Farvel til antibiotika

Der er flere gode grund til at bringe forbruget af antibiotika i besætninger med økologisk malkekvæg ned på et absolut minimum. Ja, den del af argumenterne gælder såmænd også for konventionelle besætninger. Brug af antibiotika er i modstrid med de økologiske idéer om at forebygge i stedet for at helbrede, og om at arbejde med naturen i stedet for imod den. Målsætningen om at nedbringe forbruget af antibiotika indgår da også i de fælles europæiske økologiregler

4-rumsmodellen som idégenereringsværktøj:En analyse af 4-rumsmodellens styrker og svagheder ved anvendelse i praksis

4-rumsmodellen er en vision for vidensamfundets bibliotek og har siden præsentationen i 2010 været rammesættende for dansk biblioteksudvikling. Formålet med denne artikel er at formidle en undersø- gelse af, hvordan 4-rumsmodellen indholdsudfyldes af brugere, ikke-brugere og bibliotekspersonalet i Vesthimmerlands Kommune og derfra at vurdere, hvilke styrker og svagheder 4-rumsmodellen har ved anvendelse i praksis. Som baggrund for undersøgelsen redegøres for udvalgte teoretiske vinkler. Den valgte dataindsamlingsmetode er to typer af diskussionsfora, fokusgruppeinterviews med brugere og ikkebrugere samt workshops med personalet. Resultaterne viser, at deltagerne indsætter 4-rumsmodellen i en lokal kontekst, at de nævner emner, der rækker ud over modellen og at det performative rum skaber mest debat. På baggrund af resultaterne konkluderes, at 4-rumsmodellen er en god ramme til diskussion af biblioteksudvikling, men at den behøver følgetekster for at inspirere deltagerne

Manual til Koliv 100

Udgangspunktet for vurderingen af køernes velfærd omfatter tre hovedområder: Køernes mulighed for ’naturlighed’. Fx lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt og mulighed for fri bevægelse, blandt andet i forbindelse med kælvning. Menneskets omsorg og pasning (at de overvåger dyrene godt og griber hurtigt og konsekvent ind, når det er nødvendigt og relevant). Køernes fremtoning og hvordan de reagerer på de påvirkninger, som deres daglige omgivelser giver dem. En velfærdsvurdering vil være et meget brugbart redskab i rådgivningen, og derfor vil det være oplagt, at dyrlægen eller konsulenten laver en velfærdsvurdering. En rådgiver ser også besætningen udefra og kan bedømme den mest objektivt. Landmanden selv kan også lave den, eller landmandens kolleger, f.eks. i en staldskole, hvor hver landmand laver en vurdering hos en af de andre i gruppen. Derimod er velfærdsvurderingen ikke tænkt som et redskab til økologi-godkendelse eller kontrol. Det er den for omfattende til, og desuden er den delvist baseret på ærlige oplysninger fra landmanden. Hvis man skal rådgives eller diskutere sin besætning, vil man komme med ærlige svar. Men hvis man står og er bange for, om økologi-godkendelsen kan ryge pga. et ærligt svar, er det spild af tid at lave en velfærdsvurdering, for så vil den hverken vise, hvad der er rigtigt, eller vise hvilke veje, der kan være for forbedringer. Velfærdsvurderingen kan gennemføres på halvanden time for hele ko-gruppen i en besætning. Det gør, at det er realistisk at anvende den for eksempel en gang om året i forbindelse med anden rådgivning på bedriften, og/eller for at vurdere om man er kommet nærmere sine mål. Koliv 100 er delvist en videreførelse af arbejdet med Kalveliv 100, hvor vi gik gennem en lang proces med inddragelse af tanker om, hvad velfærd i en økologisk besætning egentlig er. Resultaterne af disse diskussioner brugte vi også ved det indledende arbejde med Koliv 100. I et par workshops med deltagelse af en række erfarne kvægdyrlæger, kvægbrugsrådgivere, økologikontrollører og økologiske landmænd diskuterede og afprøvede vi flere forskellige versioner af denne velfærdsvurdering. Den indbyrdes vægtning mellem parametrene er blandt andet diskuteret af denne gruppe. Koliv 100 er stadig under udvikling, og vi håber på muligheder på at forbedre den, når der er flere erfaringer med brugen af den, og i takt med at der kommer ny viden

Staldskolehåndbogen

I 2004 startede vi et projekt, hvor fire grupper af landmænd skulle udvikle strategier til at udfase antibiotika fra deres besætninger gennem forbedringer i stald, rutiner og mark. Grupperne kaldte vi Staldskoler. Denne håndbog er baseret på erfaringer fra dette projekt sammen med teorier om læring og den er blevet til i forbindelse med uddannelse af staldskolefacilitatorer. Målgruppen er både landmænd og konsulenter. Staldskolerne bygger på en anden læringsform end de traditionelle ekspertsystemer og man arbejder i stedet med ligeværdig fælles læring. Derfor er bogen skrevet i en praktisk og lettilgængelig stil krydret med udtalelser fra de landmænd, som deltog i de første staldskoler. I samme ånd er håndbogens teoretiske del placeret til sidst og beskriver kun det vigtigste udvalg af grundidéer. Dem der ønsker at gå mere i dybden med læringsteorierne bag staldskolerne kan finde inspiration i håndbogens litteraturliste

Manual til Kvieliv 100

Når vi vurderer dyrenes velfærd, gør vi det indirekte. Dyrenes egentlige velfærd, deres velbefindende, er deres egen subjektive oplevelse af, hvordan de har det i de omgivelser, de lever i. Den ved vi dybest set ikke noget om, og vi kan ikke opfange, hvordan dyrene selv oplever deres situation! Det er derfor lidt af en tilsnigelse at tale om velfærdsvurdering, men vi vurderer, hvordan dyrenes livsbetingelser er – om vi synes, at rammerne er gode nok til, at de skulle kunne have det godt, og hvordan de reagerer på deres omgivelser og pasning. På denne måde sammenstykker vi et billede gennem systematiske iagttagelser. Hvordan reagerer dyrene på deres omgivelser i form af sygdom, tegn på smerte eller ubehag, deres opførsel, det stald- og pasningssystem som de lever i, samt den måde menneskene varetager deres ansvar over for dem på? Naturlighed, omsorg og kviernes reaktion Vi har ved udformningen af Kalveliv-100 og Koliv-100 lagt vægt på, at i det økologiske system skal vi dække tre vigtige aspekter af dyrenes velfærd, nemlig: Dyrenes mulighed for ’naturlighed’. Fx lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt og mulighed for fri bevægelse. Menneskets omsorg og pasning, for eksempel om de overvåger dyrene godt og griber hurtigt og konsekvent ind, når det er nødvendigt og relevant. Dyrenes eget respons på det liv, de lever. Hvordan ser kvierne ud? Hvordan er deres fremtoning og hvordan reagerer de tilsyneladende på de påvirkninger, som deres daglige omgivelser giver dem? Et godt redskab til rådgivning En velfærdsvurdering vil være et meget brugbart redskab i rådgivningen, og derfor vil det være oplagt, at dyrlægen eller konsulenten laver en velfærdsvurdering. En rådgiver ser også besætningen udefra og kan bedømme den mest objektivt. Alternativt kan landmanden også selv lave den, eller landmandens kolleger, f.eks. i en staldskole, hvor hver landmand laver en vurdering hos en af de andre i gruppen. Derimod er disse velfærdsvurderinger ikke tænkt som et redskab til økologi-godkendelse eller kontrol. Det er den for omfattende til, og man kræver mange svar fra landmanden vedrørende rutiner – og en kontrol gør sig sjældent afhængig af de oplysninger, som man kan få af den person, som man skal kontrollere. Hvis man skal rådgives eller diskutere sin besætning, vil man komme med ærlige svar. Men hvis man står, og er bange for, om økologi-godkendelsen kan ryge pga. et ærligt svar, er det spild af tid, at lave en velfærdsvurdering for så vil den hverken vise, hvad der er rigtigt, eller vise hvilke veje der kan være for forbedringer. Velfærdsvurderingen skal kunne gennemføres på cirka halvanden time for hele kviegruppen i en besætning, og vurderingen tager udgangspunkt i at kvie-gruppen er opdelt i fire grupper. Det er der redegjort for i det følgende

Diagnostic Fluidity: Working with Uncertainty and Mutability

Diagnostic procedures are emblematic of medical work. Scholars in the field of social studies of medicine identify diverse dimensions of diagnosis that point to controversies, processual qualities and contested evidence. In this anthology, diagnostic fluidity is seen to permeate diagnostic work in a wide range of contexts, from medical interactions in the clinic, domestic settings and other relations of affective work, to organizational structures, and in historical developments. The contributors demonstrate, each in their own way, how different agents ‘do diagnosis’, highlighting the multi-faceted elements of uncertainty and mutability integral to diagnostic work. At the same time, the contributors also show how in ‘doing diagnosis’ enactments of subjectivities, representations of cultural imaginaries, bodily processes, and socio-cultural changes contribute to configuring diagnostic fluidity in significant ways

PSYKODRAMA - Tanker omkring en bogudgivelse:

En anmeldelse af PSYKODRAMA - Om å spille hovedrollen i sitt eget livAf Eva RøineArtemis forlag, Oslo 1992.En anmeldelse af PSYKODRAMA - Om å spille hovedrollen i sitt eget livAf Eva RøineArtemis forlag, Oslo 1992

Sproglærererfaringer fra skolenedlukningen i foråret 2020

This paper presents findings from a study of Danish foreign language teachers’ experiences during the spring 2020 corona lockdown. The data consists of survey data collected from approximately 170 respondents, detailing the usage of technology along with wider organizational aspects. Six teachers were selected for subsequent interviews. As expected, the study shows that a large number of teachers found it difficult to teach their foreign language classes during the lockdown: school day timetables, classroom management, and identification of relevant digital technologies brought challenges. Yet, the teachers also found remedies for these challenges. Such experiences and insights were later integrated into language pedagogical practices after the lockdown. This paper thus demonstrates that foreign language teaching was both challenged and developed during the lockdown. Examples of these insights are presented, focusing particularly on oral practices in foreign language classrooms, a recurring theme within the data. The findings are discussed in the context of current research in second language acquisition and the usage of digital technologies in Danish primary and lower secondary classrooms.I denne artikel præsenterer vi fundene fra en undersøgelse af fremmedsprogslæreres erfaringer med undervisning i grundskolen under corona-nedlukningen i foråret 2020. Data består af survey-data fra ca. 170 respondenter om brug af teknologier, rammer for undervisningen og undervisningens organisering. Seks lærere blev udvalgt til opfølgende interviews. Undersøgelsen viser som forventet, at mange lærere fandt det udfordrende at undervise i fremmedsprog under nedlukningen: Både skoledagens skemalagte struktur, identificering af teknologi, der kan understøtte elevernes sprogtilegnelse, klasseledelsen og relationsarbejdet blev udfordret, men lærerne rapporterer også om erfaringer med at svare på disse udfordringer, erfaringer, som indgår i deres sprogdidaktiske praksisser også efter nedlukningen. Vores artikel viser således, at fremmedsprogsundervisningen både blev udfordret og udviklet under nedlukningen, og vi præsenterer fund om nye mundtlighedspraksisser i sprogundervisningen, som er et tilbagevendende tema i vores data. Vi diskuterer vores fund både i lyset af aktuel forskning i fremmedsprogsdidaktik og digitale teknologier i grundskolens undervisning

Regional and age differences in specialised palliative care for patients with pancreatic cancer

BACKGROUND: Despite national recommendations, disparities in specialised palliative care (SPC) admittance have been reported. The aims of this study were to characterize SPC admittance in patients with pancreatic cancer in relation to region of residence and age. METHOD: The data sources were two nationwide databases: Danish Pancreatic Cancer Database and Danish Palliative Care Database. The study population included patients (18+ years old) diagnosed with pancreatic cancer from 2011 to 2018. We investigated admittance to SPC, and time from diagnosis to referral to SPC and first contact with SPC to death by region of residence and age. RESULTS: In the study period (N = 5851) admittance to SPC increased from 44 to 63%. The time from diagnosis to referral to SPC increased in the study period and overall, the median time was 67 days: three times higher in Southern (92 days) than in North Denmark Region. The median number of days from diagnosis to referral to SPC was lower in patients ≥70 years (59 days) vs patients < 70 years (78 days), with regional differences between the age groups. Region of residence and age were associated with admittance to SPC; highest for patients in North Denmark Region vs Capital Region (OR = 2.03 (95%CI 1.67–2.48)) and for younger patients (< 60 years vs 80+ years) (OR = 2.54 (95%CI 2.05–3.15)). The median survival from admittance to SPC was 35 days: lowest in Southern (30 days) and highest in North Denmark Region (41 days). The median number of days from admittance to SPC to death was higher in patients < 70 years (40 days) vs ≥ 70 years (31 days), with a difference between age groups in the regions of 1–14 days. CONCLUSIONS: From 2011 to 2018 more patients with pancreatic cancer than previously were admitted to SPC, with marked differences between regions of residence and age groups. The persistently short period of time the patients are in SPC raises concern that early integrated palliative care is not fully integrated into the Danish healthcare system for patients with pancreatic cancer, with the risk that the referral comes so late that the patients do not receive the full benefit of the SPC