Some Validation Tests of the OTM, ver. 5.0

The tactical traffic model for greater Copenhagen, the OTM model, was updated to its 5th version in a 21⁄2-year long project lasting from January 2005 till April 2007. The model was updated especially for the purpose of the Metro City Ring project (approved in the Danish Parliament in June 2007). The biggest part of the efforts were placed on the data part of the model, where especially new base 2004 travel matrices were built. Apart from that, the model was completely re-estimated, starting from new values-of-time (VOTs), based on the newly completed data for the Danish national VOT project, and ending with the newly developed pivot-point procedure. Finally, the model zoning system, plan data and road/public transport networks were updated to reflect the new model base year of 2004. The clients in the project were the Danish Ministry of Energy and Transport, the Danish Ministry for Financing, the Copenhagen and Frederiksberg municipalities, the Railway and Road Directories, and the Greater Copenhagen Authority. The project was completed by the Danish Transport Research Institute (DTF, DTU), the Centre for Transport and Traffic (CTT, DTU), TetraPlan, RAND Europe, COH ApS and COWI. The aim of the paper is twofold. Firstly, we depict the structure of the new OTM demand model (chapter 2). Secondly, we present base year validations, sensitivity tests, and results from a back casting experiment (chapter 3 and 4). Conclusions are listed in the last section of the paper (chapter 5)

Updating trip matrices for Copenhagen using multiple data sources

Traffic planning in the Greater Copenhagen Region (have over the last 10 years mainly been supported by the so-called OTM traffic model. The behavioural models in OTM include advanced state-of-the-art utility-based formulations, which are combined with base-matrices in a pivot-correction procedure. Before and after studies of specific projects have shown, that these matrices might be the Achilles heal of the whole model system. Vuk and Hansen (2006) therefore validated the present version of the OTM traffic model (version 4.0 from summer 2000) and concluded that a major drawback of the model was indeed outdated base 1992 matrices. From January 2005 to March 2007 the OTM model has therefore been in a large-scale process of updating where creation of new trip matrices has been the main focus. The article describes the undertaken methodology for constructing the travel matrices for Copenhagen, and how the improved matrices influence the performance of the model. A main focus in the work has been to utilise various data sources for estimation of the new matrices. This includes telephone survey data, cordon line surveys and existing transport surveys to construct the base matrices, traffic counts to adjust these, and digital network databases. The article also demonstrates a new approach to adjust public transport matrices to counts

Rettssikkerhet for personer med lettere utviklingshemming. Hvordan ivaretas rettssikkerheten til mistenkte med lettere utviklingshemming i politiavhør?

Tema for denne oppgaven er hvordan rettssikkerheten til mistenkte med lettere utviklingshemming blir ivaretatt i politiavhør. Problemstillingen belyses gjennom en rettsdogmatisk analyse og en kvalitativ undersøkelse som består av intervju med representanter fra politiet, påtalemyndigheten og forsvarer

National godstrafikmodel vers. 1.0

Artiklen beskriver den første version af en dansk national godstrafikmodel. Modellen omfatter udover nationale, internationale og transittransporter også transporter, som er potentielt relevante for en ny Femern Bælt forbindelse. Der er siden modeludviklingen blev initieret i 2009 indsamlet data, som er benyttet til beskrivelse af varestrømme for basisåret 2010 og estimation af modellen. Artiklen omtaler dataindsamling og fremgangsmåde ved konstruktion af matrix med varestrømme, som benyttes til pivotering af de beregnede resultater. Modellen er opbygget af tre typer af delmodeller, som er handelsmodel, logistikmodel og rutevalgsmodeller. Deres funktion og indbyrdes afhængighed beskrives overordnet i artiklen. Modellen er på indeværende tidspunkt endnu ikke implementeret, hvorfor artiklen ikke indeholder resultater fra modelberegninger

Valg af transportmiddel i international godstransport

Projektet er gennemført af Carl Bro as, Institut for Transportstudier og TetraPlan ApS for Transportrådet i perioden 1993-95. Det har følgende to hovedformål: at belyse overflytningsmuligheder af lastbilgods til kombinerede transportformer at opstille en transportmiddelvalgsmodel for international godstransport Datagrundlaget omfatter stated preference interview med 174 transportvirksomheder og erhvervsvirksomheder. Transportrådet har bevilget en udvidelse af datagrundlaget, som vil blive indarbejdet i løbet af 1996

Trængselsindikator for biltrafik

I de senere år er trængslen på veje specielt i de store byer blevet betydelig. I et projekt for Trafikministeriet dokumenteres et betydeligt samfundsmæssigt tab i forbindelse med trængsel på vejene.I artiklen beskrives en trængselsindikator, som kan benyttes til at følge udviklingen i trængsel fra år til år. Den baseres på en stikprøve af rejsetidsmålinger, som indsamles ved hjælp af en bilflåde udstyret med GDS.Ved hjælp af empiriske data illustreres med Københavns kommune som eksempel, at der kan opnås en relativ stor nøjagtighed selv med få data

Kortlægning og vurdering af godsdata

I 2003 gennemførte Danmarks Transportforskning (DTF) og Center for Trafik og Transport (CTT) ved DTU et forstudium til en national godstrafikmodel, som inkluderede en datagennemgang med henblik på: At kortlægge på systematisk måde relavnte danske og internationale datakilder. At vurdere brugbarhed i forhold til udvikling af en godstrafikmodel. At afdække mangler og inkonsistens i det nuværende datagrundlag. Litteraturstudiet afdækkede væsentlige mangler i forhold til udvikling af en godstrafikmodel. Endvidere synes der ikke at ske nogen forbedring i datagrundlaget, hvilket står i modsætningsforhold til modellernes stigenede databehov

National godsmodel

Transportministeriet iværksatte i 2009 udvikling af et nationalt trafikmodelsystem som beslutningsstøtteværktøj for politikker og embedsmænd. Nærværende artikler beskriver godsmodellen, der indgår som en del af den fremtidige nationale trafikmodel.Arbejdet med udvikling af en godsmodel omfatter dataindsamling og modeludvikling. Artiklen vil fokusere på metode, da dataindsamling belyses i et andet indlæg.  Godsmodellen vil omfatte national såvel som internationale transporter med bil, bane og skib. Ind-ledningsvis beskrives formål med modellen. Dernæst belyses segmenteringer i modellen f.eks. be-skrivelse af vareklassifikation, som baseres på NST 2007. Der opstilles matricer med godsstrømme for basisåret 2010 opdelt på transportmidler og varegrup-per, som benyttes til pivot-point korrektion af modellens resultater. Indhold og grundlag for basis-matricernes beskrives.Godsmodellen vil omfatte følgende tre primære komponenter: Beregning af fremtidige varestrømme Geografisk fordeling af varestrømme Beregning af logistiske effekter og valg af transportmiddel Rutevalg Det første beregningstrin medfører en overordnet ramme for forventet udvikling i godstransport. Det er for det første meget væsentligt at undersøge og identificere faktorer, som driver udvikling i den nationale og internationale godstransport. For det andet er det vigtigt at beskrive og modellere konkurrence på verdensmarked, idet skift i varehandel fra f.eks. Tyskland til Kina medfører ændret transport. Da transporter med værdiløst gods (affald mv.) står for en stor del af trafikarbejde med lastbil, skal det som noget særligt også medtages i modellen.I det andet beregningstrin nedbrydes de overordnede varestrømme til et finere geografisk zone-system på basis af en traditionel gravitationsbaseret model.Logistikmodellen vil modellere fordeling af transporter på forsendelsesstørrelse, lasteenhed og transportmiddel, idet der tages hensyn til anvendelse af oplagring, konsolidering og omladning af gods. Der tilknyttes international ekspert, som har forestået udvikling af tilsvarende type model i Sverige og Norge.Rutevalg omfatter udlægning af transporterne i net og beregning af transportomkostninger og tider, som input til ovennævnte delmodeller. Artiklen vil præsentere resultatet af metodeafklaring, som pågår henover forår og sommer. &nbsp