Index (ODI). The proportion of missing data and the distribution of responses were analysed for each item. Items with a discrimination index >0.40 and an interitem correlation 0.7. The questionnaire consisted of 20 items with good internal consistency (Cronbach''s alpha 0.81-0.91), reliability (weighted kappa coefficient 0.617-1.00), good construct validity (EQ-5D-5L, r=-0.549, p<0.001; ODI, r=0.549, p<0.001; FABq work, r=0.688, p<0.001) and satisfactory face validity (universal validity index 96.04%). Conclusion The P4Wq is a 20-item, multifactorial self-report risk assessment questionnaire. It may provide a useful tool for screening for WMSDs by specifically addressing back disorders. It investigates risks for individual workers and may inform educational programmes and preventive strategies tailored to a worker''s needs

European knowledge alliance for innovative measures in prevention of work-related musculoskeletal pain disorders (Prevent4Work Project):Protocol for an international mixed-methods longitudinal study

INTRODUCTION: Work-related musculoskeletal (MSK) pain is a highly prevalent condition and one of the main contributors to disability and loss of work capacity. Current approaches to the management and prevention of work-related MSK pain do not consistently integrate current evidence-based knowledge and seem to be outdated. The Prevent4Work (P4W) Project aims to collect and spread evidence-based information to improve the management and prevention of work-related MSK pain. P4W will longitudinally investigate (1) risk factors associated with the prevalence of work-related MSK pain, (2) predictive factors for new events of work-related MSK pain in the short term and (3) the modification of pain beliefs after participating in evidence-based e-learning courses. METHODS AND ANALYSIS: This project employs a mixed-methods design with international cohorts of workers from Spain, Italy and Denmark. All participants will be assessed using self-reported variables at baseline (ie, cross-sectional design) with follow-up after 3 and 6 months (ie, prospective–predictive design). Throughout the first phase (0–3 months), all participants will be offered to self-enrol in e-learning courses on work-related MSK pain. Changes in pain beliefs (if any) will be assessed. The dataset will include sociodemographic characteristics, physical and psychological job demands, lifestyle-related factors, MSK pain history and pain beliefs. At baseline, all participants will additionally complete the P4W questionnaire developed to detect populations at high risk of suffering work-related MSK pain. Descriptive statistics, binary logistic regression, and analysis of variance will be used to identify the significant factors that influence the history of work-related MSK pain, evaluate the short-term prediction capacity of the P4W questionnaire, and investigate whether workers’ participation in e-learning courses will modify their pain beliefs. ETHICS AND DISSEMINATION: The study received ethical approval from the Ethical Committee of San Jorge University (USJ011-19/20). The results will be made available via peer-reviewed publications, international conferences and P4W official channels

Feasibility og usability af kadenceøgning hos motionsløbere med forreste knæsmerter

Titel: Kadenceøgning hos motionsløbere med forreste knæsmerter, et feasibility- og usability studie Baggrund: Der ses en høj skadesincidens blandt motionsløbere, specielt knærelaterede skader. Interventionsanbefalinger er ikke subkategoriseret til løbere med forreste knæsmerter. Desuden sker forskning på motionsløbere med forreste knæsmerter ofte på løbebånd og ikke ved løb overground. Der er begrænset overførselsværdi af resultater fra interventionsstudier til målgruppen og der mangler evidensbaseret tilbud og forskningsunderstøttede retningslinjer. Mål: At teste gennemførbarhed af en metode til 10% kadenceøgning ift. selvvalgt løbekadence hos motionsløbere med forreste knæsmerter ved løb overground, samt undersøge om teknologien og udstyret opleves brugervenligt. Metode: I et feasibility- og usability studie gennemgik 12 motionsløbere en baseline, 10% kadenceøgning på løbebånd, 4 ugers selvtræningsperiode med løb overground og follow-up måling på løbebånd, målrettet 10% kadenceøgning jævnfør baseline. Under projektet blev der indsamlet data for feasibility og usability gennem supplerende indsamling af data, f.eks. adherence to protocol, kadence, tilfredshed med udstyr. Sekundært indgik afdækning af smerte, funktion, livskvalitet. Primære resultater: Adherence to protocol: 100% efterlevede træningspas, 92% efterlevede træningsmængde. Gruppen efterlevede i 98,4% af selvtræningen en kadenceøgning på +10%. Individuelt øgede 55% deres kadence ved follow-up (±2%) uden auditiv feedback, 8% dropout, ingen bivirkninger, rekruttering n=12 på 13 dage, teknologisk udstyr (Setio) har fungeret og opleves som relevant, motiverende og brugeranvendeligt. Konklusion: Det er muligt at gennemføre kadenceøgning ved løb overground og interventionen opleves motiverende og træningsmængde, kadence og hastighed overholdes på gruppeniveau. På individniveau opnår 55% procent tiltænkt kadence ved follow-up, som bør vægtes i fremtidig forskning