The new computer for the speech synthesis group

No abstrac

DEMOKRATI OG DEMOKRATISERING – PSYKOLOGISK SET. Et bud på demokratiets psykologi

I artiklen gives en almen beskrivelse af demokratiets psykologi som disciplin under den politiske psykologi. Det antages, at demokratiets psykologi helt overordnet beskæftiger sig med vores psykiske evne og vilje til (a) som samfundsborgere at kunne og ville forme en tilværelse under de værdier (materielle såvel som immaterielle), som et givent politisk system stiller til rådighed som tilværelsesrammer, og (b) som politiske aktører (i ledelsesregi, i civilsamfundet og i hverdagslivet) konformativt og/eller kritisk at deltage i oprettelsen, opretholdelsen og udviklingen af det politiske system og dets politisk værdibaserede virke. I begge tilfælde står vi som samfundsborgere og politiske aktører over for at skulle kunne håndtere og forholde os til de politiske værdier og problemer og muligheder i forbindelse hermed. Vi står psykologisk set over for at skulle kunne og ville forholde os til politiske værdiopgaver – in casu demokratiets værdiopgaver. Et grundbegreb i bestemmelsen af, hvad demokratiets psykologi kan være for en disciplin er således disse politiske værdier og værdiopgaverne samt vores evne og vilje til at opfatte og handle i forhold til disse. Det fremhæves i artiklen, at ikke mindst den tavse og implicitte (modsat diskuterende og reflekterede) hverdagslivshåndtering af værdiopgaverne udgør et nok så vigtigt moment i et samfunds demokratiseringsprocesser

Kategorier, modeller og metaforer i kulturpsykologi

Denne artikel handler om reale kategorifejl i kulturvidenskaberne - først og fremmest i kulturpsykologien og videnskaber, der anlægger psykologiske synsvinkler. Der sondres imellem den erkendelsesmæssige diskurs (modeller af eller begreber om psyken) og reale psykekategorier, som er den psyke, mennesker i forskellige kulturer reelt har, og som er genstand for de psykologiske diskurser. Der er følgende forhold herimellem: forskellige diskurser kan alternativt/konkurrerende have den samme psykekategori som genstand, eller de kan have kvalitativt forskellige psykekategorier som genstand. En kategorifejl opstår (f.eks.), når vi etnocentrisk forsøger at udstrække de psykologiske diskurser, som er gyldige for vore psykekategorier til andre kulturerspsykekategorier, der ikke lader sig genstandsmæssiggøre heraf. I artiklen udarbejdes på basis af virksomhedsteoriens betydningsbegreb et almenpsykologisk begreb om psykekategorier, dvs. om hvordan menneskets psyke bliver til i samfundsmæssige forhold til omverden, til andre og til sig selv. Som et bud på en sikring mod reale kategorifejl præsenteres et begreb om metaforik som en lære om metaforer baseret på samme betydningsbegreb. Et sådant begreb om metaforer kan udvikles til en form for kulturvidenskabelig dybdehermeneutik, der ikke bare er sensitiv over for kulturspecifikke variationer i psykemodellernel-begreberne, men også over for kulturelle variationer i reale psykekategorier.This article deals with real categorical Fallacy within the humanities - first and foremost within the cultural psychology and branches of knowledge taking psychological points of view. A distinction is made between the cognitive discourse (models or concepts of mentality) and real categories of mentality, being the real mentality of the human beings in different cultures and which is the object of the psychological discourses. The following relations exist: different discourses can alternatively/competitively have the same category of mentality as object or they can qualitatively have different categories of mentality as object.A categorical Fallacy arises (for instance), when we ethnocentricly try to extend the psychological discourses, being valid for our categories of mentality to other cultures' categories of mentality not being able to be objectified.In the article a general psychological concept of categories of mentality is elaborated on basis of the concept of meaning of the theory of activity, i.e. about how the mentality of mankind comes into existence in societal relations to the surrounding world, to others and to itself. A concept about metaphors is presented based on the same concept of meaning in orderto prevent real categorical Fallacy. Such a concept of metaphors can be developed to a form of scholarly depth hermeneutics not only being sensitive to cultural specific variations in the models/concepts of mentality, but also to cultural variations within real categories of mentality

For evigt forbundet: De almenpsykologiske potentialer i Kohuts selvpsykologi

Selvpsykologien beskæftiger sig med den psykodynamik, der opstår i og med selvrefleksionen - d.v.s. de grunde til handlingder opstår i og med den introspektion, der udføres med vilje. Dermed har selvpsykologien et ganske andet begreb om psykodynamik end det begreb, psykoanalysens funktionalistiske version afpsykodynamikken har. Det er et begreb, der snarere nærmer sig den fænomenologisk-eksistentialistiske version af psykodynamikken. I denne artikel vil jeg se på, hvordan der på grundlag af de almenpsykologiske potentialer i Kohuts selvpsykologi kan udvikles en almenpsykologisk model af den intentionelle selverkendelses psykodynamik som et af de centrale organiserende principper i det menneskelige. I artiklens første, indledende del vil jeg forsøge at anskueliggøre de grundfænomener, som begrebet om selvet identificerer, og som har særlig relevans for Kohuts bidrag tilforstdelsen af selvets psykodynamik. I anden del vil jeg gennemgå Kohuts selvpsykologi, og i den tredje del vil jeg se nærmere på det almenpsykologiske gods, der kan uddrages heraf: Centralt står her sondringen mellem en selvpsykologi baseret på intentionalitet (og selvorganisering) som dynamisk kraft og så psykoanalysen baseret på opfattelsen af, at de væsentlige dynamiske kræfter er af funktionel natur (og af at vi er determinerede væsener). Til slut vi/jeg gøre mig nogle yderligere perspektiverende overvejelser over begrebet om selvet, om tilværelsesprojektet og om virksomheden som mulige almenpsykologiske grundbegreber.Self psychology is occupied with the psychodynamics which come into existence with self reflection - that is the intentions which come into existence with introspection. Thus, self psychology has a conception of psychodynamics which differ fromthat of psychoanalysis. It is a notion which is much doser to the phenomenologicalexistential thoughts about psychodynamics. In this paper we shall have a doser look on how we can develop a general psychological model of intentional introspection (the self) on the grounds of the self psychology by Kohut - and thus a model of one of the central organisational principles of the being human.In the first part of the paper I will try to show the basic phenomena which the concept of the self identifies - phenomena and conceptions which have special relevance for the contribution of Kohuts self psychology to general psychology. In thesecond part I will go through Kohuts vision of a self psychology and in the third part I will have a closer look at what may be of general psychological substance in Kohuts thinking about self psychology. Of special interest is the distinction between I) aself psychology based on intentionality (and self organisation) as the core psychodynamic force and 2) psychoanalysis which is based on the opinion that the core psychodynamic forces are biological functions (and not intentions). I will finishthe paper with some additional perspectives on self psychology conceming the basic general psychological conceptions of self, of life project, and of activity

ONDSKABEN OG PSYKOLOGIEN - Ondskab som intention

Har psykologien brug for et begreb om ondskab? Ikke hvis begrebet blot indgår i vores kliniske tænkning og anvendes synonymt med visse af vore klinisk-diagnostiske kategorier. I så fald kan vi nøjes med de begreber, vi allerede har. Problemet er endvidere, at psykologien som regel bortforklarer det onde, ved at pege på undskyldelige omstændigheder, udviklingskræfter og udviklingshistorier, som vi ikke selv er herre over. Hypotesen i denne artikel er, at hvis psykologien i det hele taget har brug for et begreb om det onde, så er det til at sætte dét på begreb, som er tilbage, når vi ikke mere kan bortforklare, og når vi ikke mere kan undskylde – et begreb om det menneskeligt destruktive vi gør forsætligt, frit villet og under ansvar. I denne artikel fremsættes på den teoretiske psykologis grund en hypotese om, at der findes psykologiske fænomener, som vi med vore nuværende psykologiske teorier, metoder og behandlingsformer ikke er rustet til at identificere, sætte på begreb og behandle

DANNELSE I FÆLLESSKABER OG DANNELSE AF FÆLLESSKABER

Artiklens ærinder er at vise, hvordan der kan udvikles en dannelsesmodel, der handler om dannelse i fællesskaber og dannelse af fællesskaber. Først undersøges, hvad der overhovedet skal forstås ved fællesskaber. Dernæst udvikles den integrerende dannelsesmodel med udgangspunkt i antropologisk psykologi. En central pointe ved den fremstillede dannelsesmodel er, at dannelse er flerdimensional med flere niveauer i hver af dimensionerne. Fuld og hel dannelse består ikke i at indtage en dannelse man formoder, er den ‘højeste’, ‘mest reflekterede’ etc. men at kunne bevæge sig i frie flow ind og ud af mange dannelsesformer afstemt med hver sin opgave- og værditype i samfundsmæssige fællesskaber. Endelig undersøges dannelsesmodellens kritiske potentialer over for den politiske lighedsdannelses- forståelse, vi finder i Rawls’ liberalisme

SOCIALT ANSVAR FOR TILVÆRELSENS GRUNDFORHOLD. Et teoretisk tværvidenskabeligt bidrag fra psykologiens side (– med et kærligt almenpsykologisk sideblik til demokratiet)

Socialt ansvar bestemmes grundlæggende som et ansvar for oprettelsen, opretholdelsen og den kritiske udvikling og værdiudformning af almenmenneskelige grundforhold, der udgør vores fælles tilværelse. I artiklen fremstilles en almenpsykologisk model, der drejer sig om (1) hvad det er for almene tilværelsesskabende antropologiske grundforhold, vi har særligt socialt ansvar for – (2) hvordan vi som sociale aktører psykologisk set overhovedet kan og vil eksistere og deltage socialt ansvarligt i håndteringen af værdiproblematikkerne, der rejser sig i og med udformningen af disse grundforhold og (3) forventelige operationaliseringer af empirisk og anvendelsesorienteret art. Modellen fremstilles med et tværvidenskabeligt sigte til samfundsvidenskaberne i almindelighed og politisk videnskab i særdeleshed

Voldelig transnational aktivisme: Islamisk Stat, foreign fighters og radikalisering

Denne artikel undersøger, hvordan radikaliseringen og mobiliseringen af danske foreign fighters foregår, og hvad der motiverer unge danske muslimer til at drage i krig for en voldelig, revolutionær bevægelse som Islamisk Stat. Den offentlige danske debat om foreign fighters tegner et billede af unge, som via bestemte moskémiljøer, studiekredse i Danmark samt internettet radikaliseres til at tro, at væbnet kamp for kalifatet er en religiøs pligt. I kontrast til dette argumenterer artiklen for, at mange foreign fighters i høj grad motiveres af personlige udfordringer, fremmedgørelse og søgen efter mening med tilværelsen snarere end af dybt forankrede og reflekterede politiske og religiøse overbevisninger. I deres søgen efter et tilhørsforhold og mening kommer de unge på forskellig vis i kontakt med radikaliserende miljøer, hvor ensidig deliberation polariserer de unges holdninger. Artiklen præsenterer en interdisciplinær teoretisk model af radikalisering, hvis frugtbarhed diskuteres via analyse af illustrative casestudier af danske foreign fighters, som er rejst ud for at kæmpe for Islamisk Stat. Ved at stille skarpt på mobiliseringen af foreign fighters og tilbyde en forklarende ramme herfor, bidrager artiklen til teori om sociale bevægelser, som alt for ofte alene beskæftiger sig med mobilisering af progressive, pro-demokratiske og ikkevoldelige bevægelser. ENGELSK ABSTRACT: Lasse Lindekilde and Preben Bertelsen: Violent Transnational Activism: Islamic State, Foreign Fighters and Radicalization The purpose of this article is to investigate the process of radicalization and mobilization of Danish foreign fighters, and the motivation of young Danish Muslims to go to war and fight for an ultra-violent, revolutionary movement like Islamic State. The public debate on foreign fighting in Denmark suggests that young Danish Muslims are radicalized through certain mosque milieus, study circles and the internet to believe that violent fighting for the caliphate is a religious obligation. In contrast to this picture, this article argues that many foreign fighters are rather motivated more by a quest for meaning and belonging, individual challenges and a sense of alienation than by deeply rooted political or religious convictions. In their search for belonging and meaning, these young Muslims come in contact with radicalizing milieus, where one-sided deliberation is unfolding and where attitudes polarize, motivation forms and is sustained. The article presents an interdisciplinary theory of radicalization, and discusses it in relation to case studies of Danish foreign fighters who have left for, or were on their way to fight, for Islamic State. By emphasizing the mobilization of foreign fighters and offering an explanatory framework for this empirical phenomenon, the article contributes to the theorization of social movements, which has too often focused solely on mobilization to progressive, pro-democratic and non-violent movements. Keywords: radicalization, foreign fighters, mobilization

Om begrebet:: Klientens model af verden

Vi skal i denne artikel diskutere den forestilling om personers model af verden, som mere eller mindre tydeligt indgår i mange terapitraditioners formuleringer af, hvad der forarbejdes i en samtaleterapi. Vi vil vise, at det først er på det niveau, hvor man medreflekterer almenpsykologiske overvejelser over psykoterapiens genstand, at man kan afgøre om et givet begreb om klientens model af verden i det hele taget er i stand til at anskueliggøre de virksomme momenter i den psykoterapeutiske proces.In the article the notion of a persons model of the world, as it more or less explicitly is formulated inside different traditions of psychotherapy, is discussed. Jerome Frank's concept of »the assumptive world« exemplify this notion. Bandler & Grinder's use of the concept of a persons model of the world is then delineated, and how this concept is used in understanding psychotherapy is illustrated. It is shown how Bandler & Grinder's concept implies a distorted view of the person and of the process of psychotherapy. Their concept is at best a model of human capacities, and as such it is at odds with contemporary understanding ofboth human perception and activity. Through abstracting away both history and concrete events from their conceptual field, their model fails to conceptualize the central issues in psychotherapy

En overordnet forskningsmodel

Der redegøres i artiklen for en overordnet forskningsmodel for sammenhængen mellem empiriske studier og ulige arter af begrebsdannelse. Artiklen skitserer og diskuterer begrebsdannelsens art og retning i gangen fra dataproduktionen i fastholdelsen af informationer til henholdsvis praktiske begreber og teoretiske begreber. Det gennemgående eksempel til illustration af tankegangen er psykoterapi.The article presents a molar research model for the connection between empirical studies and different conceptualizations based on empirical studies. The research model outlines the chains in the arguments from observations to conceptualizations, delineating the directions and levels of conceptualization and discussing the interconnectedness of the conceptual systems. Psychotherapy is used to examplify the reasoning