A latent model for collaborative filtering

AbstractRecommender systems based on collaborative filtering have received a great deal of interest over the last two decades. In particular, recently proposed methods based on dimensionality reduction techniques and using a symmetrical representation of users and items have shown promising results. Following this line of research, we propose a probabilistic collaborative filtering model that explicitly represents all items and users simultaneously in the model. Experimental results show that the proposed system obtains significantly better results than other collaborative filtering systems (evaluated on the MovieLens data set). Furthermore, the explicit representation of all users and items allows the model to e.g. make group-based recommendations balancing the preferences of the individual users

Erfaringer fra og synspunkter på bibliotekshistorisk forskning

Som teologerne har bibliotekarerne deres hellige skrifter og deres kirkefædre. De amerikanske public librarians har Report of the Tru-stees of the Public Library of the City of Boston fra 1852 med George Ticknor som hovedophavsmand. De danske folkebibliotekarer har H. O. Langes foredrag i Århus 1909 om Bibliotekssagen udenfor Kø-benhavn, og til bedste for alle bibliotekarer skrev han i Haandbog i Bibliotekskundskab (1912, 1916, 1927) Bibliotekaren, hans Kald og hans Opgaver, der opridser de felter, en bibliotekar må være fortrolig med. Dette rids er baggrund for hans definition af bibliotekshistorie som indledning til bibliotekshistorien i samme håndbog.Som teologerne har bibliotekarerne deres hellige skrifter og deres kirkefædre. De amerikanske public librarians har Report of the Tru-stees of the Public Library of the City of Boston fra 1852 med George Ticknor som hovedophavsmand. De danske folkebibliotekarer har H. O. Langes foredrag i Århus 1909 om Bibliotekssagen udenfor Kø-benhavn, og til bedste for alle bibliotekarer skrev han i Haandbog i Bibliotekskundskab (1912, 1916, 1927) Bibliotekaren, hans Kald og hans Opgaver, der opridser de felter, en bibliotekar må være fortrolig med. Dette rids er baggrund for hans definition af bibliotekshistorie som indledning til bibliotekshistorien i samme håndbog

Skat på forstanden: Om bogtolden 1768-1771

Man taler om vor tids informationsstrøm. Forskningsresultater, ideer, også litterære og kunstneriske manifestationer, vælter frem i traditionelle bogtrykte, men også i andre informationsmaterialer, støttet og fremmet - og også søgt bragt under kontrol - af elektronisk datateknik. Det er en strøm, der er livsvigtig for vores kultur i højeste og bredeste forstand.Man taler om vor tids informationsstrøm. Forskningsresultater, ideer, også litterære og kunstneriske manifestationer, vælter frem i traditionelle bogtrykte, men også i andre informationsmaterialer, støttet og fremmet - og også søgt bragt under kontrol - af elektronisk datateknik. Det er en strøm, der er livsvigtig for vores kultur i højeste og bredeste forstand

Kiøbenhavn vilde kunne lære meget af PoughkeepsieC J. Foghs bibliotekslovsforslag fra 1854og dets amerikanske baggrund

I dag flyder strømmen af oplysninger om USA til os i ganske rigt mål. I midten af forrige århundrede vidste man ikke så meget. Allerede i 1833 vidste Emil og Peter i Flugten til Amerika, at rigdomme var lette at fa tag i derovre, det var kun at bukke sig, og i et brev hjem fra Poughkeepsie, lidt nord for New York, fortæller huslærer Fogh i begyndelsen af 1850erne, at »Artisten Borup er her og mange andre Danske, af hvilke de fleste løbe af Frygt for Udskrivning til Armeen fra deres Hiem ofte uden at kiende Sproget og næsten altid uden Penge og uden Forstand paa at tiene nogle, thi det er ikke paa Marker og Enge, at man her finder Penge.« Der var også visse Cooperske forestillinger om indianere, prærier og bisonokser, men det var ikke den slags, man stødte på i den civiliserede virkelighed i de østamerikanske stater, hvor selv små byer på en halv snes tusinde indbyggere måtte imponere en mand fra en europæisk storby som København med dens 130.000 indvånere. »Kiøbenhavn vilde kunne lære meget af Poughkeepsie.« Herhjemme ingen gaslygter, men toppede fortove,...I dag flyder strømmen af oplysninger om USA til os i ganske rigt mål. I midten af forrige århundrede vidste man ikke så meget. Allerede i 1833 vidste Emil og Peter i Flugten til Amerika, at rigdomme var lette at fa tag i derovre, det var kun at bukke sig, og i et brev hjem fra Poughkeepsie, lidt nord for New York, fortæller huslærer Fogh i begyndelsen af 1850erne, at »Artisten Borup er her og mange andre Danske, af hvilke de fleste løbe af Frygt for Udskrivning til Armeen fra deres Hiem ofte uden at kiende Sproget og næsten altid uden Penge og uden Forstand paa at tiene nogle, thi det er ikke paa Marker og Enge, at man her finder Penge.« Der var også visse Cooperske forestillinger om indianere, prærier og bisonokser, men det var ikke den slags, man stødte på i den civiliserede virkelighed i de østamerikanske stater, hvor selv små byer på en halv snes tusinde indbyggere måtte imponere en mand fra en europæisk storby som København med dens 130.000 indvånere. »Kiøbenhavn vilde kunne lære meget af Poughkeepsie.« Herhjemme ingen gaslygter, men toppede fortove,..