Second primary cancers after adjuvant radiotherapy in early breast cancer patients: A national population based study under the Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG)

AbstractBackground and purposeTo analyze the long-term risk of second primary solid non-breast cancer in a national population-based cohort of 46,176 patients treated for early breast cancer between 1982 and 2007.Patients and methodsAll patients studied were treated according to the national guidelines of the Danish Breast Cancer Cooperative Group. The risk of second primary cancers was estimated by Standardised incidence ratios (SIRs) and multivariate Cox regression models were used to estimate adjusted hazard ratios (HR) among irradiated women compared to non-irradiated. All irradiated patients were treated on linear accelerators. Second cancers were a priori categorized into two groups; radiotherapy-associated- (oesophagus, lung, heart/mediastinum, pleura, bones, and connective tissue) and non-radiotherapy-associated sites (all other cancers).Results2358 second cancers had occurred during the follow-up. For the radiotherapy-associated sites the HR among irradiated women was 1.34 (95% CI 1.11–1.61) with significantly increased HRs for the time periods of 10–14years (HR 1.55; 95% CI 1.08–2.24) and ⩾15years after treatment (HR 1.79; 95% CI 1.14–2.81). There was no increased risk for the non-radiotherapy-associated sites (HR 1.04; 95% CI 0.94–1.1). The estimated attributable risk related to radiotherapy for the radiotherapy-associated sites translates into one radiation-induced second cancer in every 200 women treated with radiotherapy.ConclusionsRadiotherapy treated breast cancer patients have a small but significantly excess risk of second cancers

Virkninger af Trafikpolitiske Tiltag – På landet og i byerne

I afgangsprojektet: ”Virkninger af Trafikpolitiske Tiltag – Set i et fordelingsmæssigt perspektiv” udarbejdet ved civilingeniøruddannelsen i trafikplanlægning på Aalborg Universitet er der foretaget en analyse af virkningen af forskellige trafikpolitiske tiltag og herunder først og fremmest forskellige former for afgiftspålæggelser. Formålet med projektet er at identificere de mulige negative effekter knyttet til yderligere afgiftspålæggelser på persontransporten i bil med hensyn til mobilitet, nuværende aktivitetsniveau og –mønster, opsparing samt øvrigt forbrug. Analysen er gennemført i et fordelingsmæssigt perspektiv med henblik på først og fremmest at undersøge, hvorvidt yderligere afgiftspålæggelser; · vil ramme hårdere blandt lavindkomsthusstande (det indkomstmæssige fordelingsaspekt). · vil ramme hårdere på landet end i byerne (det geografisk fordelingsaspekt). Analysen af disse to fordelingsmæssige aspekter er gennemført på baggrund af en større empirisk undersøgelse. I dette paper gives en præsentation af hovedresultaterne fra analysen af det geografiske fordelingsaspekt

Projekt Kørelys på Cykel

I regi af Odense Cykelby gennemføres der i perioden 1/11 2004 til 31/10 2005 et storstilet forsøg med kørelys på cykler i Odense Kommune. I Danmark er der udviklet en ny type af cykellygte, der fungerer som et kørelys på cykel - en pendant til bilernes kørelys. Lygten er fastmonteret på cyklen, og udmærker sig ved at lyse, når cyklen er i bevægelse efter sammen princip som en dynamolygte. Forskellen er imidlertid, at cykellygten hele tiden er aktiveret, og samtidig er friktionen væsentligt mindre end ved en tradtitionel dynamolygte. Cykellygten afprøves efter dispensation fra Færdselsstyrelsen. Projekt Kørelys i Odense har til formål at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvordan påvirkes de deltagende cyklisters uheldsrisiko med monteringen af kørelyset. 2. Hvordan påvirker kørelyset de deltagende cyklisters tryghed. 3. Hvilke erfaringer og hvilken tilfredshed oplever deltagerne med kørelyset

Identifikation af uheldsbelastede lokaliteter: Antal eller alvorlighedsgrad?

Med Færdselssikkerhedskommissionens seneste handlingsplan for trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark er der sket et strategiske skifte i dette arbejde, idet indsatsen fremover i højere grad skal fokuseres mod at nedbringe antallet af alvorlige trafikulykker.I dette perspektiv synes der at foreligge et behov for en revision af de danske metoder til identifikation af sorte pletter, således at sortpletudpegningen ikke alene sker på baggrund af antallet af uheld, men også tager hensyn til uheldens alvorlighedsgrad.Analyserne præsenteret i dette paper viser, at en uheldsstedet og uheldstypen, det vil sige kombinationen af uheldssituation og implicerede parter, har væsentlig indflydelse på ulykkers alvorlighedsgrad. På det grundlag synes det specifikt hensigtsmæssig, at sortpletudpegningen sker på basis af uheldstypen og ikke blot antallet af ulykker. I paperet præsenteres to mulige modeller til revision af de danske sortpletmetoder