Lokale værdier og social styrke: Rapport om projekt Paamiut Asasara 2011

Aktuel forskning har påpeget et behov for at undersøge og styrke børns vilkår i Grønland. Tidligere undersøgelser har påvist en lang række udfordringer, bl.a. fattigdom, selvmord, kriminalitet, alkoholmisbrug, seksuelle overgreb og vold.Paamiut i Kalaallit Nunaat (Grønland) har gennem de sidste årtier kæmpet imod alkoholmisbrug, en høj voldsrate, en høj selvmordsrate og en række tilfælde af omsorgssvigt af børn, både gennem forsømmelse, seksuelle overgreb samt anden vold mod børnene. Det betyder, at et stort antal af familier og børn er udsat for vold og for tab i form af uventede dødsfald, samt lever med misbrug og med uløste konflikter og sorg.Paamiut Asasara er som projekt opstået på denne baggrund. Projektet startede i februar 2008 og er blevet støttet af Bikubenfonden. Projekt Paamiut Asasara’s overordnede mål er at styrke social trivsel gennem fokus på menneskelige ressourcer, livsglæde og fælles kreativitet. Projektet udsprang af et udbredt ønske om at revitalisere sociale og kulturelle værdier og ressourcer ud fra fælles visioner om det gode liv i Paamiut. Målene for projektet er: (1) Landets bedste folkeskole, (2) et dynamisk og flerstrenget erhvervsliv, (3) udvikling, fastholdelse og tiltrækning af ressourcestærke familier, (4) optimale rammer omkring unge og studerendes liv, og (5) nedbringelse af hærværk, omsorgssvigt, tyverier, misbrug, vold, selvmord og mobning

Challenges of youth participation in participatory action research: methodological considerations of the Paamiut Youth Voice research project

"Paamiut Youth Voice (PYV) is a Participatory Action Research (PAR) project, exploring youth perceptions, experiences, and the promotion of well-being in Paamiut, Greenland. Active youth participation remained a key challenge in the development of the local community through the locally initiated community mobilisation programme Paamiut Asasara. The challenges of youth participation in PYV are investigated in order to explore the implications of youth participation in PAR projects. The discussion of challenges is based on a methodological account of experiences from the research process clarifying how youth participation in the PYV project took place. Results are presented, concerning the young people’s understandings and experiences of engagement and participation." (author's abstract

Så rejser jeg mig op og vandrer tilbage til Paamiut - Om monologer i unges teater i Paamiut Asasara

I denne artikel undersøges indhold i og betydningen af unges teatermonologer3 – som de fandt sted i forbindelse med C:ntact’s teateropsætning med en gruppe unge i Paamiut. Forestillingen bestod af otte monologer, der blev fremsat af de unge. Da der var tale om monologer, undersøges det, hvad der er det specifikke i netop monologen som udtryksform i denne bestemte kontekst. Det undersøges her, hvordan monologen i form af fortælling har indgået i inuits kultur i fortællinger af myter, sagn og eventyr. Dernæst undersøges indholdet i de unges nutidige dialoger. Der afsluttes med en refleksion over betydningen af de unges dialoger i den konkrete kontekst samt mere generelt som en bestemt udtryksform. Artiklen bygger på interviews med de unge deltagere og med andre borgere i Paamiut samt på et spørgeskema og statistik om udviklingen i Paamiut

Mulighederne for udviklingen af en fungibel tværkulturel psykologi

To make modern psychology more useful to people in developmental countries or in different subcultural and etnich groups, it is necessary to evolve a cross-cultural psychology on the basis of systematical interventions in changes (i.e. developmental processes) in those groups in question. In this article theoretical and methodical prerequisites for such a model are considered. The basis of the model is intervention. Thus the model is a mean of conceptualizing specific situational and contextual conditions and processes. Further more the model focus on ressources of actual and future development. The complexity of the context demands a model consisting of a multiple of theoretical approaches. The topic of the model are changes in society, on the group level and on the individual level. Changes mean alterations of particularly elements (i.e. processes) of interpersonel interaction - for instance specificparts of sign systems, of activity concerning labour or other social practices, specific institutionalized forms of communication (schools, trade, political debate etc.). The model, i.e. this sort of psychological interventionsindifferent cultural contexts, isused on material concerning the cognitive style of children in small Greenlandic settlements. It is shown how cognition in faet is the way, the children use their cognitive skills in interpersonel interactions. Tue essential point is how the children cope with demands from teachers and parents. Using the model on a case concerning a young Greenlandic man, it is shown that no simple connection is to be found between personal symptoms and biculturalism. The symptoms may of different courses incorporate biculturalism - and then on the conscious level falsely perceive biculturalism as the main course of the problems. The aim ofthe articel is to evolve a usable cross-cultural psychology- and thus overcome and integrate the criticism concerning the current cross-cultural psychology in the above outlined model of systematical interventions in changes.To make modern psychology more useful to people in developmental countries or in different subcultural and etnich groups, it is necessary to evolve a cross-cultural psychology on the basis of systematical interventions in changes (i.e. developmental processes) in those groups in question. In this article theoretical and methodical prerequisites for such a model are considered. The basis of the model is intervention. Thus the model is a mean of conceptualizing specific situational and contextual conditions and processes. Further more the model focus on ressources of actual and future development. The complexity of the context demands a model consisting of a multiple of theoretical approaches. The topic of the model are changes in society, on the group level and on the individual level. Changes mean alterations of particularly elements (i.e. processes) of interpersonel interaction - for instance specificparts of sign systems, of activity concerning labour or other social practices, specific institutionalized forms of communication (schools, trade, political debate etc.). The model, i.e. this sort of psychological interventionsindifferent cultural contexts, isused on material concerning the cognitive style of children in small Greenlandic settlements. It is shown how cognition in faet is the way, the children use their cognitive skills in interpersonel interactions. Tue essential point is how the children cope with demands from teachers and parents. Using the model on a case concerning a young Greenlandic man, it is shown that no simple connection is to be found between personal symptoms and biculturalism. The symptoms may of different courses incorporate biculturalism - and then on the conscious level falsely perceive biculturalism as the main course of the problems. The aim ofthe articel is to evolve a usable cross-cultural psychology- and thus overcome and integrate the criticism concerning the current cross-cultural psychology in the above outlined model of systematical interventions in changes

ERKENDELSENS FORPLIGTELSER: POST-POSTSTRUKTURALISME. Om Nini Prætorius’ erkendelsesteoretiske argumentation for den sociale ansvarligheds nødvendighed

I det første nummer af Psyke og Logos – fra 1980 – skrev Nini Prætorius en artikel, der stadig er lige så aktuel, som da den blev trykt, idet den handler om det ansvar, hver af os har for at behandle andre mennesker på en respektfuld og anerkendende måde, fordi vi er personer, og ingen logisk set kan være mere person end andre. Nini understregede, at mennesker er sprogbrugende og dermed har muligheden for at forholde sig – og dermed følger forpligtelsen til at handle socialt ansvarligt. Dette gælder også i enhver form for erkendelse, da vi, når vi fremsætter en beskrivelse eller en påstand, påtager os forpligtelser – også for de sociale konsekvenser, en sådan beskrivelse vil have. Respekten for – og anerkendelsen af – den anden som person må endvidere logisk betyde, at det politiske bør gå ud på en ligelig fordeling af magt, privilegier og fornødenheder

“Det er en livgivende oplevelse at være i naturen” – om Fisker- og Fangerhøjskolens sociale læring

1. Indledning Social læring er en proces, der sker sammen – og som sker i en bestemt kontekst. Den omfatter samarbejde mellem mennesker i en bestemt kontekst. I denne artikel vil vi se på social læring i Fisker- og Fangerhøjskolen i Paamiut i Grønland. Det ses, hvordan denne af deltagerne forstås som en helhedsorienteret og helhedsskabende proces, der knytter social ansvarlighed sammen med økologisk ansvarlighed. Der skabes både et socialt sammenhold og en fælles læringsproces omkring, hvordan man kan leve i naturen på en måde, der er respektfuld over for denne og over for hinanden – som i denne forståelse udgør en helhed. Dette diskuteres derefter i forhold til teorier om social økologi og undervisning i bæredygtig udvikling. Metoden i undersøgelsen her er en form for dokument-collage, hvor der bruges både interviews og dokumenter til at belyse den bæredygtige pædagogik i både dens konkrete og dens globale sammenhæng. Metoden er inspireret af Feuerabends (2010) ide om at arbejde uden egentlig metode, idet denne kan blokere for at finde noget nyt. Hans kritik er især rettet mod metodologisk monisme, hvilket er ideen om, at én metode er den rigtige. Over for dette opstiller han “reglen om at anything goes,” hvilket måske nok kan synes voldsomt, men også åbnende for modet til at tænke nyt og kaste sig ud i det med nysgerrighed, åbenhed og ydmyghed for at lære også metode sammen med – og nogle gange af – de medmennesker, der forskes i

POLITISK PSYKOLOGI - Anmeldelse af aktuelle bøger om politisk psykologi

Politisk psykologi handler om at frembringe forskningsresultater, der kan påvirke politiske beslutninger. Forskningsresultaterne udgør et argument, snarere end de er udtryk for en holdning. I artiklen beskrives fire aktuelle bøger, der udfolder dette perspektiv samt to aktuelle eksempler på forskning, der viser, hvorledes solid forskning har stort politisk potentiale. Begge er hentet fra forskning i følger af tortur og behandling af torturoverlevere. Det første eksempel er Basoglus (i British Medical Journal, 2006-2007) kritik af, hvorledes den aktuelle behandling af torturoverlevere på Forsknings- og Rehabiliteringscentret for Torturofre i Danmark ikke er forskningsbaseret, uden effekt og ude af trit med den aktuelle evidensbaserede viden inden for området. Dette er en social kritik af, hvorledes bevillinger ikke kommer målgruppen til gode. Det andet eksempel er samme Basoglus forskning, der viser at psykisk tortur har lige så stor negativ effekt på ofrene som hård fysisk tortur (i Archives of General Psychiatry, 2007). Dette er et væsentligt argument mod den øgede accept af »mild« tortur som led i »kampen mod terror«. Det konkluderes, at forskning gennem denne form for vidensproduktion kan bruges aktivt til at skabe stadig større respekt for menneskerettigheder og sundhedsfremmende livsvilkår

“Nogle vælger døden. Jeg vælger livet, drømmene og troen på en fremtid”– om kunst, billeder og unge i Paamiut

1. Indledning I november 2010 besøgte fotograf Tina Enghoff og journalist Anette Molbech Paamiut i Kalaallit Nunaat (Grønland) for at arbejde sammen med ti unge om at lave en workshop, der mundede ud i en fotobog. Bogen kom til at hedde Kærlig hilsen Paamiut og består af 20 fotos med tekst samt 35 fotos uden tekst. Endvidere er de første 20 fotos trykt som postkort bagest i bogen – således at de kan tages ud og sendes. De ti deltagere, der udførte projektet sammen med Tina og Anette, er: Ilannguaq Gabrielsen, Aage Jensen, Nikolaj Joelsen, Mogens Juliussen, Johanne Kleist, Nuka S. Knudsen, Jess Ludvigsen, Andrine Mikaelsen, Peter-Ole Olsen og Ronnie R. Olesen. Projektet Kærlig hilsen Paamiut udsprang af og var en del af det store Paamiut Asasara-projekt, der startede i 2008 og afsluttes med udgangen af 2012. Kærlig hilsen Paamiut var opbygget efter de principper og værdier, der danner sjælen i Paamiut Asasara, dvs. der er den grundlæggende filosofi i dette projekt. Paamiut Asasara er på den måde en filosofi i praksis, idet det er bygget op omkring bestemte værdier og principper – hvoraf det vigtigste er at respektere hinanden i ord og handling

Sociale læringsprocesser i psykoedukation for traumatiserede flygtninge

1. Indledning I denne artikel vil vi undersøge læringsprocessen i psykoedukation, som den ser ud fra deltagernes perspektiv, dvs. deltagernes oplevelse af egen læring og af resultaterne af denne. Denne synsvinkel er vigtig at få med, måske især i en tid, hvor vi ifølge Leader (2008) har glemt betydningen af at lytte til hinanden.2 Det tæller ikke mere og tager også alt for lang tid, synes vi at mene ifølge Leader. Det er ikke videnskabeligt at lytte til folk – ifølge den evidensbaseringsbølge, der har ramt os på godt og ondt – og som monopoliserer videnskab til et koncept, der lader sig gennemføre som gentagende masseproduktion. Det er en metode, der er særdeles betydningsfuld inden for sit felt, medicinen, men som kun med stor vanskelighed lader sig anvende på læringsprocesser, idet ét af de mest betydningsfulde træk ved læring netop er kreativitet og innovation. I læringens verden vender tiden fremad som en strøm af muligheder, valg og krav om respons, der kommer mod os, og som vi er med til at skabe ved at deltage i den. Og deltagelse – under overskriften ‘autonomi’ for individet – er blevet et vedvarende element i organiseringen af det sociale liv i de moderne, kapitalistiske velfærdsstater, herunder også i den Nordiske model for velfærdsstat (se Goodin et al., 1999; Esping-Andersen, 1991). Men deltagelse er ikke i sig selv et plusord. Det kommer an på deltagelsens art og konsekvenser både for deltagerne og for andre. Det er derfor betydningsfuldt at lytte til deltagerne i læringsprocesser for at forankre læringen i deres opfattelse af, hvad der er vigtigt for dem. Undersøgelser af læringsprocesser, der strækker sig ud over den rent mekaniske gentagelse af indlært stof, må medtænke de lærendes egne mål og må skabe en forandring, der både tager afsæt i deres konkrete udfordringer i livet og i deres visioner om en bedre fremtid, dvs. deres håb. Der kan ikke være en god pædagogik, uden at denne rummer og skaber håb for en bedre fremtid – og bidrager til at give muligheder for at være med til at skabe denne (Freire, 1994). I denne artikel beskrives deltagernes opfattelse af et psykoedukations-forløb. Det sociale i læringen spiller en særlig rolle for deltagerne og omfatter både underviserne og de øvrige deltagere i det fællesskab, der opstod i læringsprocessen, og i dennes relation til det omgivende samfund, som den søger at styrke deltagerne til at indgå aktivt og medskabende i. Læringen er dermed en del af dette omgivende samfund, og den sociale proces i læringen må ses som en aktiv handling i dette samfund

DEMOKRATI OG PSYKOLOGI

Demokratiet som begreb beskriver en organisering af beslutningsprocesser vedrørende fælles anliggender. I denne organisering kan alle synspunkter blive hørt, og der søges fælles forståelse gennem en dialog, hvor der tages hensyn til mangfoldigheden af synspunkter. Dette kræver som forudsætning, at der er lige fordeling af rettigheder til at deltage og udtrykke sig om den fælles udviklingslinje. Demokratiet er i dag udfordret af overnationale politiske organiseringer samt indadtil af bortfaldet af solidaritet som værdi og praktisk handling i direkte sociale praksisser, hvor mennesker involverer sig med hinanden. Dette kan føre til lukkende dialoger og institutionelle praksisser uden solidaritet med brugerne. Over for dette kan der ske en udvidelse af demokratiets rum gennem sociale bevægelser, der vil demokratisere viden, æstetik, fantasi og visioner. Psykologien har kun i begrænset omfang bidraget til en forståelse af demokratiet og dets betydning for de mennesker, der udfører det gennem værdier og sociale handlinger. Hvordan former psykens (som bevidsthed, livskraft og sjæl) logik (som forklaring, tale, beretning, fornuft, tanke eller begreb) sig under vilkår, hvor demokratiet lukker sig? – Og hvordan under vilkår, der fremmer et demokrati i udvikling? Det er en udfordring for psykologien i dag at forske i dette og i praksis engagere sig deri