Simulation af Vejtrafik

Hvad gør man, når de eksisterende trafikmodeller af ligevægtstypen ikke længere har deres gyldighed f.eks. pga. trængselsproblemer? Hvad når man ønsker evaluere et informatikprojekt som rampedosering eller hvilken indflydelse nye færdselsregler kan have på kørselsmønstret? Hvad gør man, når man vil informere trafikanter gennem en korttidsprognose om, hvornår kødannelser er afviklet?En måde at besvare disse spørgsmål på er at opbygge og implementere en mikroskopisk simulationsmodel dvs. en model, der simulerer hver eneste bil i vejnettet.TRANSFORSK-projektet baserer sig på en trafiksimuleringsmodel kaldet cellular automata (CA), der også er kendt som Nagel-Schreckenberg modellen efter de to pionerer indenfor feltet. Der er tale om en relativt simpel simulationsmodel, hvor man diskretiserer alle veje sådan, at et vejstykke består af et antal baner, der er opdelt i celler af en hvis størrelse. Disse vejceller kan enten være tomme eller de kan indeholde en bil. Tiden er også diskretiseret i skridt af en vis varighed. I hvert af disse tidsskridt skal alle biler vælge en hastighed de vil køre med (givet ved et antal celler pr. tidskridt) betinget af deres aktuelle hastighed og bilerne umiddelbart omkring dem. Ligeledes skal bilerne tage stilling til om de vil skifte vejbane. Alle skift mellem cellerne sker da ved hop.Den simple model muliggør, at simulationen kan køre hurtigere end realtid. Dette er meget vigtigt, hvis man f.eks. vil lave prognoser for, hvor hurtigt en kø vil være afviklet.Projektet implementerer en CA-trafiksimulator, der er fleksibel i sin variation af diskretiseringsgraden. Det muliggør en undersøgelse af tradeoff mellem hastighed og præcision ved forskellige detaljeringsgrader i den underliggende model

Simulation af Vejtrafik

Hvad gør man, når de eksisterende trafikmodeller af ligevægtstypen ikke længere har deres gyldighed f.eks. pga. trængselsproblemer? Hvad når man ønsker evaluere et informatikprojekt som rampedosering eller hvilken indflydelse nye færdselsregler kan have på kørselsmønstret? Hvad gør man, når man vil informere trafikanter gennem en korttidsprognose om, hvornår kødannelser er afviklet?En måde at besvare disse spørgsmål på er at opbygge og implementere en mikroskopisk simulationsmodel dvs. en model, der simulerer hver eneste bil i vejnettet.TRANSFORSK-projektet baserer sig på en trafiksimuleringsmodel kaldet cellular automata (CA), der også er kendt som Nagel-Schreckenberg modellen efter de to pionerer indenfor feltet. Der er tale om en relativt simpel simulationsmodel, hvor man diskretiserer alle veje sådan, at et vejstykke består af et antal baner, der er opdelt i celler af en hvis størrelse. Disse vejceller kan enten være tomme eller de kan indeholde en bil. Tiden er også diskretiseret i skridt af en vis varighed. I hvert af disse tidsskridt skal alle biler vælge en hastighed de vil køre med (givet ved et antal celler pr. tidskridt) betinget af deres aktuelle hastighed og bilerne umiddelbart omkring dem. Ligeledes skal bilerne tage stilling til om de vil skifte vejbane. Alle skift mellem cellerne sker da ved hop.Den simple model muliggør, at simulationen kan køre hurtigere end realtid. Dette er meget vigtigt, hvis man f.eks. vil lave prognoser for, hvor hurtigt en kø vil være afviklet.Projektet implementerer en CA-trafiksimulator, der er fleksibel i sin variation af diskretiseringsgraden. Det muliggør en undersøgelse af tradeoff mellem hastighed og præcision ved forskellige detaljeringsgrader i den underliggende model

An Evolutionary Algorithm for Welding Task Sequence Ordering

. In this paper, we present some of the results of an ongoing research project, which aims at investigating the use of the evolutionary computation paradigm for real world problem solving in an industrial environment. One of the problems targeted in the investigation is that of job sequence optimization for welding robots operating in a shipyard. This is an NP-hard combinatorial optimization problem with constraints. To solve the problem, we propose a hybrid genetic algorithm incorporating domain-specific knowledge. We demonstrate how the method is successful in solving the job sequencing problem. The e#ectiveness and usefulness of the algorithm is further exemplified by the fact, that it has been implemented in the RoboCopp application program, which is currently used as the task sequence scheduler in a commercially available robot programming environment. 1 Introduction The welding of large structures using welding robots is a complicated problem. An example of such a l..

Efficient Algorithms for Simulating Complex Mechanical Systems Using Constraint Dynamics

The constrained Lagrangian and constrained Hamiltonian equations of motion for a general nonrelativistic classical mechanical system subject to rheonomous holonomic constraints are derived in an easy and straightforward manner. The numerical integration of the constrained equations of motion are discussed. It is shown how constraint errors introduced by the numerical integration can be avoided by introducing simple constraint correction schemes. As an example, the developed constrained methods are applied to the periodically driven inverted n-linked pendulum. It is demonstrated how the constrained methods leads to very efficient numerical algorithms. In the case of the n-linked pendulum the computational complexity using the constrained methods is O(n) compared to O(n³) using the conventional unconstrained approach

Pendula as Constrained Dynamical Systems

Two algorithms for deriving the constrained Lagrangian and Hamiltonian equations of motion are presented. They are used to derive the constrained equations of motion for various pendulum systems in an easy and straightforward manner. The advantages of the algorithms are discussed. Computer experiments are performed by solving numerically the constrained equations of motion

A Dynamic Traffic Regulation System with Dynamic Rerouting

In this article we describe the omgoing development and analysis of DTRS: A Dynamic Traffic Regulation System with dynamic rerouting. Futhermore, we discuss the development of a cellular automata based microscopic traffic simultor which is used testing and validating the methods and strategies of DTRS