Challenges to the implementation of in situ simulation at HEMS bases: a qualitative study of facilitators’ expectations and strategies

Introduction Facilitators play an essential role in simulation-based training on helicopter emergency medical services (HEMS) bases. There is scant literature about the barriers to the implementation of simulation training in HEMS. The purpose of this explorative interview study was to identify factors that the local facilitators anticipated would challenge the smooth implementation of the program, and their strategies to overcome these before the national implementation of in situ simulation-based training locally, and subsequently, one year after the programme was initiated, to identify the actual challenges they had indeed experienced, and their solutions to overcome these. Methods A qualitative study with semi-structured group interviews of facilitators was undertaken before and after one year of simulation-based training on all HEMS bases and one Search and Rescue base. Systematic text condensation was used to extract facilitators’ expectations and experiences. Results Facilitators identified 17 themes in the pre-study-year interviews. Pedagogical, motivational and logistical issues were amongst the dominant themes. Other key themes included management support, dedicated time for the facilitators and ongoing development of the facilitator. In the post-study-year interviews, the same themes were identified. Despite anxiety about the perceptions of, and enthusiasm for, simulation training amongst the HEMS crews, our facilitators describe increasing levels of motivation over the study period. Conclusion Facilitators prognosticated the anticipated challenges to the successful implementation of simulation-based training on HEMS bases and suggested solutions for overcoming these challenges. After one year of simulation-based training, the facilitators reflected on the key factors for successful implementation.publishedVersio

Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen

Vores fokus med denne analyse har været at beskrive virkningsgraden af markedsføringsindsatsen i detailhandlen, primært tilbudsaviserne, ved at se på konverteringerne fra kendskab til køb. Institut for Produktion og Erhvervøkonomi (PEØ) har siden 2005 gennemført konferrencer og analyser om virkningsgrader og effekt af marketing. Da vi simultant har konstateret en nærmest eksplosiv vækst i marketingindsatsen, er vores interesse for en nærmere undersøgelse blever skærpet. Dette er interessent i relation til netop effekt og virkningsgrader, da netop dagligvarehandlen udgør ca. 15 % af privatforbruget og dermed fylder meget i vores hverdag. Der er i de seneste år gennemført en lang række analyser og undersøgelser, der enten taler for eller imod anvendelse af tilbudsaviser. Senest har regeringen indført en ny afgift på tilbudsaviser, der træder i kraft i 2013, og i regeringsgrundlaget står der, at man ønsker at indføre en ”Ja Tak” ordning til afløsning af den nuværende ”Nej Tak” ordning. Den grafiske branche har gennemføret en række analyser, forskellige reklame- og medie-bureauer har produceret en del analyser, distributørerne (Post Danmark og Forbruger Kontakt) har her i efteråret gennemført en fælles analyse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ligeledes gennemføret en omfattende analyse om dagligvaremarkedet i sommeren 2011. Vi har ingen interesser eller politiske tilknytninger i relation til branchen eller dens organisationer. Vi ønsker udelukkende at forholde os til økonomisk relaterede observationer, effekten og sammenhængen mellem disse elementer. Altså virkningsgraden af reklamen. Vi vil med denne økonomiske analyse forsøge at forholde os til virkningsgraden af marketingindsatsen i detailhandlen gennem de seneste 5 år. Siden John Wanamaker i tidernes morgen udtalte; "I know half of my advertising is wasted. I just don’t know which half” har der været fokus på virkningsgraden af markedsføring. Særligt har der i de seneste år været et stigende ønske om at se på effekten af marketingindsatsen

En temperatur måling af dansk e-handel 2013

Finanskrisen har været en medvirkende årsag til en ændret forbrugeradfærd med vigende eller stabil detailhandelsomsætning (alt efter branche) til følge. Modsat har internethandlen været pænt stigenden før og efter finanskrisen. Nethandelen udgør i dag ca. 17 % af detailhandelen. Så når en række fysiske detailhandles brancher har udfordringer og problemer, er årsagen ikke alene finanskrisen, men også en markant ændret forbrugeradfærd. Vi handler mere og mere på nettet, og dette gælder inden for stort set alle områder (se en uddybning af dette i afsnit 5). Selv dagligvarer er der nu knap 10 % af forbrugerne, der har handlet på nettet, heraf er der ca. 42 % der handler denne kategori ugentlig. En interessant observation, er at nettet ikke kun avendes til handel, men også indgår planlægning og informationsøgning, i forhold til handel i fysiske butikkers. Vores resultater stemmer overens med andre analyser 1, der viser, at nettet samtidig også har en stor indflydelse på den fysiske handel, idet mere end 4 ud af 10 forbrugere orienterer sig på nettet, inden der handles i de fysiske butikker. Modsat er det kun en ubetydelig del der først orienterer sig i de fysiske butikker, og dernæst handler på nettet. Som det ses herunder, er det hele 53 % af købet, der er påvirket af eller sker via nettet. Denne udvikling synes også at fortsætte de kommende år

Har tilbudsaviserne en fremtid?

Siden offentliggørelsen af “Effekter & virkningsgrader af markedsføring – Case studie af tilbudsaviser i detailhandlen”1 har der været en heftig debat om tilbudsaviserne eller tilskudsaviserne, som de måske rettelig burde hedde. Den oprindelige bevæggrund var en forundring over et øget forbrug af tilbudsaviser/ markedsføring, sammenholdt med en faldende virkningsgrad af effekten. Dette indikerede en ”kompetencefælde” som identificeret i en tidligere analyse (Analysen om Performance management & marketing2) Hurtigt vidste det sig, at vi havde stukket næsenind i kompleks problemstilling, der i høj grad handlende om en magtbalance mellem detailhandlerne og deres leverandører- og et samlet markedsførings- og rabattilskud på mere en 12 milliarder kr. i dagligvarebranchen3. Det svarer til ca. 12 % af forbrugerprisen når beløbet sammenholdes med den totale omsætning af dagligvarer i Danmark. Omdrejningspunktet for dette var, og er, tilbudsaviserne. Analyserne indikerede klart, at der var tale om en ”pengemaskine” for supermarkedskæderne. Derfor mente vi, at ”tilskudsaviser” er en mere præcis betegnelse. Dette bliver yderligere forstærket, da andre analyser viste at det kun var 38 % af produkterne4, der var reelle tilbud i de såkaldte tilbudsaviser. Antal sider samt oplag er imidlertid det som driver tilskuddene. Derfor oplevede vi også supermarkeder der udgav op til 140 sider i en avis hver uge! I 2012 kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenrapport5. Den konkluderede at priserne på dagligvarer i Danmark er ca. 4-6 pct. højere end gennemsnittet af syv EU lande (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Holland og Tyskland). Dette vel at mærke når der var korrigeret for moms og afgifter, samt taget en skønsmæssig højde for den høje danske velstand, og at flere varer sælges på kampagne i Danmark, end i de øvrige lande Efterårets (2012) årsaftaleforhandlinger mellem industrien og supermarkeder trak store overskifter i pressen. I debatten blev der sagt ord som kan komme ind under begrebet “Mafiametoder”. Den nye erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen udtalte, at hun var klar til et opgør med branchen6. Ultimo 2012 kom data fra Danmarks Statistik7, der konkluderede, at selv når man renser for den danske moms og afgifter, så betaler danskerne stadig 13 % mere for varerne end gennemsnittet i ni EU-lande, der er sammenlignet med. Spørgsmålet er så bare om tilbudsavisen har en fremtid i dens nuværende form – Det vil vi godt komme med vores bud på, baseret på udviklingen i markedet og ikke mindst med udgangspunkt i forbrugernes holdninger til at modtage tilbudsaviser i postkassen